Kronik

Lektor: Tro det eller ej – vi har større tillid til vores politikere i dag, end vi havde i går

Vi værdsætter demokrati, og vi er tilfredse med vores politikere, men når det bliver svært, er der desværre ikke meget, der tyder på, at vi er villig til at stå ved vores hævdvundne demokratiske principper, skriver Suthan Krishnarajan. 

Vi er dødtrætte af vore utroværdige politikere og den måde, demokratiet fungerer på i landet, og det danske demokrati er i dybe problemer. 
Der er bare ét problem: Det passer ikke, skriver Suthan Krishnarajan.
Vi er dødtrætte af vore utroværdige politikere og den måde, demokratiet fungerer på i landet, og det danske demokrati er i dybe problemer.  Der er bare ét problem: Det passer ikke, skriver Suthan Krishnarajan.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Suthan Krishnarajan
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kronikken er en redigeret version af et essay, der er skrevet i forbindelse med forskningsprojektet Magtudredningen 2.0, der undersøger magt og demokrati i Danmark.

Det danske demokrati er i krise. Utilfredsheden med det danske demokrati er rekordhøj og tilliden til politikerne har aldrig været lavere.

Man kan nærmest ikke tænde for tv’et eller slå op i en avis, uden at der er kommet en ny måling og et nyt lavpunkt i tilliden til politikerne og tilfredsheden med demokratiet.

Om Magtudredningen 2.0

Magtudredningen 2.0 er et forskningsprojekt, der blev sat i gang af Folketinget, og som har til formål at analysere det danske folkestyres situation i det 21. århundrede.

I 2024 har Magtudredningen 2.0 afholdt en serie af workshops, hvor forskere fra forskellige universiteter og institutioner har præsenteret forskning om magt og demokrati i Danmark. I samarbejde med Magtudredningen 2.0 bringer Altinget et udvalg af essays, som er blevet til på baggrund af oplæggene.

De forskellige essays er forfatternes perspektiver på centrale tematikker for en dansk magtudredning og har således forfatterne som afsendere.  

Den fulde serie af essays kan findes på hjemmesiden for Magtudredningen 2.0.

I demokratikommissionens nylige rapport om det danske demokratis tilstand 'Er demokratiet i krise?' er konklusionen da også, at det danske demokrati får den næstlaveste score.

Vi er med andre ord dødtrætte af vore utroværdige politikere og den måde, demokratiet fungerer på i landet, og det danske demokrati er i dybe problemer. 

Der er bare ét problem: Det passer ikke.

Danmark på førstepladsen

Der findes adskillelige demokratimål, som ved hjælp af grundigt arbejde af flere landeeksperter har til formål at måle alle verdens landes grad af demokrati år efter år.

Underneden ser vi Danmarks score ud fra det mest benyttede demokratidataset, V-Dem. Danmarks konstante score på 0.9 - på en skala fra 0 til 1 - vidner om et utroligt højt og stabilt niveau.

Sammenligner man Danmark med resten af verden bliver resultatet endnu mere imponerende. Siden afslutningen af anden verdenskrig har Danmark kun indtaget et af to pladser: førstepladsen og andenpladsen. Og de sidste 20-25 år har Danmark stået solidt øverst på skamlen.

Med andre ord: Vi lever i verdens mest demokratiske land og har gjort det længe.

Figur 1: Danmarks demokratiniveau
Figur 1: Danmarks demokratiniveau Foto:

Note: Danmarks demokratiniveau fra 1946 til i dag målt med det anerkendte demokratidataset, V-Dem. Skalaen går fra 0 til 1.

Vi elsker vort demokrati

En ting er, hvordan det danske demokrati faktisk klarer sig. Noget andet er hvad vi tænker om vort demokrati og politikere.

Debatten om politikerlede handler jo netop om vores manglende tilfredshed og tillid til det demokratiske system og magthaverne herhjemme. Så hvad viser tallene her?

