Debat

Professor: Højere pensionsalder er mere retfærdig for fremtidens generationer

DEBAT: Det går ud over de kommende generationer, hvis politikerne venter for længe med at hæve pensionsalderen, skriver økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen.

Hvis politikerne venter for længe med at hæve pensionsalderen, får fremtidige genrerationer kortere tid på pension end nutidens pensionister, skriver professor Bo Sandemann Rasmussen. 
Hvis politikerne venter for længe med at hæve pensionsalderen, får fremtidige genrerationer kortere tid på pension end nutidens pensionister, skriver professor Bo Sandemann Rasmussen. 
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Bo Sandemann Rasmussen
Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet

Danskerne lever længere, så er det ikke naturligt, at folkepensionsalderen følger med op?

Det har forskellige flertal i Folketinget besluttet skal ske, dels i Velfærdsaftalen fra 2006 og senest i Tilbagetrækningsreformen fra 2011, hvor det blev besluttet, at folkepensionsalderen skal indekseres til restlevetiden.

14,5 år på pension
Det langsigtede mål i aftalerne er, at danskerne kan forvente at tilbringe de sidste 14,5 år af deres liv som folkepensionister. Der er imidlertid en relativ lang indfasningsperiode af denne indeksering.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected] 

Oprindeligt indebar Velfærdsaftalen, at danskere, der skal gå på pension i 2030, ville være tæt på at få en forventet folkepensionisttid på 14,5 år, men da levetiden de senere år er steget betragteligt mere, end man forudsatte i 2006, skal vi nu hen på den anden side af 2060, før fremtidens folkepensionister kan forvente at komme ned på 14,5 år på folkepension.

Konsekvensen er da, at de generationer, der går på pension de næste 50-60 år, vil få noget længere tid på folkepension, end fremtidige generationer kan forvente.

De generationer, der går på pension de næste 50-60 år, vil få noget længere tid på folkepension, end fremtidige generationer kan forvente.

Bo Sandemann Rasmussen
Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet

Hvor hurtigt folkepensionsalderen skal øges, når levetiden forlænges, er selvfølgeligt et politisk spørgsmål, men valget af indfasningshastigheden har klare generationsmæssige konsekvenser.

Fremtidige generationer bliver snydt 
Jo langsommere højere levealder fører til højere folkepensionsalder, desto mere forfordeler man de fremtidige generationer ved at give dem dårligere vilkår, end de nuværende folkepensionister tilbydes.

Et sådant mønster kan – desværre – forholdsvist nemt forklares ud fra politisk økonomisk teori: Den siddende regering og dens forligsparter vil gerne genvælges, og da de danskere, der går på folkepension de kommende år, betyder mere stemmemæssigt end dem, der først når dertil om 50-60 år, koster det færre stemmer at forfordele de fremtidige generationer til glæde for de nuværende generationer.

Vi står hermed med et klassisk fordelingsproblem: Hvordan skal byrderne og goderne fordeles blandt danskerne? Men i dette tilfælde er der et særligt generationselement, der entydigt fordeler goderne til fordel for de nulevende generationer.

Tilpas pensionsalderen hurtigere
Løsningen på dette generationsmæssige fordelingsproblem er i princippet ret simpel: Lad folkepensionsalderen tilpasse sig hurtigere til ændringer i den forventede restlevetid.

Selvfølgelig skal der være en passende varslingsperiode, så de kommende folkepensionister kan planlægge deres tilbagetrækning. Men når man har lang indfasning, der kumulerer over tid, vil der gå urimeligt lang tid, før vi er nede på det langsigtede mål for folkepensionsperioden på de 14,5 år. Og i praksis vil man tilgodese alle de generationer, der i dag har stemmeret, til skade for de fremtidige generationer.

Et selvstændigt element i denne diskussion er også, hvorvidt alle skal have samme folkepensionsalder, når det er velkendt, at der på tværs af erhvervsgrupper er forskelle i gruppernes forventede levetid.

Igen må man konkludere, at det er et politisk spørgsmål, om man vil differentiere folkepensionsalderen mellem forskellige erhvervsgrupper. Men det er formentlig også sådan, at jo højere folkepensionsalderen bliver, desto større kan presset blive for, at erhvervsgrupper med relativ kort forventet levetid tillades en lavere folkepensionsalder end andre.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bo Sandemann Rasmussen

Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
MSc (London School of Economics, 1985), ph.d. i økonomi (Aarhus Uni. 1990)

0:000:00