Overvismand efterlyser samfundsøkonomisk beredskab fra regeringen

Når det handler om erhvervslivet, mener han også, at regeringen allerede nu bør se på, hvordan der mere konkret kan følges mere målrettet op på de initiativer, der allerede er meldt ud.

”I den nuværende fase er det også klart en tanke værd, hvordan man mere direkte kan støtte de brancher, som er særligt hårdt ramt. Det er primært brancher med tilknytning til oplevelsesøkonomien som transport, hoteller, restauranter og turisme,” siger Carl-Johan Dalgaard.

Tid til at se på det økonomiske beredskab 
Ind til nu har vi befundet os i det, han betegner som coronasmittens ”fase 1”.

Med regeringens udmelding om at lukke skoler, dagtilbud og uddannelsesinstitutioner er vi nu hastigt på vej ind i fase 2.

Her vil man ud over stigende pres på sundhedsvæsenet også opleve, at et stort antal personer bliver forhindret i at passe deres arbejde.

Og regeringen bør ifølge Carl-Johan Dalgaard derfor forberede et beredskab i forhold til de konsekvenser, det vil skabe for virksomhederne generelt og nu potentielt også for samfundsøkonomien.

”Det vil igen skabe nogle helt konkrete problemer. Ikke mindst for virksomheder, hvor medarbejdere ikke kan komme på arbejde. Og alene af de lavpraktiske årsager vil der opstå en regning som direkte konsekvens af inddæmning,” siger han.

I den situation kan der ifølge overvismanden blive behov for at se på, hvordan den regning eventuelt vil kunne deles mellem virksomheder og staten. Lidt på samme måde, som at regningen for en stormflod kan blive delt mellem private og det offentlige.

”I en sådan exceptionel situation kan det blive nødvendigt at se på, om man på en eller anden måde kan understøtte eller subsidiere blandt andet de virksomheder, som har medarbejdere, der midlertidigt er nødt til at blive hjemme for at passe børn,” siger Carl-Johan Dalgaard.

En plan kan dæmpe krisestemning
Finanspolitikken er et tredje niveau, regeringen ifølge ham bør tage med i en økonomisk beredskabsplan.

Meldinger om begyndende økonomiske afmatning fik på et pressemøde tirsdag finansminister Nicolai Wammen (S) til at sige, at regeringen også vil overveje eventuelle finanspolitiske tiltag, hvis der bliver behov for det.

Det kunne ifølge ministeren være i form af offentlige investeringer.

Spørger man Carl-Johan Dalgaard, så vurderer han imidlertid, at regeringen med fordel kan skele mod andre finanspolitiske redskaber, hvis der bliver behov for en ekspansiv stimulering af økonomien.

”Alt det, vi har talt om indtil nu, handler om udbudssiden. Det handler om forsyningskæder, det handler om, hvad der opstår som konsekvens af, at folk ikke kommer på arbejde også herhjemme. Spørgsmålet er så, om der kan være en separat effekt på efterspørgselssiden?” siger Carl-Johan Dalgaard.

Svaret fra en økonomiprofessor som ham er, at det kan komme til at ske, fordi usikre tider har det med at gøre folk nervøse for fremtiden, og det kan få dem til at holde lidt mere på pengene.

”Derfor kan det være vigtigt, hvis regeringen kan gå ud og berolige lidt og betrygger med, at man har et beredskab på plads, så situationen kan håndteres. Det vil kunne imødegå nogle af de problemer, der kan opstå på efterspørgslen,” siger han.

Finanspolitik med fokus på yngre og ældre 
En vigtig forskel på de økonomiske effekter af coronasmitten og andre mere typiske økonomiske stød til økonomien er, at man i den nuværende situation kender den præcise årsag til en eventuel nedgang i økonomien.

”Vi ved, hvor stødet er kommet fra. Og vi ved, at trods alle de frygtindgydende ting ved coronasmitten så er det heldigvis også noget, der ifølge epidemiologerne ser ud til at have en overskuelig tidshorisont, inden det klinger af,” siger Carl-Johan Dalgaard.

Derfor mene han heller ikke, at klassiske finanspolitiske initiativer som offentlige investeringer vil være den bedste løsning.

Der skal formentlig langt mere målrettede og hurtigvirkende tiltag på bordet, hvis man vil adressere de konkrete samfundsøkonomiske effekter af en krise som coronasmitten.

”Det skal være noget mere direkte. For eksempel noget, der kan stimulere husholdningernes forbrug. Og i særlig grad grupper som de yngre og ældre, der har en høj tilbøjelighed til at omsætte ekstra økonomi direkte i forbrug,” siger Carl-Johan Dalgaard.

Indsats skal afstemmes med resten af EU
Han understreger dog samtidig, at det endnu er for tidligt at sige noget med sikkerhed om, hvordan den samlede effekt af coronasmitten vil ramme den danske samfundsøkonomi.

Det skal dog ikke friholde regeringen fra at tage stilling til et scenarie, hvor der bliver brug for at understøtte den samlede økonomi. Men for at være virkeligt effektivt skal det koordineres tæt med de øvrige EU-lande.

”Jeg tror, at det er vigtigt at få etableret en reel finanspolitisk koordination og et beredskab på tværs af EU. Sådan at man kan lave en indsats på EU-niveau, hvis situationen kræver en stimulering af økonomien,” siger Carl-Johan Dalgaard.

Her og nu er det dog først og fremmest rammerne for sundhedsvæsenets økonomi og konkrete tiltag målrettet særligt udsatte brancher, regeringen ifølge ham bør få klarlagt.

”Det er vigtigt at huske på, at alle de her ting omkring bredere effekter for samfundsøkonomien og eventuelle finanspolitiske tiltag er noget, som ligger i forlængelse af en smittefase to. Der er vi ikke endnu, og det er ikke sikkert, at vi kommer det,” siger Carl-Johan Dalgaard.