LO: Vejen til øget velstand og velfærd går via øget efteruddannelse

Af Ejner K. Holst
Næstformand, LO

Ifølge trekløverregeringens 2025-plan ”Vækst og velstand 2025” skal vi øge velstanden med 80 milliarder kroner frem mod 2025. Det indebærer bl.a. at beskæftigelsen skal øges med 55.000-60.000 personer. 

Og hvordan skal det så lykkes at nå dertil? Danskerne skal arbejde længere, der kommer en reform af SU’en, som skal få unge hurtigere ud på arbejdsmarkedet, og der skal i højere grad rekrutteres udenlandsk arbejdskraft til Danmark, lyder det i regeringens plan. De politiske forhandlinger på Christiansborg må så vise, hvad der kan opnås enighed om.

Men fra LO’s side er det helt klare budskab, at der er en anden og bedre vej til at nå regeringens mål om flere hænder på arbejdsmarkedet og højere velstand. Nye beregninger, som LO har fået foretaget hos den uafhængige analysegruppe DREAM, og hvis fremskrivninger blandt andre Finansministeriet benytter sig af, viser således, at en ambitiøs trepartsaftale om voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU) kan bidrage væsentligt til et varigt løft i beskæftigelsen og samtidig øge den økonomiske velstand.

Fra LO’s side er opfordringen derfor, at vi får skabt et VEU-system, der motiverer langt flere virksomheder og medarbejdere til at gøre brug af VEU-systemet end i dag.

Nye tal: Øget VEU-aktivitet er lig med øget beskæftigelse og velstand
De beregninger, som DREAM-gruppen har foretaget for LO viser, at vi ved at øge omfanget af opkvalificering af arbejdsstyrken i Danmark kan øge beskæftigelsen varigt med cirka 17.000 personer og øge BNP med 0,6 procent. Stigningen svarer til, at vi årligt får løftet uddannelsesaktiviteten med 330.000 AMU-kursister og 64.000 kursister på videregående VEU-forløb. Det vil desuden medføre, at færre kommer på kontanthjælp og førtidspension.

En ambitiøs trepartsaftale om voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU) kan bidrage væsentligt til et varigt løft i beskæftigelsen og samtidig øge den økonomiske velstand.

Ejner K. Holst
Næstformand, LO

Der er kæmpe forskel på arbejdsudbudsreformer, og det skal vi minde hinanden – og regeringen - om. Der kommer ikke flere faglærte af at sænke topskatten, og når vi skærer i ydelser, bliver mennesker, der ufrivilligt står uden for arbejdsmarkedet, blot fattigere. Man kan også hente udenlandsk arbejdskraft ind, men er det ikke en både klogere og mere langsigtet strategi at opkvalificere den danske arbejdsstyrke? Det mener jeg.

Det kan virke ambitiøst at sige, at 400.000 flere skal på efteruddannelse om året end i dag. Jeg vil blot minde om, at vi bare skal syv år tilbage for at finde en aktivitet alene på AMU, som var knap 600.000 kursister højere end sidste år. Derfor er det ikke et urealistisk mål at sætte sig her forud for trepartsdrøftelserne mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. 

Men at indfri målsætningen og dermed høste de beskæftigelsesmæssige og økonomiske potentialer kræver, at vi bliver enige om en ambitiøs trepartsaftale med en langsigtet strategi for en stærkere VEU-indsats. Aktiviteten er i øjeblikket så lav, at der lige nu er omkring 3-4 milliarder kroner opsparet i systemet. Det skal vi have rettet op på, og de opsparede midler skal blive i systemet, så der reelt også er økonomi bag de gode intentioner.

Jeg synes jo, det er sund fornuft, men nu har vi også DREAM-analysens beregninger som dokumentation for de positive samfundsøkonomiske effekter af et ambitiøst løft af VEU-aktiviteten. Vi skal derfor have både lønmodtagerne og virksomhederne til at efterspørge efteruddannelse som en måde at skabe værdi for både den enkelte og fællesskabet i langt højere grad end i dag.

Det er derfor, jeg siger, at en ambitiøs VEU-indsats er den mest effektive arbejdsudbudsreform, vi kan lave i Danmark.