Interview med Hummelgaard: Vi er klar til at se på tiltag for at øge arbejdsudbuddet

Q&A: Regeringen er åben for at diskutere Radikales krav om at holde balance i arbejdsudbuddet, siger beskæftigelsesministeren, som her svarer på centrale spørgsmål om regeringens model for tidligere pension. Den skal til servicetjek om ti år, fordi blandt andet en skævhed mellem køn vil vokse, fortæller Peter Hummelgaard (S).

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) er åben for at diskutere tiltag med Folketingets partier, der kan øge arbejdsudbuddet, når de mødes til forhandlingerne om regeringens pensionsudspil.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) er åben for at diskutere tiltag med Folketingets partier, der kan øge arbejdsudbuddet, når de mødes til forhandlingerne om regeringens pensionsudspil.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Tirsdag fik danskerne efter halvandet år svar på, hvem Socialdemokratiet vil give ret til at forlade arbejdsmarkedet tidligere.

Det står nu klart, at du skal have været på arbejdsmarkedet, siden du var enten 17, 18 eller 19 år, hvis du vil opnå retten. Men med det på plads melder sig andre spørgsmål.

Hvad med dem, der først kom på arbejdsmarkedet, da de var 20 år? Og hvad vil regeringen gøre for at sikre en balance i arbejdsudbuddet, når den reducerer antallet af beskæftigede med sit udspil?

Det er nogle af de spørgsmål, Altinget stillede til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) efter regeringens præsentation af udspillet.

Det er rigtigt, at der er ikke lige så mange pædagoger, som bliver omfattet. Til gengæld har jeg noteret mig, at pædagogernes fagforening roser, at der bliver gjort noget for de lønmodtagere, som har de længste og hårdeste arbejdsliv.

Det er meget vigtigt, at det her ikke bliver en kamp mellem forskellige faggrupper. Det er der ingen grund til.

Peter Hummelgaard Thomsen (S)
Beskæftigelsesminister

Med forståelsespapiret har I forpligtet jer til, at hvis I reducerer beskæftigelsen, skal I komme med tiltag, der øger den tilsvarende. Bør I så ikke lægge sådanne tiltag frem samtidig med dette forslag, som jo mindsker arbejdsudbuddet?
”Det har også hele tiden været forståelsen, at der ikke skal være en-til-en sammenhæng mellem, hvornår man præsenterer noget, der kan have en teoretisk træk på arbejdsudbuddet, og hvornår man præsenterer noget, der giver et teoretisk tilskud til arbejdsudbuddet. Men vi står ved, hvad vi har aftalt i forståelsespapiret sammen med de andre partier, og vi barsler allerede nu med forskellige tiltag, som vi mener kan have et positivt bidrag.”

”Og så vil vi selvfølgelig også gerne diskutere spørgsmålet med de partier, som - forhåbentlig mange af dem - byder sig til i de kommende forhandlinger, for at se, om vi i fællesskab kan finde på nogle andre tiltag, som kan være med til at give nogen større lyst til at blive på arbejdsmarkedet, hvis de kan og har lyst. Eller det kan for den sags skyld være andre elementer, men det vil vi overlade til forhandlingerne.”

Vi har et meget opdelt arbejdsmarked, og den opdeling af arbejdsmarkedet vil faktisk blive større i det årti, der kommer. Derfor skal modellen også til serviceeftersyn i 2030 for at korrigere for de tendenser.”

Peter Hummelgaard Thomsen (S)
Beskæftigelsesminister

Statsministeren siger selv, at kvinder normalt kommer senere på arbejdsmarkedet, men I fastholder stadig samme aldersgrænse. Hvor godt er I så lykkedes med at sikre ligestilling i udspillet?
 ”I det vi har lagt frem, har vi sikret stort set kønsligestilling. Fordelingen er, at 54 procent mænd og 46 procent kvinder får retten i ordningens første år."

”Men det afspejler selvfølgelig også, at vi har et meget opdelt arbejdsmarked, og den opdeling af arbejdsmarkedet vil faktisk blive større i det årti, der kommer. Derfor skal modellen også til serviceeftersyn i 2030 for at korrigere for de tendenser.”

Hvordan er I endt på en aldersgrænse, hvor man skal have været på arbejdsmarkedet, siden man var enten 17, 18 eller 19 år. Hvorfor er de 20-årige ikke med her?
”Vi har forsøgt at skabe en balanceret model, som er retfærdig overfor dem med de længste og hårdeste arbejdsliv, og som samtidig også afspejler nogle af de grupper på arbejdsmarkedet, som dels er kortuddannede, lavtlønnede og har en kortere forventet levetid.”

”Og her rammer anciennitetskravet kombineret med de andre ting i udspillet rent ned i, at ni ud af 10 af dem, som får retten, er faglærte eller ufaglærte.”

Der er mange sygeplejersker, pædagoger og lærere, som ikke bliver omfattet af denne model. Tror du ikke, at der er nogle faggrupper, der føler sig nedslidte og er skuffede?
”For det første vil jeg sige, at det er meget vigtigt, at det her ikke bliver en kamp mellem forskellige faggrupper. Det er der ingen grund til. Det her er det første og mest omfattende forsøg på at udvide lønmodtageres rettigheder siden en gang i starten af 90’erne.”

”Og med det sagt, så er der faktisk rigtig mange sygeplejersker som får ret til ordningen i det første lange stykke tid af ordningens levetid. Og det afspejler, at også sygeplejersker har haft lange og hårde arbejdsliv.”

”Men det er rigtigt, at der er ikke lige så mange pædagoger, som bliver omfattet. Til gengæld har jeg noteret mig, at pædagogernes fagforening roser, at der bliver gjort noget for de lønmodtagere, som har de længste og hårdeste arbejdsliv. Så ønsker de sig i stedet, at der kommer fokus på bedre arbejdsmiljø og seniorordninger for deres medlemmer.”

Læs også

Hvad så med de sygeplejersker, der ikke er med i ordningen?
”Vi har fra starten af valgt ikke at gøre det branchespecifikt. Vi baserer det i stedet på objektive kriterier. Du vil derfor også opleve ufaglærte 3F’ere, som heller ikke bliver en del af ordningen, hvis de først er begyndt på arbejdsmarkedet meget sent, eller hvis de først er kommet ud i deres første fuldtidsjob, efter de eksempelvis har været på gymnasiet eller lignende. Men der er en stor andel af sygeplejersker, som vil være en del af ordningen.”

I udspillet man se, at en stor del af dem, som I regner med, vil benytte ordningen i 2022 og i 2025 kommer fra andre ydelser. Har I ramt rigtigt, når I flytter flere fra andre ydelser fremfor direkte fra beskæftigelse?
”Ja, det synes jeg. Og faktisk er der rigtig mange, der kommer direkte fra beskæftigelse. Men det afspejler selvfølgelig, at når folk også kommer fra andre ordninger, at vi reelt har at gøre med folk, som ikke bare er nedslidte, men også er blevet syge i deres arbejdsliv. Men de har samtidig optjent retten, og den skal de have mulighed for at bruge.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

0:000:00