Når staten lockouter: Lovforslag og udbetaling af støtte kan blive forsinket

OK18: Når pædagogerne strejker, kan du ikke få passet dine børn. Men hvad sker der egentlig, når embedsmændene bliver sendt hjem uden løn? Altinget giver her nogle eksempler på, hvad der sker, når staten lockouter sine ansatte.

Når pædagoger og folkeskolelærere bliver lockoutet, står du uden pasning af dine børn. Men hvad sker der egentlig, når ansatte i et ministerium bliver sendt hjem uden løn?

Så risikerer arbejdet med regeringens prestigeprojekt, ghettoplanen, at gå i stå, mens beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) kan være nødsaget til at udskyde forslaget, der skal give klarere regler for tildeling af førtidspension, han ellers har sagt skulle komme inden sommerferien.

Samtidig får ministrene sværere ved at svare på Folketingets paragraf 20-spørgsmål inden for svarfristen, fordi de mangler faglig bistand fra deres embedsmænd.

Ude i styrelserne kan sagsbehandlingen blive sat i stå, hvilket kan betyde, at landmændene ikke kan få deres landbrugsstøtte udbetalt, og de i yderste tilfælde måske ikke kan betale deres regninger.

Dansk Magisterforening og Djøf, der begge repræsenterer ansatte i staten, peger på, at en omfattende lockout af deres medlemmer vil betyde, at stort set hele statsapparatet lukker ned. Det vil få konsekvenser for lovarbejde, sagsbehandlinger og faglig bistand af ministrene.

”Det vil få en konsekvens på det politiske område, hvor det politiske arbejde langsomt vil blive sat mere og mere i bero, fordi ministerierne ikke kan tilbyde det oplyste grundlag til de videre politiske forhandlinger,” siger Mads Flyvholm, der er politisk konsulent i Dansk Magisterforening, der repræsenterer 10.000 medlemmer i staten.

”Det vil sætte landet i stå på alle mulige fronter, og dermed også i forhold til, hvad der foregår i Folketinget og i al den sagsbehandling, der behandles af vores medlemmer,” siger Sara Vergo, der som formand for Djøf Offentlig repræsenterer især jurister, økonomer og statskundskabere i staten.

Sarah Vergo peger på, at lockouten af Djøfs medlemmer vil betyde, at der mangler ansatte til en lang række lovforberedende og finanslovsforberedende opgaver. Ligeledes vil de mangle til sagsbehandling i styrelserne, udbetaling af landbrugsstøtte og behandling af klagesager for både patienter og virksomheder.

Risiko for fejl i lovarbejdet
Men en ting er de direkte konsekvenser undervejs i konflikten. Efterfølgende vil det også skabe udfordringer for regeringens arbejde, siger Mads Flyvholm.

”Man nærmer sig afslutningen på folketingsåret, og der vil regeringen som regel gerne have gennemført det, som man har lovet Folketinget, at man ville gennemføre. Og hvis man pludselig begynde at mangle uger i forberedelsen og i implementeringen, har det jo den konsekvens, at der alt andet lige vil være større risiko for fejl og utilsigtede konsekvenser af det, man går i gang med, fordi man har haft mindre tid til at forberede det,” siger han.

Politikerne kan vælge at udskyde forhandlingerne og lovarbejdet længere frem i tiden til det næste folketingsår, der starter i oktober.

”Det får bare den konsekvens, at der går endnu længere tid, før man får det implementeret til befolkningen,” siger Mads Flyvholm.

Han vurderer, at de lovforslag, der ligger til beslutning, fra konflikten træder i kraft – midt april eller start maj – til folketingsårets afslutning, vil blive påvirket.

Ministerierne er hårdt ramt
De tre ministerier, der rammes hårdest af en eventuel lockout, er Børne- og Socialministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvor henholdsvis 93, 88 og 87 procent af de ansatte vil blive lockoutet.

I Økonomi- og Indenrigsministeriet er der undtaget en lille andel medarbejdere, oplyser ministeriet i en mail til Altinget. Det drejer sig blandt andet om få medarbejdere i cpr-registeret, der betjener kommuner og sygehuse.

Ligeledes er der i Ankestyrelsen ”sikret et beredskab til at behandle sager med foranstaltninger af særligt indgribende karakter samt sager af særligt hastende karakter, herunder tvangsanbringelser, underretningssager samt sager med borgere, der er livstruende eller uhelbredeligt syge”.

Dog vil en lockout stadig få markant betydning for ministeriets arbejde. En lang række opgave vil blive sat i bero. Det vil blandt andet resultere i udskydelse af lovforslag, forsinkelser i statistikproduktionen i Danmarks Statistik og i klagesagsbehandlingen i Ankestyrelsen. Konkret vil den almindelige dansker "kunne opleve at skulle vente længere tid på et svar over klager, der er til behandling i Ankestyrelsen".

Børne- og Socialministeriet er det ministerium, der vil blive ramt hårdest i tilfælde af en konflikt, hvor 93 procent af ministeriets 1.000 årsværk står til at blive lockoutet. Blot ti ansatte friholdes, fordi deres funktioner skal opretholdes i form af et nødberedskab. Det betyder, at der mangler embedsmænd til at varetage ministeriets mange opgaver med blandt andet støtte til udsatte unge og til hjemløse. Ministeriets ansvarsområde råder også over Statsforvaltningen, der må forventes at mindske deres arbejde betydeligt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet beskæftiger sig blandt andet med behandling af ansøgninger om statsborgerskab, tildeling af visum og opholdstilladelse og kontrol af udlændingeområdet. Ministeriet oplyser til Altinget, at der også her blot er undtaget en mindre gruppe af ansatte – 10 procent – der skal løfte særligt kritiske opgaver. Det kan eksempelvis dreje sig om medarbejdere, der samarbejder med politiet om udvisning af udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark.

Foruden ministerierne og styrelserne vil lockouten på det statslige område blandt andet også ramme landets uddannelser i form af blandt andet universiteter, ungdomsuddannelser og efterskoler.

Forrige artikel Socialrådgiverne og HK: Lockout lammer landets jobcentre Socialrådgiverne og HK: Lockout lammer landets jobcentre Næste artikel Ny EU-vagthund for fri bevægelighed får blandet modtagelse Ny EU-vagthund for fri bevægelighed får blandet modtagelse