Krifa: Drop overdreven kontrol med de ledige

DEBAT: De ledige udsættes for overdreven bureaukrati og kontrol af a-kasserne og jobcentrene. Med mindre kontrol og færre samtaler kan man sætte ressourcer fri til at tage sig af de ledige, der har ekstra behov, skriver Krifas formand Søren Fibiger Olesen. 

Af Søren Fibiger Olesen
Formand for Krifa

Regeringen har med ministeren for offentlig innovation Sophie Løhde (V) i spidsen bebudet et opgør med unødvendigt bureaukrati og bøvlede regler.

Det er som bekendt ikke første gang, at en regering har sat sig for at gennemføre en hovedrengøring i regeljunglen. Da vi sidst havde en borgerlig regering, var det den daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V), der satte sig i spidsen for en lignende oprydning under overskriften ”Væk-med-bøvlet-Inger”.

Jeg glæder mig over, at man nu vil fortsætte oprydningen til gavn for blandt andre medarbejderne i den offentlige sektor, som forhåbentligt får bedre tid til deres kerneopgaver, og til gavn for de ledige, som forhåbentligt i fremtiden vil blive mødt af færre uforståelige og unødvendige regler og dokumentationskrav.

I Krifa tager vi naturligvis imod opfordringen fra regeringen om at melde unødvendige regler. I det følgende vil jeg pege på de første tre, som vil kunne gøre livet lettere for ledige dagpengemodtagere.

Drop den overdrevne kontrol via jobloggen
Alle ledige dagpengemodtagere skal hver eneste uge registrere og dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter i den såkaldte joblog. Det giver ingen mening.

Selvfølgelig skal man dokumentere sin jobsøgning, når man modtager dagpenge, men den ledige er i forvejen i jævnlig kontakt med både a-kassen og jobcentret, og i den forbindelse bør den enkelte sagsbehandler eller jobkonsulent gøre den ledige opmærksom på problemet, hvis jobsøgningen er mangelfuld.

Lad os vise de ledige noget mere tillid og udsætte dem for mindre kontrol.

Drop krav om personligt fremmøde ved alle samtaler
Fra 2012 til 2014 kørte forsøget ”den gode samtale”, hvor en række a-kasser fik mulighed for at tage nogle af samtalerne med de ledige over telefon i stedet for ved personligt fremmøde. Det var en ordning, som vores medlemmer var rigtig glade for, fordi det betød meget sparet tid og ressourcer, især for de medlemmer, der ikke bor i nærheden af en a-kasseafdeling.

Derfor foreslår vi, at man genopliver noget af den fleksibilitet og frihed, som lå i ”den gode samtale” og dropper kravet om personligt fremmøde. I mange tilfælde vil samtalen med god mening kunne gennemføres via telefon, Skype eller lignende. Det giver de medlemmer, der er rimeligt selvkørende, bedre tid til at fokusere på jobsøgning frem for at bruge tiden på transport til og fra a-kassen.

Samtidig får vores dygtige a-kassemedarbejdere også bedre tid til at hjælpe de af vores ledige medlemmer, som har behov for ekstra hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Giv a-kasserne ansvaret de første seks måneder
I dag skal dagpengemodtagere til seks samtaler i jobcentret og tre samtaler i a-kassen inden for det første halve års ledighed. Den ledige skal altså møde op til samtale ni gange på få måneder. Mange af vores medlemmer oplever det som dobbeltkonfekt at skulle til møder to steder, især fordi der ofte opleves et stort overlap i de emner, der informeres om på møderne.

Jeg anerkender selvfølgelig, at det er vigtigt med en koncentreret indsats i den første tid som ledig, da det kan hjælpe den enkelte hurtigere i arbejde igen. Men vi foreslår et langt mere tillidsbaseret system, hvor man skærer ned på kontrollen de første seks måneder og lader de ledige koncentrere sig om deres jobsøgning.

Desuden synes jeg, at man bør overveje, at overlade hele ledighedsindsatsen de første seks måneder til a-kasserne og skære samtalerne med jobcentret væk. Det vil betyde mindre forvirring og dobbeltarbejde for både ledige og sagsbehandlere.

Der er mange flere regler, der trænger til at blive set efter i sømmene. Jeg har derfor opfordret både medarbejdere og medlemmer til at melde regler til ministeren, som opleves som unødvendigt bøvlede og bureaukratiske. For mig er det sund fornuft at sætte ekstra fokus på, om der er fornuft i de regler, der sætter rammerne for danskernes arbejdsliv.

Forrige artikel Arbejdsgivere: Politikere har ansvaret for borgernes psyke Arbejdsgivere: Politikere har ansvaret for borgernes psyke Næste artikel Debat: Gør motion til en del af arbejdslivet Debat: Gør motion til en del af arbejdslivet
  • Anmeld

    Herdis Stjer · pensioneret

    Altså de der ....jobcentre.....

    Jobcentrene hvad koster de egentlig? Er der nogen i landet her, der prøvet at se på lønsomheden af dem? Alt og alle skal jo nu om dage måles og vejes, men hvad koster det?
    Skulle man ikke hellere bruge resourserne på at hjælpe folk i stedet for at jagte dem?
    Hvorfor ikke lade hele den del der hedder arbejdsformidling gå tilbage til fagforeningerne?
    Jeg vil mene at det giver et mere personligt forløb og giver meget mere mening for den enkelte.
    Derved kan der spare mange kroner, som er bedre anvendt andre steder.