Massivt pres på S: Øremærket barsel skal gå længere end EU-krav

BARSEL: Regeringens støttepartier vil have en barselsreform, der øremærker tre måneders barsel til fædre og ikke kun to, som nyt EU-krav påbyder. Minister ønsker ikke at kommentere forslaget, selvom tre måneders øremærket barsel tidligere var officiel S-politik.

Forslaget om tre måneders øremærket fædrebarsel er et gammelt valgløfte fra den tidligere SRSF-regering, som blev skrottet i Mette Frederiksens (S) tid som beskæftigelsesminister.
Forslaget om tre måneders øremærket fædrebarsel er et gammelt valgløfte fra den tidligere SRSF-regering, som blev skrottet i Mette Frederiksens (S) tid som beskæftigelsesminister.Foto: Jacob Schou Nielsen/Ritzau Scanpix
Martin Mauricio

Hvis man skal tale om reel ligestilling, så skal man øremærke tre måneder til begge forældre.

Samira Nawa (R)
Beskæftigelses- og ligestillingsordfører

EU's krav om to måneders øremærket barsel til fædre gør slet ikke nok for ligestillingen. Der er behov for en omlægning af hele barselssystemet. 

Sådan lyder budskabet fra SF, Radikale og Enhedslisten til regeringen.

"Det er ikke muligt at lave en lige fordeling af barslen, sådan som reglerne er i dag, og derfor ønsker vi en reform af barselssystemet," siger SF's ligestillingsordfører, Astrid Carøe.

Dokumentation

ØREMÆRKET BARSEL

Hvordan er barselsreglerne i dag?

Danske forældre har i dag ret til 52 ugers orlov tilsammen med barselsdagpenge og løn i nogle perioder for beskæftigede, når de får et barn.

De 52 uger med økonomisk støtte fordeler sig i fire selvstændige orlovsperioder: 

  • 4 uger før fødslen til mor (graviditetsorlov
  • 14 uger kun til mor (barselsorlov)
  • 2 uger kun til far/medmor (fædreorlov)
  • 32 uger til deling (forældreorlov) på barselsdagpenge eller noget med løn for dem i job afhængig af overenskomst)
  • Hver af forældrene har dog ret til at holde forældreorlov i op til 32 uger, det vil sige 64 uger i alt. Men det er kun de 32 af ugerne, som er på understøttelse eller løn noget af tiden, hvis man er i job – det afhænger af ens overenskomst.

Du kan læse mere om reglerne for barselsorlov på Beskæftigelsesministeriet hjemmeside.

Hvad kræver EU?

EU-Parlamentet og EU's medlemslande vedtog sidste år et direktiv, der pålægger medlemslandene at øremærke minimum to måneder af forældreorloven med økonomisk støtte til både mor og far.

Direktivet skal være implementeret ultimo sommeren 2022. 

Hvad foreslår støttepartierne?

Støttepartierne (SF, Radikale og Enhedslisten) foreslår at omlægge systemet efter den såkaldte 3-3-5-model, som blandt andet kendes fra Sverige. 

De lægger op til at slå de nuværende orlovsperioder sammen under én samlet forældreorlov, hvor mor og far hver får øremærket tre måneders barsel efter barnets fødsel. 

Den øremærkede barsel kan ikke overføres fra far til mor eller omvendt. 

Alle tre støttepartier ønsker at bibeholde graviditetsorloven, der i dag dækker fire uger inden barnets fødsel, som en selvstændig orlovsperiode øremærket til barnets mor. 

Hvad er status på regeringens arbejde?

Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg er i øjeblikket ved at undersøge, hvordan EU-direktivet kan gennemføres i Danmark. 

Udvalget består af en formand og et medlem fra Beskæftigelsesministeriet, et medlem fra Finansministeriet samt 13 medlemmer fra arbejdsmarkedets parter.

Implementeringsudvalget har til formål at rådgive beskæftigelsesministeren om implementering af EU-direktiver vedrørende arbejdsmarkedsforhold med henblik på at sikre en hensigtsmæssig og fyldestgørende implementering af EU-direktiver.

Kilde: DR og Beskæftigelsesministeriet


Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00