Debat

Tekniq: Det kniber med at få flygtningene ud på arbejdsmarkedet

DEBAT: Samarbejde mellem virksomheder og kommuner er nøglen, hvis det skal lykkes at integrere flere flygtninge på det danske arbejdsmarked. Desværre tyder meget på, at det kniber gevaldigt med dette parløb i øjeblikket, skriver Tina Voldby, underdirektør i organisationen Tekniq.

Foto: Tekniq
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Tina Voldby
Underdirektør i organisationen Tekniq

Viljen er ellers til stede hos virksomhederne, når det gælder om at hjælpe og spille en aktiv rolle i det vigtige arbejde med at give flygtninge i Danmark et job at stå op til hver morgen.

Hvis man eksempelvis kigger på installationsbranchen, så viser en ny medlemsundersøgelse fra brancheorganisationen Tekniq, at seks procent af virksomhederne (hvilket svarer til i alt 168 installationsvirksomheder) inden for de seneste 12 måneder har ansat én eller flere flygtninge i enten virksomhedspraktik, en løntilskudsordning eller i ordinær ansættelse.

Undersøgelsen viser dog samtidig, at kun 16 procent af Tekniqs medlemsvirksomheder er blevet kontaktet af deres respektive kommuner med henblik på at ansætte flygtninge.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Heri ligger en stor del af forklaringen på, at ikke flere, heller ikke inden for andre brancher, har slået dørene op for de flygtninge, som disse år ankommer til landet med et forståeligt behov for i højere grad at blive integreret i jobmarkedet.

For der skal en større og mere målrettet indsats til fra kommunernes og jobcentrenes side, hvis et større antal flygtninge skal ind på arbejdsmarkedet.

I stedet må det være op til kommunerne at tage det første skridt og sammen med virksomhederne at opbygge et samarbejde, der også fortsætter, efter flygtningen er startet på den enkelte arbejdsplads.

Af Tina Voldby, underdirektør i organisationen Tekniq

Kommunerne må tage første skridt
Ifølge Tekniqs medlemsundersøgelse er det nemlig ikke økonomi, men derimod sprogbarrieren, som er den største udfordring, når der skal skabes plads til flygtninge i specialiserede fag med høje faglige krav.

Man kan ikke forvente, at virksomhederne i en travl hverdag, hvor de har rigeligt at gøre med at sikre den nødvendige omsætning og indtjening, også skal finde ressourcer til aktivt at opsøge jobcentrene.

I stedet må det være op til kommunerne at tage det første skridt og sammen med virksomhederne at opbygge et samarbejde, der også fortsætter, efter flygtningen er startet på den enkelte arbejdsplads.

For det er først på dette tidspunkt, at mange af de potentielle udfordringer for alvor viser sig – både sproglige og kulturelle. Skal det lykkes for virksomhederne at løfte deres del af opgaven, har de derfor brug for løbende støtte og sparring med kommunerne.

Derfor opfordrer Tekniq til, at kommunerne og især jobcentrene i højere grad indgår i dialog med virksomhederne. Det er den eneste løsning, hvis vi skal løfte den både vigtige og relevante opgave med at byde flygtningene velkommen på det danske arbejdsmarked.

Tekniq repræsenterer 2.800 tekniske installationsvirksomheder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00