Ny overenskomst for 740.000 offentligt ansatte kan blive udsat til 2022

OK21 (MÅSKE 22): Fagforbund ligger i intense forhandlinger med stat, kommuner og regioner om at udsætte vinterens overenskomstforhandlinger. Privat lønstop, pressede offentlige finanser og risikoen for en ny coronabølge skaber bekymring. 

Overenskomstforhandlingerne for offentligt ansatte skal efter planen løbe af stablen til vinter, når den eksisterende treårige overenskomst nærmer sig sit udløb.

Men OK21 ender muligvis med at skulle omdøbes til OK22.

De offentligt ansattes organisationer har gennem længere tid sonderet mulighederne for at udsætte forhandlingerne. Sonderingerne er nu overgået til regulære forhandlinger med de offentlige arbejdsgivere i stat, kommuner og regioner.

"Det er korrekt, at vi er i dialog med arbejdsgiverne om både et almindeligt OK21-scenarie og et forlænget scenarie – og betingelserne herfor. Begge scenarier er stadigvæk åbne," bekræfter FOA-formand Mona Striib, der også er formand for Forhandlingsfællesskabet, som er de kommunalt og regionalt ansattes forhandlingsorganisation.

Privat lønstop kan bremse offentlig lønvækst
Forhandlingerne – eller dialogen – nærmer sig sin kulmination. Onsdag mødes de statsansattes forhandlingsorganisation CFU med skatteminister Morten Bødskov (S), der som overordnet for den nyetablerede Medarbejder- og Kompetencestyrelse har overtaget ansvaret for de offentlige overenskomstforhandlinger fra Moderniseringsstyrelsen.

Det er bekymring for at forhandle i skyggen af coronakrisen, som har medført overvejelserne om at udsætte overenskomstfornyelsen.

"Ræsonnementet er at stå stærkest muligt på vegne af medlemmerne til at få en god overenskomstaftale," siger Mona Striib. 

Dels er den offentlige lønudvikling gennem den såkaldte reguleringsordning bundet op på den private lønudvikling. Her endte 40 procent af forårets lokale lønforhandlinger med et rundt nul, hvilket har skabt frygt for en negativ regulering for de offentligt ansatte.

Dels har de store udskrivninger til hjælpepakker og den generelle belastning for dansk økonomi skabt stor usikkerhed omkring den økonomiske ramme for forhandlingerne.

Kan lamme strejkevåbnet
Muligheden for en ny coronabølge kan derudover risikere at udvande truslen fra konflikt, fordi det vil være svært at høste offentlig sympati for strejke oven på nedlukning af samfundet.

"Når man lægger arm om overenskomsterne, skal man også være parat til konflikt. Men det er svært at have fantasi til at forestille sig, at den danske befolkning efter en periode med nedlukning ville synes, at det var ret fedt, at man ikke kunne få passet sine børn, køre med kollektiv trafik eller blive behandlet på sygehuset," siger Mona Striib.

FOA-formanden afviser dog, at coronakrisen har afsporet strategien efter OK18, hvor et hidtil uset stærkt sammenhold på tværs af faggrupper skabte et dramatisk, men også vellykket forløb set med lønmodtagerøjne.

"Corona har medført en pause, som man skal bruge fornuftigt. Så vi har hverken glemt eller droppet strategien, men at gentage en OK18-forhandling i en corona-situation, det ville være utopia. Så ville mange nok mene, at vi havde mistet jordforbindelsen en lille smule," siger hun.

Baglandet er splittet
Mona Striib lægger ikke skjul på, at det ikke vil falde i god jord hos alle medlemmer, hvis man ender med at udsætte forhandlingerne.

"Medlemmerne er delte i det her spørgsmål. Der er nogle, som godt kan se, at det er bedre at komme lidt om på den anden side af corona, og så er der dem, som måske ikke helt forstår reguleringsordningen, og som siger, at det er tid til en klækkelig lønforhøjelse uden nødvendigvis at tænke, at pengene jo skal komme et sted fra," siger hun.

Altinget har forgæves forsøgt at indhente en kommentar fra KL, så det er indtil videre uklart, hvordan arbejdsgiverne stiller sig til ønsket om at udsætte forhandlingerne.

En udsættelse af overenskomstforhandlingerne kommer dog ikke uden omkostninger - hverken for lønmodtagere eller arbejdsgivere.

Det understreger Nana Wesley Hansen, der er arbejdsmarkedsforsker på FAOS-instituttet på Københavns Universitet.

"Der er altid et tab forbundet med ikke at forhandle overenskomster, fordi man ikke får forhandlet lønstigninger og udviklet overenskomsten. Begge parter har altid en interesse i at forhandle, så hvis man vælger at udskyde det, er det altså, fordi man mener, at der er for stor usikkerhed," siger hun.

Arbejdsgivere kan også have fordel af udsættelse
Umiddelbart kan det synes oplagt for de offentlige arbejdsgivere at modsætte sig en udsættelse, fordi de kan have fordel af at forhandle med usikkerhed og økonomisk krise som baggrundstæppe. Ifølge Nana Wesley Hansen kan der dog også for arbejdsgiverne være grunde til at ville udsætte forhandlingerne.

"Der er ingen tvivl om, at coronakrisen har krævet en ekstraordinær fleksibilitet og arbejdsindsats for mange offentligt ansatte. Det har genereret en høj faglig stolthed, som kan spille over i en forventning til mærkbare lønstigninger. Går der omvendt lidt længere tid, kan der måske opstå en højere grad af krisebevidsthed blandt lønmodtagerne, som kan skabe en lidt bedre situation for arbejdsgiverne," siger hun.

Stor usikkerhed om økonomien kan også være en ulempe for begge parter ved forhandlingsbordet. Det var tilfældet i 2008, hvor der blev forhandlet pæne lønstigninger, som på grund af finanskrisen gav store efterdønninger ved de følgende forhandlinger i 2010 og 2013.

"Det gjorde det svært at lave nye store resultater, og det illustrerer, at begge parter har en interesse i at ramme en lønudvikling, som følger lønniveauet på det private," siger Nana Wesley Hansen.

Normalt ville parterne udveksle krav i november/december. Hvis man kan blive enige om at forlænge den eksisterende overenskomst, vil processen blive skubbet med et år.

Det fremgik oprindeligt af artiklen, at Forhandlingsfællesskabet skulle mødes med KL-toppen torsdag for at drøfte udsættelse af overenskomstforhandlingerne. Ifølge KL er der dog ikke planlagt noget møde torsdag. Parterne på det kommunale og regionale område afventer tilsyneladende en melding fra statens område.

Forrige artikel Økonomisk Råd: Afvikling af sagspukler, udbetaling af overarbejde og ekstra skoleundervisning kan være klog krisepolitik Økonomisk Råd: Afvikling af sagspukler, udbetaling af overarbejde og ekstra skoleundervisning kan være klog krisepolitik Næste artikel Regeringen lander opkvalificeringsaftale med flere dagpenge til udvalgte ledige Regeringen lander opkvalificeringsaftale med flere dagpenge til udvalgte ledige
Regeringens første år: Corona kickstartede slumrende trepartssamarbejde

Regeringens første år: Corona kickstartede slumrende trepartssamarbejde

FØDSELSDAGSANALYSER: Hvad har det betydet for eksempelvis de ældre, kulturen og boligpolitikken, at vi nu har en socialdemokratisk regering? Og hvordan går det med at stække Finansministeriets magt og gøre Danmark til det bedste land at være barn i? Altingets fagredaktører gør status på regeringens ét års fødselsdag med hver deres ultrakorte analyser.