Pres på regeringen for at give a-kasser større ansvar for ledige

FORENKLING: Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet støtter fagbevægelsens krav om give a-kasserne større ansvar, når der skal gøres hovedrent i beskæftigelsessystemet. Altinget har tjekket stemningen før forhandlingsstart.

Rollefordelingen mellem a-kasser og jobcentre kommer til at udgøre et centralt diskussionspunkt i de forhandlinger om et forenklet beskæftigelsessystem, som skydes i gang i Beskæftigelsesministeriet i næste uge.

Både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti går til forhandlingerne med krav om, at a-kasserne får overdraget en større del af ansvaret for de forsikrede ledige.

"Vi er klar til at give a-kasserne ansvaret for kontakten til deres medlemmer i de første seks måneder," siger Bent Bøgsted, der er beskæftigelsesordfører i Dansk Folkeparti.

Socialdemokraterne undrer sig over, at a-kasserne stort set ikke er nævnt i regeringens udspil.

"A-kasserne er en vigtig spiller på beskæftigelsesområdet. Så vi går til forhandlingerne med et stærkt ønske om at få a-kasserne mere med ind over. Hvis vi kan forenkle på en måde, så de træder mere i karakter - og jobcentrene i stedet kan bruge kræfter på noget andet, så er det jo det, vi skal," siger beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen.

Opgør med regeltyranni
Regeringen præsenterede i forrige uge sit udspil til en gennemgribende forenkling af det ellers støt voksende regelsæt på beskæftigelsesområdet.

Læs mere: Løhde og Lund i fælles opgør med bøvl og bureaukrati

Ambitionen om at muge ud i bureaukratiet på jobcentrene har overordnet fået en varm velkomst. Men der påpeges samtidig en del fejl og mangler fra politiske partier og centrale aktører.

Med kravet om at overdrage en større del af ansvaret for de ledige til a-kasserne lægger DF og S sig på linje med fagbevægelsen og a-kasserne.

"Når regeringen nu lægger op til at give kommunerne øget frihed, er det en vigtig forudsætning at få a-kasserne mere på banen, hvis vi skal lykkes med at få folk tilbage i job. A-kasserne har den nødvendige viden om arbejdsmarkedet og kompetencerne, som kan hjælpe medlemmerne hurtigere i job. Hvis regeringen for alvor vil gøre en forskel, burde den være mere ambitiøs og have udbygget a-kassernes indsats og dermed aflastet jobcentrene," siger næstformand i LO, Ejner K. Holst i en pressemeddelelse.

Fastholder fælles samtaler
I forbindelse med beskæftigelsesreformen fra 2014 indførte man to fælles samtaler med jobcenteret og a-kassen i løbet af det første halve års ledighed, samt en mere efter 16 måneders ledighed.

Det har regeringen ikke tænkt sig at lave om på, hvilket glæder Torben Poulsen, der er formand for brancheforeningen Danske A-kasser.

"Det er dog lidt ærgerligt, at regeringen ikke tager skridtet fuldt ud og skaber en tydeligere arbejdsdeling mellem a-kassen og kommunen," siger han i en pressemeddelelse.

Til gengæld vil regeringen skrue antallet af samtaler i jobcenteret ned fra de nuværende 10 i løbet af halvandet år til seks, mens sygedagpengemodtagere fremover kan nøjes med fire samtaler i løbet af det første halve år i stedet for seks.

Det falder ikke i god jord hos blandt andet arbejdsgiverne, hvor både Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Erhverv stempler det som fejlskud.

"Vi ved, at samtaler med ledige er et af de bedste og billigste værktøjer, når det gælder om at hjælpe ledige i job. Det er derfor uklogt, at regeringen lægger op til en generel svækkelse af brugen af samtaler med stort set alle modtagere af offentlige ydelser," siger underdirektør Erik Simonsen fra Dansk Arbejdsgiverforening i en pressemeddelelse.

Refusionsomlægning deler vandene
Et andet punkt, som deler vandene før forhandlingsstart, er den markante besparelse på beskæftigelsesindsatsen på 870 millioner kroner årligt, som følger af den omlægning af refusionssystemet, som blev aftalt i forbindelse med den erhvervs- og vækstaftale, der blev indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale få dage før forenklingsudspillet.