Figur 2: Danskernes tillid og tilfredshed
Figur 2: Danskernes tillid og tilfredshed Foto:

Tallene i den blå kurve er fra det anerkendte Eurobarometer, som hvert år siden 1973 har spurgt danskerne: “Hvor tilfreds er du generelt med den måde, demokratiet fungerer på i Danmark?” Grafen viser andelen af danskerne som har svaret “tilfreds” eller “meget tilfreds” til spørgsmålet.

Tallene i den grønne kurve er fra Valgundersøgelsen, som ved hvert valg siden 1994 har spurgt danskerne: “Hvor stor tillid har du til danske politikere i almindelighed?” Grafen viser andelen af danskerne som har svaret “meget stor tillid” eller “ret stor tillid” til spørgsmålet. De hhv. blå og grønne arealer angiver 95 procent konfidensintervaller.

Lad os vende tilbage til 1973, året hvor én-øren blev udfaset og jordskredsvalget sendte chokbølger igennem det politiske system. På dette tidspunkt var kun omkring 45 procent af danskerne tilfredse med demokratiet.

Ja, du læste rigtigt. Ni ud af ti danskerne erklærer sig i dag tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på i Danmark.

Suthan Krishnarajan
Lektor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

I løbet af de næste år steg denne tilfredshed betydeligt, og trods høj arbejdsløshed og inflationskrise var syv ud af ti danskere ved slutningen af 70’erne tilfredse med demokratiet.

I 1980'erne, under Kartoffelkuren, oplevede tilfredsheden en relativ stagnation, men under det økonomiske opsving i 1990’erne steg tilfredsheden igen, hvor op til 80 procent udtrykte tilfredshed.

Stigningen fortsatte mod nye højder efter årtusindskiftet, hvor mere end 90 procent af alle danskerne erklærede sig tilfredse med det danske demokrati. Andelen dykkede igen i årene efter den økonomiske krise i 2008, men nåede efterfølgende over 90 procent igen.

Og på trods af et lille fald de seneste to-tre år, ligger vi stadig på omkring de 90 procent.

Og ja, du læste rigtigt. Ni ud af ti danskerne erklærer sig i dag tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på i Danmark. Dette er ikke blot blandt de højeste niveauer af demokratisk tilfredshed de 50 år; det er tilmed verdensrekord.

I intet andet liberalt demokrati i verden er borgerne lige så tilfredse med deres styreform som her i Danmark. Vi er verdensmestre i demokratisk tilfredshed!

Større tillid i dag end i går

Men hvad så med tilliden til politikerne?

Måling efter måling i både aviser og tv-nyheder viser da, at vi i de seneste år har oplevet en kraftig nedgang på dette punkt? Ikke helt.

Efter den økonomiske krise i 2008 faldt andelen af danskerne, der har tillid til politikerne ganske rigtigt. Ved valget i 2015 svarede kun halvdelen af danskerne, at de havde tillid til politikerne her i landet. Dette skal vi selvsagt tage alvorligt.

Læs også

Men faldet er meget naturligt, når man tager den økonomiske krise i betragtning, og det markerer blot en tilbagevenden til det niveau, tilliden lå på før den store stigning i 1990'erne og 2000'erne — en stigning som går i glemmebogen hos mange.

Og siden 2015 er tilliden til de danske politikere steget igen.

Ja, vi tager den lige igen: de sidste ni år er tilliden til politikerne steget herhjemme. Den såkaldte politikerlede, som vi taler så meget om, er faldende, ikke stigende.

Vi har større tillid til vores politikere i dag, end vi havde i går.

En overdreven kritik

Alt dette betyder selvfølgelig ikke, at der ingen problemer er i det danske demokrati. Der er meget, som kan forbedres, og vores tillid til politikerne bør stadig nå op på et højere niveau, end hvad tilfældet er i dag.

