Lederne: Whistleblower-ordninger må ikke rokke ved danskernes interne tillid

DEBAT: Tilliden til hinanden og ledelsen er stor på arbejdspladserne. Derfor vil behovet for udvidede whistleblowerordninger være begrænset, skriver Ledernes teamchef, Rikke Agervig Helles.

Der er risiko for, at en whistleblowerordning kan rokke ved tilliden på de danske arbejdspladser, mener Lederne.Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix

Birgitte Søe

Redaktionsassistent

GDPRDeleted

Vis mere

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rikke Agervig Helles
Teamchef og advokat, Lederne

Private virksomheder med mere end 50 ansatte og kommuner med over 10.000 indbyggere bliver om to år pålagt at oprette en intern kanal, som ansatte kan indberette mistanke om visse typer ulovligheder gennem.

Det kan eksempelvis være mistanke om hvidvask, svindel med offentlige midler eller korruption.

Det fremgår af et EU-direktiv, som den kommende tid skal implementeres herhjemme. Direktivet indebærer, at whistleblowere, deres familie og kollegaer, der bistår dem, beskyttes mod repressalier såsom opsigelse, lønnedsættelse, degradering og chikane.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Beskyttelsen skal også gælde whistleblowere, som henvender sig direkte til myndighederne med mistanke om uregelmæssigheder.

Det er nu op til politikerne at beslutte, hvordan whistleblowerdirektivet skal implementeres. Blandt andet skal politikerne beslutte, om ordningen også skal gælde virksomheder med under 50 ansatte.

Når direktivet træder i kraft, kan alle medarbejdere, uanset hvor de er ansat, frit gå til myndighederne med mistanke om uregelmæssigheder uden at frygte repressalier.
Rikke Agervig Helles
Teamchef og advokat, Lederne

Britta Nielsen-sagen skal være eksempel
Hos Lederne går vi naturligvis ind for åbenhed og ærlighed på de danske arbejdspladser.

Heldigvis er der på langt de fleste danske arbejdspladser en udstrakt tillid mellem medarbejdere og ledere. Faktisk viser undersøgelser, at både ledere og medarbejdere prioriterer ærlighed og troværdighed meget højt i samarbejdet på arbejdspladsen.

Derfor er det også sådan, at medarbejdere, der opdager uregelmæssigheder, kan gå til ledelsen uden at skulle bekymre sig for følgerne. Det så vi et godt eksempel på i Britta Nielsen-sagen, der i denne uge er for retten.

Vi tror hos Lederne, at behovet for whistleblowerordninger vil være begrænset herhjemme. Til gengæld er der risiko for, at en whistleblowerordning kan rokke ved tilliden på de danske arbejdspladser.

Derfor bør ordningen indføres på den mest lempelige måde og begrænses til kun at gælde virksomheder med over 50 ansatte.

Læs også

HK: Arbejdsmiljø og medarbejderdata skal sikres i den digitale omstilling

Debat

Politikere skal afveje behov med byrde
For det første vil det medføre for mange administrative byrder for en lille virksomhed at skulle oprette en kanal til indberetning. For det andet tror vi, at behovet vil være yderst begrænset – især fordi alle, der indberetter uregelmæssigheder til en ekstern myndighed, vil nyde samme beskyttelse som en whistleblower, der benytter sig af arbejdspladsens interne kanal.

Med andre ord: Når direktivet træder i kraft, kan alle medarbejdere, uanset hvor de er ansat, frit gå til myndighederne med mistanke om uregelmæssigheder uden at frygte repressalier.

Vi har hos Lederne tillid til, at en sådan ordning fuldt ud vil dække behovet på de mindre virksomheder. Derfor opfordrer vi politikerne til at veje behovet for en whistleblowerordning op mod den byrde, man pålægger virksomhederne.

Hvis man fritager de mindre virksomheder for ordningen, vil man spare virksomhederne for bøvl og samtidig undgå at slå skår i den tillid, som hersker på langt de fleste arbejdspladser.

Politik har aldrig været vigtigere