Chefredaktør på Altinget siden maj 2017.
Jakob Nielsen er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har tidligere studeret international økonomi ved CBS. Han har i en årrække været ansat på Politiken, bl.a. som indlandsredaktør, politisk redaktør og korrespondent i Bruxelles og Washington. Senest var han redaktør for Politikens netavis.
Forfatter til en lærebog om EU, en politisk biografi af Helle Thorning-Schmidt samt en bog om modstandsmanden og redaktøren Børge Outze.
Jakob Nielsen: Her er tre grunde til, at Trump klarede sig så godt
ANALYSE: Mens vi venter på afgørelsen i USA, kan vi konstatere, at Trump var langt bedre til at mobilisere vælgere, end de fleste troede. Og at demokratiske grundværdier betød langt mindre for disse vælgere, end vi havde håbet. Derfor kommer båden til at vippe i USA, uanset hvem kaptajnen bliver.
Jakob Nielsen
Ansv. chefredaktørDemokraternes strategi for præsidentvalget var enkel: Gør det til et valg mellem det ordentlige menneske Joe Biden og den ubehøvlede Donald Trump.
Tilbyd amerikanerne en kedelig og kompetent præsident i stedet for Trumps uforudsigelige og uberegnelige kaos.
Morgenen efter valget er Biden fortsat lille favorit til at løbe med sejren, men det kan stadig falde ud til begge sider, og strategien kan ikke siges at have været nogen succes.
Nøjagtig som i 2016 er det lykkedes Donald Trump at mobilisere langt flere af sine kernevælgere, end meningsmålingerne havde forudset. Derfor vandt han komfortable sejre i stater som Florida og Ohio, hvor store grupper af middelklassevælgere åbenlyst vægtede andre ting højere end ordentlighed og kompetence.
Hvad er det så, de vægter? Jeg vil pege på tre ting:
Individets rolle
USA er grundlæggende et meget konservativt land i den forstand, at troen på individets ansvar og mistilliden til staten er meget stor.
Jeg husker selv en forhutlet, hvid vælger, jeg mødte i en forstad til Denver, Colorado, før valget i 2012. Han var tidligere forsikringsmand med hus, kone og ferier i Italien. Nu var han på spanden, boede på et lager og var ved dårligt helbred. Hans egoistiske interesse var åbenlyst at stemme på Obama, der ville sikre ham gratis sundhedsdækning og andre fordele. Men han ville stemme på republikaneren Mitt Romney.
For som han sagde: "Jeg er selv skyld i min nedtur. Jeg brugte for mange penge og sparede for lidt op. Hvis alle bare stemmer efter at få flere penge fra staten, går vi fallit."
Race-polarisering
Tæt forbundet med det individualistiske grundsyn spiller også holdningen til racespørgsmålet en stor rolle.
Mange amerikanere - selvsagt især hvide og latinoer - er inderligt imod udvidet sundhedsdækning og andre former for offentlige hjælpeordninger, fordi de mener, den vil blive udnyttet af grupper, der ikke har gjort sig fortjent til den - og det er i høj grad sorte amerikanere, de tænker på.
Det er en racisme, som ikke nødvendigvis kommer til udtryk i sydstatsflag eller fjendtlighed over for sorte amerikanere generelt, men som bygger på en grundlæggende accept af den strukturelle racisme, der ligger meget dybt i det amerikanske samfund.
Donald Trump har meget aktivt pustet til denne racisme og anvendt den som værktøj til at mobilisere vælgere, der måske ellers ikke ville have stemt. Vi så det senest i den første tv-debat med Joe Biden, hvor han nægtede at lægge afstand til racistiske grupper, men i stedet bad dem om at "holde sig klar".
Udlændinge
Det leder over til en tredje pointe, nemlig udlændinge.
Donald Trump er den første præsident i moderne tid, der aktivt har benyttet udlændingepolitikken som værktøj i en valgkamp. Han har advaret mod især latinamerikanere, der strømmer ind over grænsen, og krævet hjemsendelse af folk, der opholder sig illegalt i USA.
Igen er der tale om et nybrud, der meget vel kan have mobiliseret store grupper af vælgere, som ellers ikke ville have gjort sig det besvær at stemme.
På den måde har Donald Trump udvidet den republikanske vælgerbase og tilsyneladende fået den til at vokse, selv om en del moderate konservative har forladt festen i frustration over tonen, tweetsene og tosserierne.
Biden reddet af corona
Det er tankevækkende, at valget er endt som en gyser, der skal afgøres med målfoto på trods af Donald Trumps elendige håndtering af coronakrisen. Man må nok antage, at Trump havde vundet en komfortabel sejr, hvis det ikke havde været for corona.
Og det er tilsvarende tankevækkende, at den løbende underminering af demokratiet i de fire år med Trump ikke har haft stor betydning for en meget stor gruppe amerikanske vælgere. Det viser måske især, at nogle af de vælgergrupper, Trump har haft held til at mobilisere, er af den type, der ikke følger politik minut for minut eller time for time.
Det er en lærestreg, som rækker langt ud over USA's grænser. Det trekvarte århundrede siden Anden Verdenskrig, hvor demokratiske normer var en grundsten under det amerikanske kontinent, og hvor Amerika så det som sin mission at sprede disse værdier til hele verden, er forbi.
Det amerikanske århundrede er forbi.
Båden kommer til at vippe, uanset om Biden eller Trump bliver kaptajn.