Min pointe er blot, at det vedvarende og meget ensidige fokus på det danske demokratis problemer er stærkt overdrevet.

Ved konstant at gentage fortællingen om det danske demokratis krise og den udbredte politikerlede, kan vi risikere at skabe en selvforstærkende effekt, hvor selve krisefortællingen, hvor forkert den end er, kan være med til at skabe en virkelighed, hvor flere og flere vender demokratiet ryggen herhjemme.

I en tid hvor udemokratiske politikere vinder frem i flere vestlige demokratier, er det vigtigere end nogensinde, at den brede befolkning har viljen til at opdage og modsætte sig udemokratisk adfærd hos folkevalgte politikere.

Suthan Krishnarajan
Lektor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Et oplagt spørgsmål for Magudredningen 2.0 er dermed at undersøge, hvorfor denne diskrepans mellem vores opfattelse af demokratiets tilstand og de faktiske tal er opstået.

Skyldes det mediernes dækning? Er det politikernes skyld? Eller ligger svaret hos os selv?

Det reelle problem

Herudover bør Magudredningen 2.0 pege lygten mod det reelle - og oversete - problem: vores manglende villighed til at straffe udemokratiske politikere.

I en tid hvor udemokratiske politikere vinder frem i flere vestlige demokratier, er det vigtigere end nogensinde, at den brede befolkning har viljen til at opdage og modsætte sig udemokratisk adfærd hos folkevalgte politikere.

Desværre ser vi her et bekymrende billede.

En stor gruppe af nyere studier i en række vestlige demokratier viser, at når vi borgere bliver stillet over for valget mellem to politiske kandidater - en demokratisk sindet kandidat man er uenig med politisk, og en udemokratisk kandidat man er enig med politisk - så vil de fleste stemme på den sidste kandidat.

Vi er med andre ord villige til at se gennem fingre med udemokratisk adfærd fra vores folkevalgte politikere, så længe vi får den ønskede politik til gengæld.

Læs også

Du, kære læser, kunne eksempelvis forestille dig følgende dilemma. Det er valgkamp, blokpolitikken er genfødt, og din blok - rød eller blå - har samlet set ageret udemokratisk ved ulovligt at aflytte modstandernes kampagnemedarbejdere.

Du har derfor nu valget mellem at stemme på din blok, som du er enig med politisk, på trods af den udemokratiske adfærd, eller at gøre det demokratisk rigtige og straffe den udemokratiske adfærd fra din side ved at stemme på et parti i modsatte blok, selvom det vil betyde en politik, du er lodret uenig i de næste fire år.

Hvad gør du? Vil du holde dig for næsen og stadig stemme på et parti i samme blok? Eller vil du skifte over til modsatte side?

Går mod demokratiske principper

Når jeg holder oplæg og foredrag rundt om i landet, plejer kun en lille del at sige, at de er villig til at skifte side. Dette er, med andre ord, den reelle udfordring for vores demokrati.

Vi er de mest demokratisk tilfredse borgere.

Suthan Krishnarajan
Lektor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Det viser, at skulle vi en dag få vores egen Donald Trump, så vil vi agere på samme måde, som flertallet af Republikanerne gør i USA i dag.

Vi værdsætter demokrati, og vi er tilfredse med vores politikere, men når det bliver svært, er der desværre ikke meget, der tyder på, at vi er villig til at stå ved vores hævdvundne demokratiske principper.

Der er derfor meget, som vi kan forbedre. Og vi skal selvsagt arbejde hårdt på at forfine og forny vores demokrati hver eneste dag. Kun på denne måde kan vi fortsætte denne enestående succeshistorie.

Men glem blot ej, at vi lever i verdens mest demokratiske land, og vi er de mest demokratisk tilfredse borgere.

Kort sagt; vi lever i verdens bedste demokrati.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Suthan Krishnarajan

Lektor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Cand.scient.pol., Aarhus Universitet

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024