Stort fald i aktivering efter opgør med pipfuglekurser

INAKTIVERING: Omfanget af aktivering af ledige er faldet med omkring en tredjedel efter beskæftigelsesreformen. Meningen var at bremse meningsløs aktivering, men nu viser det sig, at også væsentlig færre ledige får aktiveringstilbud, som kan hjælpe dem i job.

Arbejdsløse skal ikke længere spilde tid på "Find din indre fugl"-kurser. Til gengæld ser det også ud til, at de fornuftige former for aktivering er blevet en mere sjælden vare på jobcentrenes hylder.
Arbejdsløse skal ikke længere spilde tid på "Find din indre fugl"-kurser. Til gengæld ser det også ud til, at de fornuftige former for aktivering er blevet en mere sjælden vare på jobcentrenes hylder.Foto: Søren Elkrog Friis
Søren Elkrog Friis

Det er fint, at man får bremset den meningsløse aktivering, men det må ikke gå ud over den meningsfulde aktivering.

Ejner K. Holst
Næstformand, LO

Det er usmart at skære ned på de former for aktivering, som vi har evidens for, der virker. 

Thomas Bredgaard
Arbejdsmarkedsforsker, Aalborg Universitet

I sommeren 2014 gav et bredt politisk flertal i Folketinget håndslag på, at det skulle være slut med at spilde arbejdsløses tid og skatteydernes penge på spaghettitårne, pipfuglekurser og andre former for gakket aktivering.

Siden beskæftigelsesreformen trådte i kraft i januar 2015, er omfanget af aktivering faldet med omkring en tredjedel. Men det er ikke kun såkaldt øvrig vejledning og opkvalificering, der har taget et dyk. Der er også blevet skruet ned for aktiveringsformer som uddannelse, privat løntilskud og virksomhedspraktik.

Det viser en ny analyse, som hovedorganisationen LO har lavet.

Dokumentation

To reformer, som påvirker aktivering

Beskæftigelsesreformen

Politisk forlig mellem SR-regeringen og Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti juni 2014.

  • Væsentlige dele af reformen af den aktive beskæftigelsespolitik trådte i kraft 1. januar 2015. Herunder:
  • Afskaffelse af gentagen aktivering, ledige må altså ikke komme på de samme kurser flere gange.
  • Nedsættelse af kommunernes refusion for udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering fra 50 pct. til 0 pct. Kommunerne skal altså selv betale for aktivering.
  • Ændringer i reglerne for offentlige løntilskudsjob, så de i højere grad ligner den private ordning.
  • Samtidig nedsættes den maksimale varighed af løntilskudsansættelser.
  • Ændringer i jobrettet uddannelse (tidligere 6 ugers selvvalgt uddannelse). Indsnævring af målgruppen, men ret fra første ledighedsdag. 
  • Voksenlærlingeordningen for beskæftigede begrænses til ufaglærte. Tilskuddet øges for alle voksenlærlinge.
  • 1. juli 2015 trådte tiltaget om ufaglærtes ret til uddannelsesløft i kraft.

Refusionsreformen

Politisk forlig mellem SR-regeringen og Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti februar 2015.

  • Loven trådte i kraft 4. januar 2016.
  • Hensigten er at forebygge langvarig offentlig forsørgelse og få kommunerne til at rette fokus mod indsatser, der virker, samt at forenkle et komplekst refusionssystem.
  • Tidligere har kommunerne fået refunderet en andel af den arbejdsløses ydelse, som har varieret efter typen af aktivering.
  • Det ændres nu til, at kommunens refusion alene afhænger af, i hvor lang tid en arbejdsløs borger modtager en ydelse.
  • Under de nye regler trappes refusionssatsen ned over tid fra 80 procent de første fire uger, 40 procent fra uge 5-26, 30 procent fra uge 27-52 og 20 procent fra efter uge 52.
  • Kommunerne starter altså med en udgift på 20 procent og ender med en udgift på 80 procent af ydelsen, jo længere tid, der går, før den ledige kommer i job.
  • Samtidig forenkles den statslige refusion til kommunerne, så der gælder samme refusionsprocent uafhængig af ydelsestypen. I dag gælder forskellige refusionssatser for f.eks. kontanthjælp, dagpenge og førtidspension.

Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00