Partier afviser anklager om stavnsbinding

INDKALDELSE: Både DF og S er trygge ved at stemme for et lovforslag, som en af Forsvarets fagforeninger mener nærmer sig stavnsbinding af kommende ansatte i Forsvaret.

Foto: Sisse Dupont/Ritzau Foto/arkiv
Andreas Krog

Det vinder ikke den store politiske klangbund, når Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) slår på tromme for at droppe et aktuelt lovforslag, der vil betyde, at ansatte og tidligere ansatte i Forsvaret frem til deres pensionering fra arbejdsmarkedet kan blive indkaldt til at forrette tjeneste i krig eller krisesituationer i op til 36 måneder.

"Det nærmer sig en genindførsel af stavnsbåndet, at mennesker, der har været ansat i Forsvaret i en kortere eller længere periode, og derefter har søgt ud på det civile arbejdsmarked, risikerer at blive indkaldt i op til 36 måneder, indtil de går på pension. Det er utroligt indgribende i den enkeltes liv," skrev HKKF's formand, Flemming Vinther, i et debatindlæg på Altinget: forsvar torsdag i sidste uge.

Sådan ser Dansk Folkepartis forsvarsordfører dog slet ikke på sagen.

Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00