Portræt: Mød kvinden, der skal løse OK18-stridighederne

OK18: Det kræver udholdenhed og gode analytiske evner at være forligsmand. Men hvem er forligsmand Mette Christensen egentlig? Og hvad skal man kunne som forligsmand? Altinget tegner et portræt af forligskvinden, som skal få de stridende parter i OK18-forhandlingerne til at finde fælles fodslag.

Det er forligskvinde Mette Christensen, der skal forsøge at mægle mellem de stridende parter og forhindre at OK18-forhandlingerne ender med en storkonflikt.
Det er forligskvinde Mette Christensen, der skal forsøge at mægle mellem de stridende parter og forhindre at OK18-forhandlingerne ender med en storkonflikt.Foto: /ritzau/Jens Nørgaard Larsen
Simon Lessel

Rolig. Lyttende. Grundig. Men også vedholdende, realistisk og hård, når det kræves.

Forligspersonen skal være i stand til at spørge ind til tingene på en ordentlig måde og forstå de svar, der kommer. Det handler om at kunne høre mellem linjerne, hvor der ligger nogle rum, man kan bruge til at forhandle videre ud fra. Det kræver en tålmodig person.

Bent Greve
Arbejdsmarkedsforsker og professor, Roskilde Universitet

Sådan lyder den gennemgående karakteristik af den 72-årige forligsmand Mette Christensen, der skal forsøge at mægle mellem de stridende parter i OK18-forhandlingerne og sikre, at det ender med forlig frem for forlis.

Man skal have stamina og fysik til at klare det, og det er absolut mit indtryk, at Mette Christensen har det.

Tine Aurvig-Huggenberger
Tidligere næstformand, LO

Og måske er der en god årsag til, at det netop er i en konflikt om blandt andet lærernes arbejdstid, hun skal mægle. I hvert fald minder beskrivelserne af forligsmanden, der har ageret forligsmand siden 1993, om en beskrivelse, der også kunne passe på en klasselærer i Folkeskolen.

Det er nemlig en både lyttende, grundig og resultatorienteret kvinde, men også en kvinde, der kan være hård, når det gælder, som de stridende parter skal sidde overfor, når de kommer i audiens i Forligsinstitutionen.

Fakta
Blå bog - Mette Christensen:
Den nuværende forligsmand Mette Christensen er født i 1945 og er uddannet cand.jur.

I perioden fra 1994 til 2015 var hun vicepræsident i Sø- og Handelsretten. 

Hun har været forligsmand siden 1993, og var blandt andet forligsmand ved overenskomstforhandlingerne i 2013, der endte med lockout af ca. 70.000 lærere. 

Mette Christensen er én ud af i alt tre forligsmænd i Forligsinstitutionen.

Kilde: www.forligsinstitutionen.dk

Sådan lyder det blandt andet fra Bente Sorgenfrey, formand i FTF.

“Hun er lyttende og god til at indgå i dialogen, men hun giver også en meget konkret opgave efterfølgende. Man kan ikke bare sidde og padle rundt,” siger Bente Sorgenfrey, der har haft dialog med Mette Christensen gennem flere låste overenskomstforhandlinger i både 2008 og 2013.

Spotter hvor isen er tynd
Beskrivelserne af Mette Christensen som god til at lytte, kompetent og analytisk stærk nærmer sig det floskelbetonede. Og evnerne kan lyde åbenlyst vigtige og banale. Men det er slet ikke banale egenskaber, lyder det i samme moment fra flere.

En af dem er den tidligere beskæftigelsesminister for Venstre, Jørn Neergaard Larsen. Selvom han ikke har siddet direkte overfor Mette Christensen i en forhandlingssituation, har han dog et indgående kendskab til selve Forligsinstitutionen fra sin tid som topchef i Dansk Arbejdsgiverforening. Her stod han i spidsen for at koordinere overenskomstforhandlingerne for det private arbejdsmarked.

Han betoner, at selvom den primære metode til at nå frem til et forlig er mediation, er det mere kompliceret, end det lyder.

“Forligsmanden bruger en teknik, hvor man tvinger hver enkelt af parterne til at gennemgå deres krav og standpunkter. Det vil sige, at de skal gennemgå deres argumenter. I den gennemgang spotter en dygtig forligsmand, hvor isen er tynd, og argumenterne er dårlige,” siger han.

“Forligsmanden spotter samtidig, hvor parterne selv er bevidste om, at de ikke har nogle stærke begrundelser for de krav, som de kommer med,” lyder det fra Jørn Neergaard Larsen.

Det er her forligsmandens analytiske evner kommer i spil. For det er de evner, der i sidste ende skal bringe parterne tættere på hinanden og frem mod et endeligt forlig gennem mæglingsskitsen fremsat af forligsmanden. En skitse, der udgør fundamentet for det endelige forlig.

Men vejen derhen er ikke nem.