Både LO, FTF og Danske A-kasser er bekymret for, at refusionsomlægningen vil medføre fald i aktiveringen og mindre hjælp til arbejdsløse.

Og på dette punkt kommer vejene til at skilles mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i forhandlingslokalet.

"Det er vigtigt for os, at det ikke bliver en spareøvelse, men det er DF åbenbart lidt ligeglade med," siger Leif Lahn Jensen.

Skal stimulere virksomhedsrettet aktivering
Refusionsomlægningen betyder, at kommunernes støtte til vejledning, opkvalificering og mentorstøtte bortfalder, hvilket skal stimulere dem til at skrue op for virksomhedsrettet aktivering.

Derfor deler Dansk Folkeparti ikke bekymringen.

"Man fjerner noget af det, som ikke fører til job, og skærper fokus på det, som virker," siger Bent Bøgsted.

Men skal du ikke synes det, når Dansk Folkeparti har været med til at indgå en aftale, som forudsætter besparelser på beskæftigelsessystemet på 870 millioner kroner?

"Det kan man måske nok mene, men det korte af det lange er, at jeg igennem flere år har sagt, at kommunernes indsats ikke virker, som den skal. Så har jeg ikke noget imod, at vi får gjort det mere målrettet, så ledige får de rigtige kurser, og jobcentrene koncentrerer indsatsen om at skabe den rigtige kontakt til arbejdsgiverne," siger Bent Bøgsted.

Reform griber ind i flere forligskredse
Radikale fastholder også, at man kan spare 870 millioner kroner uden at forringe kvaliteten i indsatsen.

Beskæftigelsesordfører Sofie Carsten Nielsen understreger, at de virksomhedsrettede forløb på trods af stor succes slet ikke giver refusion.

"Kommuner skal have frihed til at gøre det, der giver mest mening for at hjælpe den enkelte borger tættere på beskæftigelse eller et bedre liv. I stedet for at give incitament til at spekulere i højere refusionsats," skriver hun i en SMS til Altinget.

Til gengæld er der fælles fodslag mellem socialdemokrater, radikale og DF'ere i forhold til at give mere ansvar til a-kasserne.

Mange af de ændringer, som regeringen foreslår, er forligsbelagte. Regeringen er derfor tvunget til at lave en bred politisk aftale, der som minimum inkluderer S, R og DF, som er med i beskæftigelsesreformen - samt SF, hvis der også skal ændres på regler, som udspringer af kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen.

Alternativet vil fjerne krav
Alternativet står udenfor, men håber alligevel at blive en del af forhandlingerne.

"Vores holdning er jo generelt, at vi vil have dagpenge og kontanthjælp uden modkrav. Vi går ind for alt, der fører hen mod større frihed til at indrette indsatsen omkring den ledige - med et slutmål om at ophæve rådighedsforpligtigelsen," siger beskæftigelsesordfører Torsten Gejl, som af samme grund ser velvilligt på at give a-kasserne mere ansvar.

"Vi oplever nemlig, at flere a-kasser vil begynde at eksperimentere ved at skrue helt ned for sanktionerer og tvang, og i stedet bruge kræfterne på service af medlemmerne," siger han.

De politiske forhandlinger om forenkling af beskæftigelsesindsatsen indledes onsdag i næste uge i Beskæftigelsesministeriet.

Forrige artikel Innovationsfonden ændrer kurs: Handler ikke kun om at skabe jobs Innovationsfonden ændrer kurs: Handler ikke kun om at skabe jobs Næste artikel DF skoser regeringen: Viser ingen interesse for SOSU-uddannelserne DF skoser regeringen: Viser ingen interesse for SOSU-uddannelserne
Nu bliver det lettere for EU-borgere at få danske dagpenge

Nu bliver det lettere for EU-borgere at få danske dagpenge

AFTALE: Borgere fra andre EU-lande vil fremover kunne få ret til danske dagpenge efter én måneds arbejde i Danmark. Det er konsekvensen af en ny aftale i EU. Dermed taber Danmark kampen for at fastholde en længere optjeningsperiode.