Debat

Krifa: Sælg ikke fagforeningsfriheden, DF

DEBAT: Prisen for Dansk Folkepartis parløb med Socialdemokraterne må ikke blive for høj, skriver Krifas formand, Søren Fibiger Olesen. Han er bekymret for forhandlinger, hvor LO vil trække i trådene.

Formand for Krifa Søren Fibiger Olesen opfordrer Dansk Folkeparti til at holde fast i det fire fagforeningsvalg, selvom partiet nærmer sig Socialdemokraterne.
Formand for Krifa Søren Fibiger Olesen opfordrer Dansk Folkeparti til at holde fast i det fire fagforeningsvalg, selvom partiet nærmer sig Socialdemokraterne.Foto: Pressefoto, Krifa
Line Jenvall
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Et moderne arbejdsmarked har behov for opdaterede løsninger og ikke forældet fagforeningstvang.

Søren Fibiger Olesen
Formand for Krifa

Af Søren Fibiger Olesen
Formand for Krifa

En ny velfærdspolitisk alliance er kommet til verden med udsigten til et måske snarligt folketingsvalg. Dansk Folkeparti med Kristian Thulesen Dahl i spidsen har rakt hånden ud til Mette Frederiksen (S), og meget tyder på, at den socialdemokratiske formand er med på en politisk svingom. 

Jeg opfatter det som sund fornuft, når de store partier kan finde sammen om stabile og fornuftige politiske løsninger på velfærdssamfundets udfordringer. Men jeg erkender også, at de løsninger har en pragmatisk pris i politiske forhandlinger. Og her vil jeg i kraftige vendinger fraråde Dansk Folkeparti at ofre forståelsen for fagforeningsfrihed på kompromisets alter.

S har ikke patent på lønmodtagere
I Krifa ser vi med stor tilfredshed på den frihedsdagsorden, Dansk Folkeparti gennem længere tid sammen med Venstre har profileret sig på. Blandt andet ved at foreslå at LO-fagbevægelsen ikke må blokere og lægge en virksomhed i benlås, fordi arbejdsgiver har tegnet overenskomst med en anden faglig organisation. 

Fakta
Bland dig i debatten!
Send dit indlæg til [email protected].

Som formand i landets fjerdestørste faglige organisation vil jeg stærkt opfordre Kristian Thulesen Dahl til at se bredden i sin vælgerskare. Anerkende, at danske lønmodtagere ikke er patenteret af Socialdemokraterne, og at et moderne arbejdsmarked har behov for opdaterede løsninger og ikke forældet fagforeningstvang. 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Fibiger Olesen

fhv. formand, Krifa, fhv. formand, The World Organization of Workers
fotohandler (1980)

0:000:00