Høre mellem linjerne
Inden en endelig mæglingsskitse kan komme på tale, skal forligsmanden have evnen til at se potentielle åbninger i argumentationen fra de stridende parter eller finde gyldne middelveje, som gør, at begge parter kan sige, at de har fået et resultat, der gør, at de kan bevæge sig videre i forhandlingerne.

Sådan lyder karakteristikken fra arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet, Bent Greve.

“Forligspersonen skal være i stand til at spørge ind til tingene på en ordentlig måde og forstå de svar, der kommer. Det handler om at kunne høre mellem linjerne, hvor der ligger nogle rum, man kan bruge til at forhandle videre ud fra. Det kræver en tålmodig person,” siger Bent Greve.

Vedholdenhed kommer fysisk til udtryk
Arbejdsmarkedsforsker Bent Greve påpeger udover tålmodigheden, at forligsmanden – i dette tilfælde Mette Christensen – også skal besidde en god fysik. Vedholdenheden kan i Forligsinstitutionen altså ikke kun reduceres til en personlig egenskab.

Vedholdenheden kan også ende med at komme fysisk til udtryk. Det kræver simpelthen en god fysisk form og stamina, når man skal forsøge at nå frem til et kompromis mellem parterne.

“Nogle gange er det jo sådan, at vedkommende vil holde på parterne i lang tid og gøre dem møre. Så vedkommende skal have en god fysik til at klare natteforhandlinger. Det er set før, at man kan gøre parterne møre og få dem til at sige: Nu er vi så tæt på, skal vi ikke slå det sidste søm i,” siger Bent Greve

Og den fysiske vedholdenhed besidder Mette Christensen ifølge den tidligere næstformand i LO, Tine Aurvig-Huggenberger.

“Man skal have stamina og fysik til at klare det, og det er absolut mit indtryk, at Mette Christensen har det,” siger Tine Aurvig-Huggenberger.

Og udover sine beføjelser har hun også et ekstra lille trumfkort i ærmet, som de stridende parter ikke har, når forhandlingerne trækker ud til sent på natten, fortæller den tidligere næstformand i LO.

“De fleste begynder at være møre, når de har siddet i Forligsinstitutionen i 14 dage. Det er jo det, forligsmanden kan. Man har jo retlige beføjelser til at holde folk i Forligsinstitutionen dag ud og dag ind, og der har forligsmanden jo en fordel, da hun har en lille lejlighed nede i Forligsinstitutionen med soveværelse og bad,” siger Tine Aurvig-Huggenberger.

Men tålmodigheden og vedholdenheden har dog også en udløbsdato. Også i Mette Christensens tilfælde.

Tålmodighed med udløbsdato
Det kom blandt andet til udtryk ved sammenbruddet i overenskomstforhandlingerne i 2013, der endte med lockout af 70.000 lærere.

Dengang var det også Mette Christensen, der agerede forligsmand, men noget usædvanligt ikke valgte at udnytte hele mæglingsperioden. I 2013 droppede hun allerede at mægle mellem parterne to uger inde i mæglingsperioden.

Noget Tine Aurvig-Huggenberger mener også kendetegner Mette Christensen. Nemlig at hun er realist.

“Dengang vurderede hun, at parterne var så langt fra hinanden, at det ikke kunne lade sig gøre. Det blev folk meget overraskede over. Men det viste sig jo, at hun havde ret. Så hun er jo også realistisk. Hun holder ikke bare folk i Forligsinstitutionen for at holde dem der. Så længe de sidder der, er det et udtryk for, at hun tror, at en aftale kan lade sig gøre,” vurderer Tine Aurvig-Huggenberger.

Tålmodigheden har altså en udløbsdato. Og den udløbsdato lader til at være, når den løsningsorienterede forligsmand ikke længere kan se en løsning på konflikten. Sådan lyder det i hvert fald, hvis man spørger direktør i Dansk Byggeri, Peter Stenholm.

“Noget, der adskiller Mette fra de andre forligsmænd, er graden af tålmodighed. De få gange jeg har mødt hende, har utålmodigheden skinnet lidt igennem. Måske fordi Mette er så hurtigopfattende, at hun godt ved, hvordan tingene kan lande. Men det tror jeg kun er, fordi hun er løsningsorienteret,” siger direktøren og understreger samtidig, at det er otte år siden, at han har mødt hende i Forligsinstitutionen sidst.  

Uanset hvad der sker, så er forligsmandens muligheder i sidste ende afhængig af, om parterne overhovedet ønsker et forlig. For ganske vist kan forligsmanden tvinge parterne til at mødes, men hun kan trods alt ikke tvinge dem til at blive enige.

Som arbejdsmarkedsforsker på FAOS ved Københavns Universitet Mikkel Mailand udtrykker det:

”Hun kan trække dyrene hen til truget, men hun kan ikke tvinge dem til at drikke,” siger Mikkel Mailand.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00