#Hvad-vil-S: Milliardbesparelse på aktivering skal bremses

Vi skal helt i mål med de beskæftigelsesreformer, der blev lavet under Thorning-regeringen, opkvalificering af ledige og beskæftigede skal løftes til nye højder, og de gode tider skal udnyttes til at få alle med på arbejdsmarkedet.

Sådan lyder de tre vigtigste overskrifter på den socialdemokratiske beskæftigelsespolitik, når man spørger Leif Lahn Jensen.

Den tidligere havnearbejder har siddet i Folketinget siden 2007, været beskæftigelsesordfører siden valget i 2011 - og beklædte også kortvarigt posten som gruppeformand.

Altinget giver ham nu anledning til at lufte synspunkter og visioner uden for kategori. For hvad er det egentlig, Socialdemokratiet vil på beskæftigelsesområdet?

Det er tudetosset, at regeringen det ene øjeblik råber om flaskehalsproblemer og det andet øjeblik skærer på AMU, erhvervsskoler og nu også på opkvalificering af de svageste ledige. Det er jo det samme som at tage mad ud af munden på en sulten mand. Det er nok her, vi adskiller os allermest markant fra regeringen lige nu.

Leif Lahn Jensen
Beskæftigelsesordfører (S)

Læs mere: Jakob Nielsen: Derfor giver vi nu Socialdemokratiet ordet

Hvad mener du, når du siger, at I vil have reformerne til at virke?

"Intentionerne bag beskæftigelsesreformerne er stadig de rigtige. Det var at give alle – uanset hvor kort eller langt man stod fra arbejdsmarkedet – den bedst mulige chance for at blive en del af arbejde- og uddannelsesfællesskabet. Når det så er sagt, er vi godt klar over, at der har været nogle børnesygdomme, hvor alt ikke har været lige kønt. Især førtidspension og ressourceforløb har fået nogle hak i tuden. Derfor er det helt afgørende for os, at vi kommer helt i mål med de intentioner, der lå bag reformerne. Derfor skal vi have dem kigget grundigt efter i sømmene og lave et serviceeftersyn, som vi også foreslog i udspillet 'Stol på Danmark' fra september 2016. Det er et stort arbejde, som er meget, meget vigtigt for os."

Hvordan adskiller jeres politik sig her fra regeringens?

"Det er klart og tydeligt. Regeringen har fuldstændig droppet at sørge for især de allersvageste. Senest har de foreslået at spare næsten én milliard på mentorordningen og på opkvalificering af de svageste ledige. Bare på det område ser vi, at regeringen arbejder fuldstændig modsat af det, vi vil. Hvis det lykkedes for dem, står de svageste tilbage og aner ikke, hvad de skal gøre. På den måde minder situationen nu lidt om dengang, vi overtog regeringsmagten sidst."

Så I er ikke enige i den erhvervs- og vækstaftale, som regeringen for nylig indgik med Dansk Folkeparti og Radikale?

"Nej. Når vi har en regering, som står og råber op om flaskehalsproblemer og er klar til at hente arbejdskraft i udlandet, siger vi, om ikke vi i stedet skulle gøre alt for at hjælpe dem, vi har herhjemme, tættere på arbejdsmarkedet. Det er godt for samfundet, og det er godt for dem. Så vi er ikke enige."

Læs også: Aktiveringsindsats barberes med 870 mio. for at finansiere erhvervslettelser

Besparelsen på 870 millioner kroner indgår jo som et element i regeringens udspil til forenkling af beskæftigelsesindsatsen. Vil I så ikke være med til at forhandle en aftale om det?

"Vi vil gerne være med til forenkling, og der var mange fornuftige forslag i regeringens udspil, som vi nu er med til at kigge på. Men vi mener ikke, at de allersvageste skal betale prisen for, at virksomhederne kan vækste, det går simpelt hen ikke."

Men Radikale er også med i erhvervs- og vækstaftalen. Frygter du ikke en gentagelse af jeres sidste regeringssamarbejde, hvor I var låst fast på dagpengespørgsmålet, fordi Radikale forinden havde lavet dagpengereform med blå blok?

"Det tror jeg ikke. Erhvervs- og vækstaftalen er ikke et forlig, så der skal man bare finde en anden måde at gennemføre de besparelser på. 300 millioner af aftalen har noget at gøre med sygedagpengeforliget og beskæftigelsesforliget, så det kan Socialdemokratiet faktisk sige stop for, fordi vi er med i de forlig. Men vi kan ikke sige nej til de 700 millioner kroner, fordi det er en del af kontanthjælpsreformen, som var en aftale og ikke et forlig. Det vil sige, at vi kommer ikke til at stå i samme situation, fordi der er tale om en aftale og ikke et forlig. Så de skal bare finde de besparelser, der kræves, og så kan vi godt om et år eller to lave en anden aftale, hvor vi finder de penge et andet sted."

Der foregår jo allerede et arbejde under ledelse af Troels Lund Poulsen med at justere reformen af førtidspension og fleksjob. Hvordan er det lige, I adskiller jer fra regeringen på det punkt?

