Kommentar af 
Pelle Dragsted

Pelle Dragsted: Arnes møde med finansloven kan ende i dramatisk konflikt

KOMMENTAR: Selv hvis Dansk Folkeparti bliver trukket til truget og leverer de stemmer, der skal sikre Arne og co. en mere tryg alderdom, er trængslerne for regeringen langt fra forbi, skriver Pelle Dragsted.

Regeringen kommer formentlig til at bejle til både Radikale og Dansk Folkeparti for at få en finanslov og en aftale om tidligere tilbagetrækning på plads, skriver Pelle Dragsted.
Regeringen kommer formentlig til at bejle til både Radikale og Dansk Folkeparti for at få en finanslov og en aftale om tidligere tilbagetrækning på plads, skriver Pelle Dragsted.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Formuleringen ”et dramatisk politisk efterår”, er efterhånden en lidt slidt kliché, men når det gælder den politiske sæson, vi nu træder ind i, er det faktisk ganske dækkende.

For ikke bare står den på en række selvstændige komplicerede forhandlingsforløb. Nej – forhandlingerne snor sig også ind i hinanden på en måde, der kan få det hele til at ende i en dramatisk konflikt. Det gælder ikke mindst forholdet mellem en ny ret til tidlig tilbagetrækning og finansloven.

Vil DF levere stemmerne til Arnes pension?
Regeringens altafgørende opgave – det, den selv har sagt, at den vil måles og vejes på – er at levere på løftet om at sikre mennesker med et langt arbejdsliv en ret til at trække sig tilbage tidligere, end det er aftalt i det velfærdsforlig, som år for år hæver vores pensionsalder.

Vi kender stadig ikke det konkrete indhold, men der er ingen tvivl om, at regeringens udspil vil blive genstand for omfattende debat. Fra højre side vil der lyder advarsler om økonomisk uansvarlighed, og fra venstre side om forslagets utilstrækkelighed.

Midt i denne krydsbeskydning skal regeringen finde 90 mandater, der vil lægge stemmer til en aftale. Enhedslisten og SF skal regeringen nok ende med at få med ombord. Selvom begge partier stiller krav i forhandlingerne – vil det i sidste ende være svært at stemme nej til en måske lille, men dog klar forbedring for en gruppe lønmodtagere – særligt hvis den er finansieret af skatter på den finansielle sektor.

Men regeringen står med den udfordring, at det sidste støtteparti – de Radikale – er lodret imod at pille ved velfærdsforliget. Som læseren vil huske, var det netop Radikale der i sin tid ydmygede socialdemokraterne ved at lægge stemmer til højrefløjens de facto afskaffelse af efterlønnen. Og partiet har en næsten fundamentalistisk modstand mod politiske aftaler, der sænker det hellige arbejdskraft-udbud.

Socialdemokraterne skal altså med stor sandsynlighed på besøg i den blå blok for at finde deres flertal. Konservative har budt sig til mod at få nye skattelettelser, men det vil bringe prisen for en i forvejen dyr aftale højere op, og hvis konservative skal med ombord er det næppe bankerne der kommer til at betale. Altså ikke særligt sandsynligt.  

Fakta
Pelle Dragsted (født 1975) er tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten og før det presseansvarlig og politisk rådgiver, også i Enhedslisten.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Tilbage står Dansk Folkeparti. Et parti der midt i den dybeste krise i sin historie, og som i en smertefuld proces er ved at finde sin identitet i krydsfeltet mellem de seneste års forsøg på at være det rigtige velfærdssocialdemokrati, og den nye krarup-messerschmidtske kristen-nationalkonservativisme. En noget uligevægtigt dansepartner med andre ord.

