Debat

LA-kandidat: Nej, kvinder oplever ikke strukturel diskriminination på arbejdsmarkedet

At påstå, at kvinder må opgive karrieredrømmen på grund af modstand fra mænd, er en unødvendig offergørelse af kvinder, skriver Louise Siv Ebbesen (LA) i et svar til Rikke Viemose.

Der bliver gjort meget for at understøtte kvinder, blandt andet gennem særlige talentprogrammer for kvinder og mentorforløb efter endt barsel med videre, skriver Louise Siv Ebbesen (LA). Arkivfoto.
Der bliver gjort meget for at understøtte kvinder, blandt andet gennem særlige talentprogrammer for kvinder og mentorforløb efter endt barsel med videre, skriver Louise Siv Ebbesen (LA). Arkivfoto. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er forkert, at der findes usynlige strukturer, der holder kvinder nede af karriererangstigen. Alligevel skal vi løbende høre elitekvinder trække kvinde- og offerkortet og påstå, at det er sværere for dem at blive leder fordi, de er kvinde. 

Blandt andet kunne vi i denne uge læse, at kvinder angiveligt regnes for mindre end mænd, og at de derfor i mindre grad besidder bestyrelsesposter og chefstillinger. Dette skrev Rikke Viemose med baggrund i en ny rapport fra The Diversity Council og McKinsey & Co. 

Ifølge Viemose, kæmper kvinder i Danmark med så store fordomme om deres køn, at det holder dem nederst på karrierestigen. Hun skriver blandt andet:

”Kvinder støder igen og igen på en modstand, som mænd i tilsvarende stillinger ikke oplever. Mange kvinder opgiver deres karrieredrømme undervejs på grund af den modstand.” 

Jeg deltog selv i den undersøgelse fra McKinsey & Co., da den for et halvt år siden blev sendt rundt til medarbejdere i større virksomheder i Danmark. Spørgsmålene var så woke-drejet, at vi var flere kollegaer, der grinte over, hvor absurde spørgsmålene var. Og som man spørger, får man svar, viser det sig med rapportens konklusioner.

Kvinder har andre prioriteter
Min egen erfaring fra konsulentverdenen er, at der bliver gjort utrolig meget for at understøtte kvinder, blandt andet gennem særlige talentprogrammer for kvinder og mentorforløb efter endt barsel med videre.

Sandheden er, at flere kvinder end mænd foretrækker at være en nærværende forælder fremfor et fremadstormende karrieremenneske

Louise Siv Ebbesen (LA), folketingskandidat

Sandheden er bare, at flere kvinder end mænd foretrækker at være en nærværende forælder fremfor et fremadstormende karrieremenneske. Og for at blive en succesfuld erhvervsmand eller -kvinde, kræver det arbejdsuger på omkring 60 timer i mange år ad gangen.

Man kan godt have børn samtidig, men kun hvis man har en partner, der tager over på hjemmefronten og måske supplerer med lange dage i institution, barnepige eller au pair. Dette afkald på tid med ens børn er de færreste kvinder villige til at ofre. 

Den britiske sociolog Catherine Hakim har i bogen ”Work-Lifestyle Choices in the 21st Century” kortlagt kvinders præferencer og ønsker for livet. Kvinder kan inddeles i tre hovedgrupper: 20 procent foretrækker at hellige sig hjemmet og familien, 60 procent ønsker både at have tid til arbejde og børn, men uden en omfattende karriereplan, og 20 procent ønsker at sætte karrieren højest. 

Som mor til to er jeg en af dem, der til hver en tid vil foretrække at være en nærværende mor fremfor en fremadstormende karrierekvinde. For i min verden er moderskabet mere meningsfuldt end et prangende CV. Sådan er det ikke for alle, og fred være hermed.

Men at påstå, at det er på grund af modstand imod ens køn, er forkert. Enhver, der mener at opleve diskrimination imod deres køn, kan tage sagen til en domstol. For i Danmark har vi ligestillingslove, der beskytter imod diskrimination. 

Feminister rokker ved lighed for loven
Problemet med disse påstande om elitekvinders svære kår er, at de altid kommer med krav om at forringe ligheden for loven for at skabe resultatlighed. For eksempel ønskes der ofte kvindekvoter på bestyrelsesgangene, forskerstillinger, pensumlisterne med videre. Et andet eksempel er lov om øremærket barsel, der med ligestillingsargumenter har forringet kvinders barselsrettigheder. 

Ofte kammer feministernes påstande om diskrimination imod kvinder også over i stammeretorik om, at det ikke kun er et problem med kønnet. Også det, at der er for mange hvide mænd bliver problematiseret. Blandt andet skriver Viemose, at man bør kigge indad hos Diversity Council selv og anvende færre billeder af hvide mænd på deres hjemmeside.

Disse woke-tendenser er farlige for vores retssikkerhed, og særligt de kommende generationer af drenge

Louise Siv Ebbesen (LA), folketingskandidat

Og her bliver det rigtig farligt, for her begynder feministerne at rokke ved ligheden for loven og de meritokratiske principper om, at man bør vurderes på evner og ikke køn. Derfor er disse woke-tendenser så farlige imod vores retssikkerhed, og særligt de kommende generationer af drenge. 

Det gælder også for den mest magtfulde i kvinde i landet, Mette Frederiksen. I et program på Radio4, påstod hun for nyligt, at hun beskyldes for at være magtfuldkommen, fordi hun er en kvinde. 

At Mette Frederiksen beskyldes for at være magtfuldkommen, har hun sine handlinger at takke for, ikke sit køn. Disse handlinger indbefatter for eksempel nedlæggelse af et helt erhverv uden lovhjemmel, slettede sms’er, FE-sagen med videre.

Dertil kommer en uproportionel nedlukning af Danmark ad flere omgange uden myndighedernes anbefaling, og en konstant ansvarsfralæggelse for eksempel med påstanden om, at minkskandalen var en mindre fejl, som hun ikke bør stå til ansvar for.

At påstå, at kvinder opgiver karrieredrømmen på grund af modstand fra mænd, er en unødvendig offergørelse af kvinder. Modstand møder vi alle i forskellige former, men at der skulle være strukturel diskrimination imod elitekvinder, er forkert. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion