HK/Privat til arbejdsgiverne: Udenlandsk arbejdskraft tiltrækkes ikke af lavere løn

Af Simon Tøgern
Sektorformand, HK/Privat

Det har efterhånden været sæson for hændervridende udmeldinger om behovet for udenlandsk arbejdskraft i et pænt stykke tid nu.

Effekten er ikke udeblevet: Så sent som ved Dansk Industris Topmøde var statsminister Lars Løkke Rasmussen ude at gentage regeringens ambitioner om at gøre det nemmere for arbejdsgiverne at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

Statsministerens erklæring hos DI var nogenlunde lige så overraskende som at høre trosbekendelsen ved en søndagsgudstjeneste.

Til gengæld har både arbejdsgiverne og regeringen det med at fortrænge en række ret vigtige fakta, når det handler om udenlandsk arbejdskraft. Fakta, som antyder, at det nok i virkeligheden mere er billigere arbejdskraft, arbejdsgiverne godt kunne tænke sig:

1. Kvalificeret arbejdskraft bliver tiltrukket af højere løn – ikke lavere
Hvis en virksomhed vil finde kvalificeret arbejdskraft med ekspert- og specialistopgaver fra lande uden for EU, skal de mindst betale minimumslønnen i den såkaldte beløbsordning. Den er lige nu på cirka 35.000 kroner per måned, og den skal sættes ned, synes arbejdsgiverne.

Arbejdsgiverne behøver ikke en lavere beløbsgrænse, for de kan allerede hente kvalificeret arbejdskraft med en betydelig rabat. Deres forsøg på at få sat grænsen længere ned handler ikke om at skaffe nemmere adgang til arbejdskraft, men om at kunne få den billigere.

Simon Tøgern
Sektorformand HK/Privat

Men hvornår begyndte det at give mening, at man åbenbart tiltrækker kvalificeret arbejdskraft ved at give mindre i løn?

Svaret er, at det giver selvfølgelig ikke mening. Hverken ud fra almindelig logik og erfaring. Og heller ikke understøttet af viden om økonomiske incitamenter. Og logikken ændres da også 180 grader, når direktørstillinger i virksomhederne skal besættes. Så er der nærmest ingen øvre grænse for lønninger og fryns.

Så hvorfor er det, at dygtige direktører tiltrækkes af høj løn, mens uundværlig udenlandsk arbejdskraft tiltrækkes af lav løn?

2. Beløbsgrænsens mindsteløn er allerede under dansk niveau for specialister
Beløbsordningens minimumsløn har to formål: Den skal beskytte arbejdskraften udefra mod at blive underbetalt, og den skal beskytte de danske løn- og aftaleniveauer.

Den kvalificerede arbejdskraft består overvejende ikke af akademikere, men i høj grad af IT-folk og andre inden for HK’s område.

Og hvis arbejdsgiverne er villige til at betale den kvalificerede arbejdskraft samme løn som på det danske arbejdsmarked, kan de uden problemer få kvalificeret arbejdskraft. For eksempel viser lønstatistikken fra Dansk Arbejdsgiverforening, at ekspertgrupperne med de højeste IT-kompetencer på det danske arbejdsmarked får rundt regnet 100.000 kroner mere end beløbsordningen.

Arbejdsgiverne behøver ikke en lavere beløbsgrænse, for de kan allerede hente kvalificeret arbejdskraft med en betydelig rabat. Deres forsøg på at få sat grænsen længere ned handler ikke om at skaffe nemmere adgang til arbejdskraft, men om at kunne få den billigere.

3. Danmark er åben for al arbejdskraft, der får ordentlig løn
I Danmark er lønnen den eneste regulering af arbejdskraftindvandringen. Vi har ingen antalsmæssige begrænsninger for, hvor mange der kan få arbejdstilladelser, hverken nationalt, branchevist eller per virksomhed.

Selv i Tyskland, hvor man er i gang med at indføre nye ordninger for import af arbejdskraft i stil med det, vi har haft i Danmark i snart 15 år, vil de stadig teste behovet for faglært arbejdskraft.

I Danmark tester vi på en anden måde. Her er det afgørende, om arbejdsgiveren vil betale en bestemt løn (beløbsgrænsen for eksempel) for den udenlandske ekspertarbejdskraft fra tredjelande. Vil arbejdsgiverne betale en bestemt løn (selvom beløbsgrænsens minimumsløn ikke svarer til markedslønnen jf. punkt 2), så er formodningen, at der er tale om et reelt behov.

4. Skatten er allerede sat ned for højtkvalificerede udlændinge
Siden 1992 har Danmark haft den såkaldte forskerordning, der sikrer en lavere beskatning af forskere og højtlønnede medarbejdere fra udlandet.

Udlændinge kan herefter nøjes med at betale 26 procent i skat, hvis de er over løngrænsen, som ydermere blev sat ned fra 70.800 kroner til 60.800 kroner i 2015 (og som løbende er blevet reguleret til 65.100 kr. i dag). I 2018 blev perioden, man kan nøjes med lavere skat, også forlænget fra 5 til 7 år og skatten hævet til 27 procent.

Ordningen er en ikke uvæsentlig indrømmelse af, at der kan være et særligt behov for give en økonomisk gulerod for at tiltrække arbejdskraft. I øvrigt helt modsat arbejdsgivernes argument for at nedsætte beløbsgrænsen, men med bruttoskatteordningen er der jo også oftere tale om allerede højtlønnede ansatte i ledende stillinger.

Danske medarbejdere går dermed side om side med arbejdskraft, som nøjes med at betale mindre i skat.

5. Østeuropæerne rejser hjem, fordi de er underbetalte
Arbejdsgiverne er også bekymrede for, at vi kommer til at mangle arbejdskraft, fordi en del østeuropæere vil rejse hjem i de kommende år. Årsagen skulle være bedre vilkår i hjemlandet.

Men hvad med de vilkår, som de tilbydes her i landet? Jo, nyere forskning fra FAOS har vist, at østeuropæere (ufaglærte og faglærte) systematisk tjener hele 27 procent mindre end danske medarbejdere.

De mange og grelle sager om social dumping vidner ikke ligefrem om, at man har gjort, hvad man kunne for at holde på arbejdskraften. For eksempel er det sigende, at vi stadig har arbejdsgivere, som kun aflønner med overenskomstens mindstesats (eller lavere, hvis der ikke er overenskomst).

I Danmark er det ellers en præmis, at danske lønmodtagere får en række tillæg oven i mindstesatsen. Dem kunne arbejdsgiverne jo overveje at give østeuropæerne også, hvis de vil holde på dem.

Regeringens snarlige udspil
Det bliver spændende at se, om regeringens snarlige udspil for udenlandsk arbejdskraft er bedre til at tage højde for ovenstående fakta, end debatten har været indtil nu.

Det betyder ikke, at det ikke kan være relevant at se på, om arbejdsgiverne for eksempel skal have lettere ved at få oplyst ansattes opholdsstatus. Eller at de ikke bliver straffet uforholdsmæssigt hårdt i bagatelsager.

Men mindst lige så vigtigt er det, at grovere forseelser og gentagelsessynder bliver mødt med strengere straffe. Og at regeringen opjusterer kontrollen med social dumping til gavn for både lønmodtagere og lovlydige virksomheder.

Den sidste indsats har man vist glemt ud fra finanslovforslaget at dømme, og her ligger en god grund til den udenlandske arbejdskrafts dårlige ry også gemt.