Jeg vil dog stadig sætte mine penge på, at det bliver Dansk Folkeparti, der ender med at levere mandaterne. Det vil ganske enkelt være for skadeligt for partiet at modsætte sig forbedringer for nedslidte danskere. Og hvis partiet gør for mange knuder, har Mette Frederiksen en hårdtslående trumf: Truslen om at udskrive et folketingsvalg på pensionsspørgsmålet, som med stor sandsynlighed ville decimere Dansk Folkeparti yderligere.

Finansloven lurer
Men selv hvis Dansk Folkeparti bliver trukket til truget og leverer de stemmer der skal sikre Arne og co. en mere tryg alderdom, så er trængslerne for regeringen så langt fra forbi.

Socialdemokraterne skal med stor sandsynlighed på besøg i den blå blok for at finde deres flertal.

Pelle Dragsted

Hvis regeringen skal slippe levende gennem efteråret, så skal der også vedtages en finanslov. Og her kommer problemerne med sammenfletningen. Den radikale leder Morten Østergaard har nemlig gang på gang og senest lige før sommerferien, slået fast, at hvis regeringen gennemfører reformer, der sænker udbuddet af arbejdskraft, så vil partiet kræve modgående initiativer, der øger arbejdsubuddet tilsvarende.

Ellers bliver der ingen finanslovsaftale med de radikale. Og der er vel og mærke krav om arbejdsudbud i finansministeriel forstand – dvs. gennem de klassiske arbejdsudbudsreformer: Forringelse for lønmodtagerne eller skattelettelser i toppen. Netop den type reformer som Mette Frederiksens formandskab er blevet fremstillet som et opgør med.

Selv hvis regeringen bøjede sig for De Radikale krav, ville det ikke løse udfordringen. For der skal være to mandage om ugen før Enhedslisten kommer til at støtte en finanslov, der indebærer nye angreb på lønmodtagernes rettigheder eller skattelettelser i toppen. Tværtimod har partiet gjort klart, at den type reformer vil resultere i et mistillidsvotum.

Dansk Folkeparti bag finanslov?
Men hvad så? Regeringen har den mulighed at lave en samlet pakke med folkepartisterne – hvor de både leverer stemmer til et Arneforlig og en finanslov. DF kunne måske lokkes med en ældrefinanslov, som tilfører mærkbare ressourcer til ældreplejen efter sommerens triste afsløringer af misforhold på plejehjemmene.

Men kan man forestille sig en præsentation af en finanslov, hvor Dansk Folkeparti står side om side med Enhedslisten og SF? Hvis det skal være muligt kræver det i hvert fald, at DF ikke – heller ikke i sidste minut – disker op med krav om udlændingestramninger. For det vil selvsagt gøre det helt umuligt at lande en aftale, som også Enhedslisten vil lægge stemmer til. Men kan DF, der konstant er under beskydning fra Vermund og co., leve med at lande to store politiske aftaler – uden en eneste lille spark over skinnebenet til mennesker med udenlandsk baggrund? Det ser svært ud.

Regeringens bedste bud er nok i sidste ende at lande en Arne-aftale med DF, og bagefter presse og lokke De Radikale med i en finanslov, der ikke leverer på deres krav om arbejdsudbuds-reformer. Her har regeringen den fordel, at krav om øget arbejdsudbud absolut ikke er nogen folkesag. De Radikale popularitet skyldes primært deres udlændingepolitik.

Det vil blive mere end svært for Morten Østergaard at forklare befolkningen, at han vil blokere for en i øvrigt grøn og solidarisk finanslov, fordi han ikke kan få nye angreb på lønmodtagernes rettigheder eller skattelettelser i toppen. Og det forhold er socialdemokraterne selvfølgelig klar over.  

Oddsene for succes for regeringen er usikre. Dramatisk bliver det i hvert fald.

-----

Pelle Dragsted (født 1975) er tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten og før det presseansvarlig og politisk rådgiver, også i Enhedslisten. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pelle Dragsted

Politisk ordfører, MF (EL)
BA i historie (Københavns Uni. 2001), master i retorik og formidling, Aarhus Universitet 2016

0:000:00