Ny rollefordeling kan forvandle overenskomstsystemet til en krudttønde
OK2017: Industriens hovedrolle ved overenskomstbordet sikrer stabilitet i forhandlingssystemet, konkluderer FAOS-analyse. Internt i fagbevægelsen har der ellers været kritik af systemet.
Søren Elkrog Friis
MagasinredaktørBagsiden ved stabiliteten er, at der på enkelte områder kan opstå nogen uløste problemer, som der år efter år ikke bliver taget hånd om
Christian Lyhne Ibsen
Arbejdsmarkedsforsker, FAOS
Be carefull what you wish for.
De private overenskomstforhandlinger er lige nu på vej ind i den afgørende fase. Traditionen tro med CO-Industri-formand Claus Jensen og DI-direktør Karsten Dybvad for bordenden, fordi industriens parter forhandler det såkaldte 'spydspidsforlig', som lægger sporet for forhandlingerne på de øvrige brancheområder.
Men i fagbevægelsens rækker er det ikke alle, som er begejstrede for industriens rolle som bannerfører.
Forandring fryder... ikke
Mange lande såsom Finland, Grækenland og Portugal er i gang med vidtrækkende reformer af deres forhandlingssystemer for at forbedre konkurrenceevnen.
Men forandringer eller ustabilitet i forhandlingssystemet forringer et lands lønkonkurrenceevne på kort sigt. Det er hovedkonklusionen i et studie, som Christian Lyhne Ibsen fra FAOS har lavet sammen med Dr. Bernd Brandl fra Durham Universitet, England.
Studiet blev offentliggjort i oktober 2016 i British Journal of Industrial Relations under titlen: 'Instability and Changes in Collective Bargaining: An Analyses of the Effects of Changing Institutional Structures.'
Studiet bygger på et datasæt, der dækker 28 lande over perioden 1965 til 2012 og indeholder forskellige former for forandringer i forhandlingssystemet, som for eksempel når man går fra central til decentrale forhandlinger. Grunden til at forandring og ustabilitet giver dårligere lønkonkurrenceevne er, at den kortsigtede evne til at tilpasse lønstigningstakten til produktivitetsudviklingen svækkes.
Læs mere om studiet her.
Arbejdsmarked
