L 213 (Beskæftigelsesministeriet)(Vedtaget)

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven. (Midlertidig dagpengeret, højere dagpengemaksimum, beregning på grundlag af ikkemedlemsperioder, suspension af dagpengeforbrug, bedre uddannelsesmuligheder til personer omfattet af en arbejdsfordelingsordning og fast arbejdsgiverbidrag m.v.)

Lovforslaget udmønter en række elementer fra Trepartsaftale om en ny midlertidig arbejdsfordelingsordning på det private arbejdsmarked, som regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået den 31. august 2020.

Med lovforslaget foreslås følgende

- Den maksimale dagpengesats for personer i ordningen forhøjes med ca. 20 pct., svarende til 23.000 kr. for en fuldtidsledig.

- Dagpengeforbruget suspenderes under den nye midlertidige arbejdsfordeling såvel som for den eksisterende ordning.

- Ikke-forsikrede personer får under den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning adgang til supplerende dagpenge. Det er et krav, at pågældende betaler 3 måneders a-kassekontingent pr. måned med ret til supplerende dagpenge

- Arbejdsgiver betaler 3 G-dage om måneden til medarbejdere omfattet af den nye midlertidige arbejdsfordeling. Bidraget reduceres forholdsmæssigt, hvis arbejdsfordelingens varighed er mindre end en måned. G-dagene finansierer størstedelen af forhøjelsen af den maksimale dagpengesats. De almindelige G-dage suspenderes samtidig.

- Der gives bedre mulighed for opkvalificering under ledighed på supplerende dagpenge i den nye arbejdsfordelingsordning samt for den eksisterende ordning.

Foruden trepartaftalen udmønter lovforslaget de ændringer af Aftale om bedre vilkår til særligt hård ramte dele af dansk erhvervs-, idræts- og kulturliv indgået mellem regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Konservative og Alternative.

Som led i udmøntningen af denne aftale foreslås det med lovforslaget, at ikke-forsikrede selvstændige m.fl. – som har være på midlertidige kompensationsordninger – får adgang til at få dagpenge.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 14. september 2020.

Lovforslag som fremsat

Lovforslag som vedtaget


---
Denne artikel er lavet automatisk baseret på dokumenter fra Folketinget. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl i teksten.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

0:000:00