Konsulenter: Mange fagfolk kender ikke til lov om elevers undervisningsmiljø
DEBAT: Alt, alt for få fagfolk kender til undervisningsmiljøloven, der skal sikre elever mod mistrivsel og mobning. Vi skal øge kendskabet til loven, mener konsulenter.
Birgitte Søe
RedaktionsassistentAf Lisbet Wobeser og Elisabeth Larsen
Faglige konsulenter, Det Faglige Hus
Direktøren i Dansk Center for Undervisningsmiljø har gjort opmærksom på, at der er alt, alt for få, som kender undervisningsmiljøloven og dermed mulighederne for at sikre elever og studerende et godt undervisningsmiljø, psykisk som fysisk.
Som faglige konsulenter deler vi Jannie Moon Lindskovs erfaringer.
Vi har i hverdagen jævnlig kontakt til nogle af de cirka 5.000 elevmedlemmer og voksenlærlinge, som også er organiseret i Det Faglige Hus, fordi de kontakter os med spørgsmål om fysiske eller psykiske problemstillinger på den erhvervsskole, hvor de går.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Jannie Moon Lindskov nævner, at hun støder på både skoler, forvaltninger, kommunalbestyrelser, embedsfolk og politikere med begrænset kendskab til loven og dens indhold.
Vi skal hilse at sige, at vores medlemmer ligeledes bliver overrasket, når de kontakter os, og vi fortæller dem, at der faktisk findes en lov, der rimelig klart beskriver, at både sikkerheden og det psykiske arbejdsmiljø skal være i orden, også på deres skoler.
Vi skal hverken som samfund, forældre eller faglige organisationer acceptere, at børn og unge udsættes for mistrivsel under deres skolegang.
Lisbet Wobeser og Elisabeth Larsen
Faglige konsulenter, Det Faglige Hus
Skoler skal have antimobbestrategi
Hvordan fungerer det så i praksis?
Her ved skoleårets start er det først og fremmest vigtigt, at elever og studerende får valgt undervisningsmiljørepræsentanter til de sikkerhedsgrupper, som er nedsat på den enkelte skole, og som beskæftiger sig med spørgsmål af betydning for arbejdsmiljøet.
Disse repræsentanter kan også medvirke til at sikre, at skolens ledelse har udarbejdet den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering.
Denne skal tages op hvert tredje år og kortlægge uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø, beskrive og vurdere eventuelle problemer med undervisningsmiljøet samt rumme en konkret plan for, hvordan man vil handle på eventuelle problemer.
Vi skal hverken som samfund, forældre eller faglige organisationer acceptere, at børn og unge udsættes for mistrivsel under deres skolegang.
Det er derfor afgørende, at vi øger kendskabet til loven og dermed sikrer, at alle uddannelsessteder også har en antimobbestrategi, der omfatter såvel direkte mobning som mobning via sms og sociale medier.
Ifølge loven har skolen pligt til at reagere på alle henvendelser om mobning og foretage sig noget aktivt for at stoppe mobning af den ene og den anden art.
Elever skal udstyres med gode vaner
Endelig er eleverne gennem lovgivningen sikret en klageadgang, hvor det er Dansk Center for Undervisningsmiljø, der skal afgøre, om den indklagede skole ikke har levet op til sit ansvar.
Centeret kan udstede påbud til både kommunale og selvejende institutioner og kræve, at de udfylder deres handlepligt på problemer af den ene eller anden art.
Sidst, men ikke mindst, kan vi med et godt undervisningsmiljø i skolerne udstyre vores unge med gode vaner for arbejdsmiljø – kort sagt klæde dem ordentlig på, til de en dag bliver vores kolleger ude på arbejdsmarkedet.