LO: Ministeriet skal dokumentere effekten af beskæftigelsesreformen

Af Ejner K. Holst
Næstformand i LO

Beskæftigelsesreformen fra 2014 medførte en række af nye interessante tiltag, som skulle hjælpe de arbejdsløse hurtigere i job. Men desværre er der pt. ikke rigtig nogen, som ved, om de ambitiøse målsætninger fra reformen bliver opfyldt eller ej, da der kun findes begrænset talmateriale herom.

Der er kun offentliggjort få tal for virkningen af den store beskæftigelsesreform. Dette er ikke hensigtsmæssigt, da viden og tal jo som regel kan være med til at kvalificere nye tiltag.

Det er yderligere mærkværdigt set i lyset af, at der igennem en årrække har været bred enighed om, at nye beskæftigelsespolitiske tiltag skal baseres på viden om den indsats, som aftales, og om effekten af den. 

Vi misser en vigtig indsigt
De få tal, der findes, indikerer, at det halter bagefter med både samtaler og aktivering. Det handler om oplysninger fra Jobindsats.dk, som antyder, at de arbejdsløse ikke tilbydes de seks samtaler, de skal have efter seks måneders ledighed. Disse data viser, at de ledige i gennemsnit får fire samtaler. Men i værste fald indkaldes de slet ikke.

Det er skidt. For de samtaler drejer sig om både en ret og et krav til de arbejdsløse om at deltage i jobsamtaler. 

Det burde være i alle parters klare interesse, at der foreligger ordentlig viden om, hvorvidt de nye beskæftigelsespolitiske tiltag virker, og om de anvendes som planlagt.

Ejner K. Holst
Næstformand i LO

Og netop de samtaler er en af hjørnestenene i den storstilede beskæftigelsesreform, hvor der er store forhåbninger til, at netop investeringer i flere samtaler skal hjælpe de arbejdsløse i job.

Derfor er det yderst relevant at holde øje med, om og hvordan det fungerer.

Manglerne er mange
Dette gælder også de fællessamtaler, som blev indført med beskæftigelsesreformen, hvor både jobcenter, a-kasse og den arbejdsløse skal deltage. Heller ikke disse samtaler findes der offentlige tal på.

Det gælder alle de aktiveringstilbud, som var en del af beskæftigelsesreformen. Her har vi for eksempel heller ikke ordentlige tal på, hvor mange arbejdsløse, der får de aktive tilbud, som de har krav på. 

Og derudover mangler vi i øvrigt også oplysninger på en række af de øvrige initiativer i reformen.

Der skal derfor lyde en kraftig opfordring fra LO til, at Beskæftigelsesministeriet fremskaffer og offentliggør flere tal om status på reformen. 

Det burde være i alle parters klare interesse, at der foreligger ordentlig viden om, hvorvidt de nye beskæftigelsespolitiske tiltag virker, og om de anvendes som planlagt.

LO finder, at der mangler følgende data for samtalerne:

• Data for fællessamtaler – der er pt. ingen offentligt tilgængelige data herfor.
  
  
• Yderligere data for jobsamtalerne. Det er af tallene ikke muligt at se, om de arbejdsløse har fået de samtaler, som de har krav på, fordi målingerne ikke opdeles på intervaller, der svarer til samtalekravene (for eksempel for hver måned), men i stedet på nogle skæve intervaller hvor arbejdsløse med for eksempel tre til seks måneders ledighed udgør en gruppe – selvom de skulle have haft et helt forskelligt antal samtaler. Det er derfor ikke muligt at vurdere, hvor mange arbejdsløse, der får de samtaler, som de har krav på og pligt til. 

LO finder, at der mangler følgende data for aktive tilbud i jobindsats:

• Data på, hvor mange arbejdsløse, der får de aktive tilbud, som de har krav på jævnfør tidspunktet for ret og pligt
  
  
• Data på anvendelsen af voksenlærlingeordningen (LO er af STAR blevet frarådet at anvende de tilgængelige data på jobindsats.dk)
  
  
• Data på ordinær uddannelse ved opkvalificeringsjob (jævnfør § 99 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)
  
  
• Data på realkompetencevurderinger af ufaglærte
  
  
• Data på undervisningsforløb for ordblinde (OUB) og læse, skrive og regnekurser i form af et forberedende voksenundervisningstrin (FVU).