Holstein: Mistillid kan spænde ben for en OK-aftale

ANALYSE: De offentligt ansatte har for nylig oplevet at miste goder, og arbejdsgiverne mener, at de statsansatte løber fra en gammel aftale. Mistilliden kan føre til konflikt, men det har regeringen ingen interesse i, vurderer Altingets politiske kommentator.

En omfattende konflikt kan rokke ved folketingspartiernes indbyrdes styrkeforhold, og den kan flytte vælgernes stemmer.

Det vurderer Altingets kommentator, Erik Holstein.

Vi er snart halvvejs inde i den måned, Forligsinstitutionen har til at lande en aftale mellem de stridende overenskomstparter. Derefter kan forligskvinde Mette Christensen udskyde en eventuel konflikt i to gange to uger.

Fagforeningerne har varslet strejke, og kommuner, regioner og stat har svaret igen med at varsle omfattende lockout af de offentligt ansatte.

Hvorfor er fronterne kørt så hårdt op denne gang?

”Det er der flere grunde til. Den første er, at nogle af de statslige arbejdsgivere tidligere har inddraget de tre fridage, juleaftensdag, nytårsdag og grundlovsdag, og de ansatte frygter, at der kan ryge flere goder. Konkret er fagforeningerne bange for, at den betalte frokostpause ryger på længere sigt, hvis man ikke får skrevet den ind i overenskomsten,” siger Erik Holstein.

Dødtrætte af Moderniseringsstyrelsen
På det kommunale område er der også hængepartiet fra 2013, hvor lærerne røg ind i et regeringsindgreb, der drastisk ændrede deres arbejdstid. De andre fagforeninger har denne gang erklæret sig solidariske med lærerne. Og på hele det offentlige område er der uenighed om, hvor store lønstigningerne skal være, forklarer Holstein.

Du nævner flere stridspunkter. Hvad er det alvorligste?

”Lønnen er det tungeste. Her tilbyder staten mellem 6,4 og 6,8 procent over de næste tre år, mens fagforeningerne kræver 8,2 procent. Det er ikke småpenge, men isoleret set burde den del kunne landes.”

”Men det komplicerer sagen, at der er så stor mistillid mellem parterne. Fagforeningerne er dødtrætte af den såkaldte Moderniseringsstyrelse under Finansministeriet, der konstant er på udkig efter nye spareøvelser. Og på arbejdsgiverside mistænker man de statsansattes chefforhandler for at løbe fra en tidligere aftale om regulering af lønnen. Mistilliden mellem parterne kan ende med at spænde ben for en aftale,” lyder analysen fra Holstein.

En aftale kan lande med mere fleksibel stil fra Løhde
Han mener ikke, det er spil for galleriet, når begge parter nu truer med at bruge deres stærkeste våben – henholdsvis strejke og lockout.

”Striden er helt reel, og kamplysten blandt de ansatte er stor. Regeringen har absolut ingen interesse i en konflikt, og en aftale kan sagtens blive landet endnu. Men det kræver, at Sophie Løhde som statens chefforhandler anlægger en mere fleksibel stil,” siger Erik Holstein.

Han vurderer, at der meget hurtigt vil komme et regeringsindgreb, hvis det bliver ”en totalkrig” på hele det offentlige område. Men hvis konflikten bliver isoleret til det kommunale område, kan den løbe betydeligt længere.

SF og Enhedslisten kan profitere af konflikt
Vil en konflikt forrykke styrkeforholdet mellem partierne?

”Ja, det kan den sagtens gøre. Et indgreb vil blive båret igennem af regeringspartierne og Socialdemokratiet, og i værste fald risikerer de at blive mål for hundredtusinder af offentligt ansattes vrede. Det er virkelig dårlig timing med så kort tid til et valg.”

Til gengæld kan partier som SF og Enhedslisten profitere af en konflikt, vurderer Holstein. DF's formand Kristian Thulesen Dahl har udtrykt sympati for lærerne.

”Han forsøger at udnytte, at Dansk Folkeparti er friere stillet end S.”

S har reelt ikke noget valg
Hvis regeringen på et tidspunkt foreslår et lovindgreb og beder om Folketingets opbakning, har Socialdemokraterne efter Erik Holsteins vurdering ikke rigtig noget valg.

”Som et af de store regeringsbærende partier, forventer man, at partiet vil stemme for et indgreb. Lidt ligesom man forventer, S altid stemmer for finansloven. Desuden kan S-ledelsen frygte, at et nej til at støtte et indgreb vil blive hævnet. Det kan jo betyde, at de borgerlige heller ikke vil støtte indgreb, næste gang en socialdemokratisk regering får behov for det,” siger han.

Hvor vigtigt er det her spørgsmål for vælgerne – kan det flytte stemmer?

”Ja, det kan det sagtens. Spørg bare SF og Radikale, hvordan lærerkonflikten i 2013 påvirkede valgresultatet to år senere." 

De to partier fik et ringe resultat ved det efterfølgende valg, og lærerkonflikten var ifølge Holstein en del af grunden.

"Begge partier havde en vælgergruppe med mange offentligt ansatte, herunder mange lærere. Så det kostede ved kasse ét. Det er det, både SF og Radikale forsøger at reparere på nu,” siger Erik Holstein.

 

Forrige artikel Når staten lockouter: Lovforslag og udbetaling af støtte kan blive forsinket Når staten lockouter: Lovforslag og udbetaling af støtte kan blive forsinket Næste artikel Ekspert om sanktionsudspil: Ekspert om sanktionsudspil: "Ikke alle kontanthjælpsmodtagere kan sanktioneres i arbejde"
Faktatjek fra Tjek Det: S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Faktatjek fra Tjek Det: S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

TJEK DET: Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til, at hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.