Mette F: Rimeligt at syge er med til at betale regningen

SAMRÅD: Det er rimeligt, at de syge skal være med til at lukke hullet i statskassen, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) om regeringens reform af fleksjob. Enhedslisten er bestemt ikke enig.
Foto: Thit Andersen/Altinget.dk
Jørgen Skadhede

Er det rimeligt, at førtidspensionister og fleksjobbere er med til at samle regningen op? Ja, det, synes vi, er rimeligt. Det syntes vi også før valget, og det fremgår også klart af S-SF's valgoplæg.

Mette Frederiksen (S)
Beskæftigelsesminister
Fakta
Regeringens udspil til reform af fleksjob
Personer, der allerede har et fleksjob bliver ikke ramt af regeringens reform. Kun hvis de skifter fleksjob eller bliver fyret og skal have et nyt fleksjob.

Regeringen regner med at spare 1,9 milliarder kroner årligt i 2020 på sin reform af fleksjobordningen, fordi man skærer i løntilskuddet for nye fleksjobbere.

Ifølge beregninger fra fagforbundet FTF, bliver nye fleksjobbere ramt økonomisk, hvis de tjener mere end cirka 22.00 kr. om måneden.

Det er fleksjobberne og ikke førtidspensionisterne, der betaler regningen i regeringens reformudspil.

Reformen af førtidspension går stort set i nul, da besparelsen ved at færre får førtidspension, bliver brugt på den aktive og forebyggende indsats i de nye ressourceforløb.

Det stod der i S-SF's "Fair løsning"
Reform af førtidspension og fleksjob med henblik på at fastholde flere på arbejdsmarkedet.

S-SF vil indføre en målsætning om, at færre skal på helbredsbetinget forsørgelse frem mod 2020 (efter korrektion for befolkningens alderssammensætning). Væksten i antallet af personer på førtidspension, fleksjob, sygedagpenge mv. er en af de væsentligste udfordringer for dansk økonomi. Målsætningen understøttes gennem forebyggelsesindsats, opprioritering af indsatsen i forhold til psykisk syge og uddannelse til flere.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) kom onsdag under heftig beskydning fra Enhedslisten, da partiet havde kaldt hende i samråd om regeringens reform af fleksjobordningen.

Af hensyn til den store interesse fra offentligheden var samrådet flyttet til Landstingssalen, som blandt andet var fyldt med frustrerede rullestolsbrugere med muskelsvind.

Som arbejdsløse fleksjobbere bliver flere af dem ramt på økonomien, når regeringen som en del af sin reform skærer i løntilskuddet til nye fleksjob.

"Hvad er rimeligheden i, at det er denne gruppe på kanten af arbejdsmarkedet, som som skal betale regningen for at lukke hullet i statskassen?," spurgte socialordfører Finn Sørensen (EL) ministeren.

Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00