Offentligt ansatte mangler nærværende ledere

LEDELSE: Siden 2012 er der kommet færre ledere per medarbejder i ældreplejen, viser ny undersøgelse fra LO. Samtidig siger offentligt ansatte, at de foretrækker ledere, som har føling med, hvad der foregår på arbejdspladsen.

Ledere i ældreplejen har fået fire flere ansatte under sig siden
2012, viser en ny undersøgelse fra LO.
Ledere i ældreplejen har fået fire flere ansatte under sig siden 2012, viser en ny undersøgelse fra LO.Foto: Ritzau/ Lærke Posselt
Emma Qvirin Holst

Afstanden mellem de offentligt ansatte og deres ledere stiger.

Det mener LO. Hovedorganisationen har lavet en ny undersøgelse af det såkaldte ledelsesspænd, der dækker over, hvor mange medarbejdere en leder har ansvaret for.

Siden 2012 har lederne i ældreplejen i gennemsnit fået cirka fire flere medarbejdere under sig, så hver enkelt leder nu har knap 32 medarbejdere under sig.

Dokumentation

LO's undersøgelse
Antallet af ledere i ældreplejen er fra 2012 til 2017 faldet med 317 personer, mens antallet af medarbejdere, når man regner fleksjobbere med, er steget med 1.193. Det giver et gennemsnit på 3,8 flere medarbejdere per leder.

Det er udtryk for et gennemsnit, og dermed kan der være afdelinger, hvor der ikke er sket en stigning, mens andre afdelinger har fået et markant større ledelsesspænd.

LO's anden undersøgelse blandt 759 kommunalt ansatte er foretaget i perioden 24. maj til 6. juni, hvor fagforeningen blandt andet har spurgt:

Hvilke egenskaber sætter du mest pris på ved en leder inden for dit felt?

  • At lederen handler, når der er problemer: 69 procent
  • At lederen er fagligt dygtig: 44 procent
  • At lederen er let at komme i kontakt med: 49 procent
  • At lederen giver mig nødvendig feedback/tilbagemelding på kvaliteten af mit arbejde: 40 procent
  • At lederen lytter til medarbejderne: 66 procent
  • At lederen har føling med hvad der foregår: 70 procent

Kilde: LO

Ledelseskommissionens arbejdsopgaver

  • At afdække gruppen af offentlige ledere, herunder hvad der karakteriserer dem, deres vilkår og udfordringer. Herudover kortlægge et relevant udsnit af ledere i forhold til karrieremønstre samt forhold omkring rekruttering og ledelsesudvikling. Beskrivelsen skal blandt andet vise bevægelser af viden og erfaringer på tværs af den offentlige sektor samt mellem den offentlige og private sektor.
  • Vurdere styrker, udfordringer og rammevilkår for offentlig ledelse, herunder analysere de udfordringer, som offentlige ledere står over for aktuelt og fremover samt identificere mulige ledelsesmæssige årsager til variationer i resultatskabelse og effekt. Herudover vurdere i hvilket omfang og med hvilken værdi erfaringer med ledelsesindsatser deles og spredes på tværs af den offentlige sektor såvel som mellem den private og offentlige sektor.
  • Komme med konkrete anbefalinger til hvilke indsatser, der kan fremme og understøtte en styrkelse af ledelseskvaliteten i den offentlige sektor, så der skabes konkrete resultater til gavn for borgere og virksomheder. Anbefalingerne kan blandt andet pege på, hvordan koblingen mellem styring og faglighed kan kvalificeres gennem ledelse, hvordan mobilitet og erfaringsudveksling mellem sektorerne kan øges, hvordan ledelse kan skabe endnu større fokus på resultater og hvordan ledelse kan gøres mere helhedsorienteret mv.

Læs hele kommissoriet her.


Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00