Debat

S, R og SF: Vi skal støtte ligestillingen og den nye frihedskamp

Der sker store fremskridt på ligestillingsfronten. Med et øget fokus på social kontrol blandt etniske minoritetskvinder, ofre for seksuelle overgreb og udsatte i LGBTI-miljøet er vi kommet langt. Men vi er ikke i mål, mener tre partier.

Med finanslovsaftalen er der sat over 375 millioner kroner af til initiativer, der berører ligestillingsområdet, skriver tre partier.
Med finanslovsaftalen er der sat over 375 millioner kroner af til initiativer, der berører ligestillingsområdet, skriver tre partier.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Astrid Carøe
Lars Aslan Rasmussen
Peter Hummelgaard
Samira Nawa
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kvindernes Internationale Kampdag er en anledning til at markere de fremskridt, som vi i Danmark har nået på ligestillingsfronten. Men det er også en anledning til at sætte fokus på de steder, hvor vi endnu ikke er i mål.

Et af dem er de etniske minoritetsmiljøer i Danmark, hvor kvinder og pigers frihedskamp og kamp for lige rettigheder kun lige er begyndt. 

Der er fortsat en stor udfordring med den negative sociale kontrol, som nogle kvinder og piger udsættes for særligt i visse etniske minoritetsmiljøer.

Hvor forældre ikke giver piger og drenge de samme friheder, for eksempel i forhold til, hvilke venner man må have, om man må have en kæreste, gå til fritidsaktiviteter, tage på lejrtur eller til fest, eller hvem man skal giftes med.

Og hvor kvinder kan opleve at blive presset til reelt ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller ligefrem blive fastholdt i et ægteskab mod deres vilje, fordi deres lige ret til skilsmisse ikke anerkendes af ægtefællen eller omgangskredsen.

Kampen mod social kontrol
Der er mange piger og kvinder, der siger fra, men det er langt fra alle, der har ressourcerne og muligheden for at tage opgøret. Vi skal støtte de piger og kvinder i deres frihedskamp.

Netop derfor blev vi med finanslovsaftalen for 2021 enige om at afsætte en ramme på ti millioner kroner årligt i 2021 til 2024 til at styrke indsatsen mod negativ social kontrol.

Sex uden samtykke naturligvis er voldtægt – også i juridisk forstand

Peter Hummelgaard (S), Lars Aslan-Rasmussen (S), Samira Nawa (R) og Astrid Carøe (SF)
Beskæftigelses- og ligestillingsminister og ligestillingsordførere

Det er penge, som skal gå til uddannelse og opkvalificering af fagfolk til opsporing og håndtering af negativ social kontrol, forhøjelse af det statslige driftstilskud til foreningen Søstre mod vold og kontrol, styrket exit for ofre og flere udslusningsboliger samt udvidelse af sikkerhedskonsulentordningen.

For det hjælper ikke kun at sætte ind med hårdere straffe mod udøverne, hvis ikke man også sikrer midlerne til, at man kan opdage og håndtere den negative sociale kontrol og give støtte til ofrene. 

Derudover blev der med finansloven også afsat penge til at styrke indsatsen for sårbare og isolerede kvinder med 2,8 millioner kroner årligt i perioden 2021 til 2022 til foreningen Bydelsmødre, der bygger bro mellem lokalsamfund og sårbare eller isolerede kvinder.

Større fokus på ofre for seksuelt overgreb
Men det er ikke kun piger og kvinder, som udsættes for negativ social kontrol. Også LGBTI-personer med etniske minoritetsbaggrund er udsatte og har brug for støtte.

Derfor blev det med finansloven besluttet at oprette et nyt krisecenter med en specialiseret rådgivnings- og vejledningsindsats baseret på viden om særlige problemstillinger for målgruppen.

Selvom negativ social kontrol er et vigtigt punkt på ligestillingsdagsordenen, er det er ikke det eneste. I 2020 satte vi en milepæl i ligestillingen mellem kønnene med vedtagelsen af den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse. Den slår fast, at sex uden samtykke naturligvis er voldtægt – også i juridisk forstand.

Og med finanslovsaftalen havde vi fokus på, at dette ikke skulle stå alene. Derfor afsatte vi også 20 millioner kroner årligt i 2021 og 2022 til bedre støtte og vejledning til ofre for seksuelle overgreb gennem retssystemet og midler til at styrke seksualundervisning i folkeskolen. 

Store fremskridt, men der er lang vej endnu
Generelt har regeringen og støttepartierne i fællesskab sat et solidt ligestillingsaftryk på finansloven for 2021.

Med finanslovsaftalen og de tilhørende delaftaler blev der i alt afsat 375,1 millioner kroner på tværs af ministerier i 2021 til 2024 til initiativer med relevans for ligestillingsområdet.

De skal blandt andet gå til at styrke forskertalentprogrammet Inge Lehmann under Danmarks Frie Forskningsfond, så vi fremmer en mere ligelig kønssammensætning i forskningsmiljøerne og Arbejdstilsynets indsats målrettet sexchikane og psykisk arbejdsmiljø og indsatsen over for voldsudsatte kvinder og mænd.

Læs også

Derudover styrker vi Kvinfos videnscenter, øger driftstilskuddet til LGBT+ Danmark og til Forum for Mænds Sundhed, der er et partnerskab, der søger at skabe lighed i sundhed ved at sætte mænds sundhed på dagsordenen.

Vi er nået langt med ligestillingen i Danmark, men vi er ikke i mål. Derfor vil vi i også i 2021 fortsætte kampen for ligestilling mellem kønnene og lige rettigheder for alle i samfundet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00