"Jamen vi er jo med i det arbejde, men jeg ved ikke, hvor vi adskiller os endnu, for vi er der lige nu, hvor vi skal til at finde ud af, om vi skal lempe i forhold til førtidspension. Og så skal vi i forligskredsen i gang med den store evaluering af hele reformen om en måned eller to. Og jeg ved ikke, hvordan vi er forskellige fra de blå, fordi lige nu snakker Troels Lund bare. Han er ikke kommet med nogle konkrete  handlingsforslag fra regeringen endnu. Men det, der er vigtigt for os, er, at vi skal have en ordentlighed ind i behandlingssystemet. Der er rigtig mange mennesker, der er blevet behandlet rigtig skidt. Det går simpelt hen ikke. Og så skal vi sørge for, at der kommer en tidligere indsats, så folk ikke får tilkendt ressourceforløb, og så går flere år, før der sker noget som helst – det bliver man bare endnu mere syg af. Så vi skal have en meget bedre sagsbehandling, og om regeringen er med på det, ved jeg ikke endnu."

Okay, hvad er det så, I vil gøre ved opkvalificering af ledige og beskæftigede? 

"Lige nu står vi virkelig med flaskehalsproblemer, og vi ved, at vi mangler 70.000 faglærte i 2025. Der er det afgørende, at vi ikke sparer på uddannelse, og derfor må jeg sige, at det er tudetosset, at regeringen det ene øjeblik råber om flaskehalsproblemer og det andet øjeblik skærer på AMU, erhvervsskoler og nu også på opkvalificering af de svageste ledige. Det er jo det samme som at tage mad ud af munden på en sulten mand. Det er nok her, vi adskiller os allermest markant fra regeringen lige nu - i hvert fald på mit område."

Så I vil bruge flere penge på opkvalificering?

"Ja, der skal tilføres noget økonomi, og der skal gives 110 procent dagpenge til ufaglærte ledige under uddannelse, så det bliver attraktivt for dem. Og så skal vi styrke voksenlærlingeordningen. Vi skal skabe et ryk hele vejen op – både for beskæftigede og ledige. Og for at gøre det bliver vi nødt til at lokke dem med nogle gulerødder."

Det er ikke gratis, hvor kommer pengene fra Leif?

"Jamen det har vi jo nogle bud på i vores udspil 'Stol på Danmark'. Vi vil ikke bruge penge til skattelettelser, men tværtimod anvende det økonomiske råderum til at sikre os i fremtiden. Det vil sige til bedre velfærd og uddannelse."

Så vil I bruge højkonjunkturen til at løfte flere ind på arbejdsmarkedet. Hvem er det helt konkret, I sigter efter?

"Lige nu har vi virkelig muligheden for at gøre noget. Vi skal udnytte opsvinget til at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. Vi skal investere mere i det enkelte menneske, i vores arbejdsløse og udsatte. Det vil sige, at kommunerne skal bruge rigtig meget tid og kræfter på at få de arbejdsløse og de udsatte ud på arbejdspladserne. Og så vil jeg også gerne have, at vi forbedrer arbejdsvilkårene for socialøkonomiske virksomheder, så de kan tage nogle af de mennesker, som almindelige virksomheder ikke kan rumme."

Hvad med den arbejdskraftreserve, vi har i form af flygtninge og asylansøgere?

"Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at få alle dem, vi har nu, ind på arbejdsmarkedet. De udgør jo også en del af de udsatte grupper, jeg taler om. Men vi er bare ikke enige med regeringen i, at vi skal have endnu flere ind og skrue ned for beløbsordningen og alt det der, der siger vi nej. Vi har masser af folk, vi kan få i gang, så det er tudetosset at begynde at tage nogen udefra, når vi egentlig har masser, som både kan og vil, hvis de bare lige får det sidste skub."

Allright, her kommer en gammel traver, hvad skal der ske med kontanthjælpsloftet, hvis I genvinder regeringsmagten?

"Jeg har sagt det tidligere, og jeg siger det sgu gerne igen. Vi er imod loftet, og vi stemte imod det, fordi det rammer børnefamilier. Vi vil melde klart ud, hvor vi står i forhold til kontanthjælpsloftet inden valget. Først til den tid kender vi konsekvenserne af både den samlede politik fra VLAK og de økonomiske rammer. Det har jo været rimelig ustabilt på Christiansborg på det seneste. Man ved jo aldrig, om det hele lige pludselig er brugt på skattelettelser. Derfor er vi nødt til at vente og se. Det er det tætteste, jeg kan komme på det."

I har kritiseret nedskæringer på Arbejdstilsynet. Vil I tilføre midler eller mandskab, hvis I kommer i regering?

"Ja, vi har foreslået, at vi ruller budgettet tilbage til 2015, hvor vi selv forlod skuden. Om de skal have mere end det, ved jeg ikke, men dengang var der et niveau, som var acceptabelt."

Din gruppeformand siger, at det er svært for Socialdemokratiet at trænge igennem med jeres politiske budskaber. Gælder det også på beskæftigelsesområdet?

"Jeg er enig så langt, at det ofte kan være svært at komme igennem med de ting, vi gerne vil. Sagt i spøg så skal jeg være kommentator i mit næste liv, fordi der får man da meget mere taletid, end man gør som politiker. Så jeg synes, det er en god dagsorden at tage op, selv om det da lykkes nogenlunde at få mine budskaber ud på beskæftigelsesområdet."