R: Integration kan ikke vente

Af Sofie Carsten Nielsen
Beskæftigelses- og integrationsordfører for Radikale Venstre

I sidste weekend var jeg i radioen for at tale om flygtninge og integration. Det er nærmest det eneste, jeg er i radioen for at tale om for tiden, så det kan være svært at skille dagene. 

Det er på alles læber. Ikke så mærkeligt. Vi står med store udfordringer. Men jeg kan huske dette program tydeligt, for der blev refereret til et indslag med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der udtaler, at hun slet ikke har haft tid til at være integrationsminister endnu, da alt det med grænsekontrol og antalsdiskussion har fyldt al hendes tid.

Og det synes jeg egentlig sætter den politiske situation i Danmark ganske godt i perspektiv. 

Det er en ærlig sag ikke at have mere tid end døgnets 24 timer. Tro mig, det forstår jeg. Men det er en tilståelsessag, der fortjener langt mere opmærksomhed, at regeringens vigtigste minister ikke kan prioritere Danmarks allervigtigste udfordring lige nu og i de kommende mange år. 

Vi har en integrationsminister, der ikke har haft tid til integrationen endnu. Det skriger til himlen. 

Det er tid til at Venstre-regeringen, Konservative, Liberal Alliance og Socialdemokraterne tager stilling. Det er tid til, at nogen i regeringen har tid til at være minister for integration. 

Sofie Carsten Nielsen
Beskæftigelses- og integrationsordfører for De Radikale

For uanset hvor mange flygtninge Dansk Folkeparti og støttepartier lykkes med at skræmme til vores nabolande, så kommer der flere flygtninge til Danmark end nogensinde før. De ER her. Vi skal handle.

Vi har ikke råd til at fortsætte som nu
Derfor skal integrationsindsatsen i gang fra dag 1, allerede mens flygtninge venter på behandlingen af deres asylsag. 

Det store antal flygtninge, som p.t. kommer til Danmark, gør det vigtigere end nogensinde, at integrationen lykkes. Der er brug for et opgør med den hidtidige tilgang, hvor integrationsindsatsen først begynder, når asylansøgere har fået flygtningestatus. 

Det er uværdigt og skadeligt for flygtninge at blive fastholdt i passivitet, og som samfund har vi heller ikke råd til at holde så mange mennesker passive så længe. Vi har ikke råd til, at flygtninge tilbringer op til det første år i Danmark i et asylcenter uden at komme i gang med en aktiv tilværelse, der leder frem mod selvforsørgelse. Derfor skal der turbo på integrationsindsatsen. 

Radikale Venstre har netop fremlagt otte konkrete forslag, der kan sættes i gang nu og her.   

1. Fra asylcentre til regionale integrationscentre 
   Grundformålet med asylcentrene skal ændres. Centrene skal ikke blot danne rammen om asylansøgeres ventetid, mens deres asylsag behandles. De skal omdannes til, hvad man kan kalde regionale integrationscentre, som er indgangsdør til kommunerne i centerets opland.  
   
   Mens asylsagsbehandlingen kører i sit eget spor, skal der igangsættes et systematisk forløb for at afklare den korteste vej til selvforsørgelse for hver enkelt asylansøger, vel at mærke såfremt vedkommende opnår flygtningestatus. 
   
   Når en asylansøger modtager en opholdstilladelse, skal der være udarbejdet en køreklar integrationsplan, som kan aktiveres af opholdskommunen fra første dag. 
   
   Den fremrykkede indsats vil naturligvis betyde, at der i nogle tilfælde anvendes integrationsressourcer på mennesker, som alligevel ikke får opholdstilladelse i Danmark. Til gengæld vil der være en væsentlig besparelse at hente, når den fremrykkede integrationsindsats betyder færre udgifter til forsørgelse af flygtninge. 
   
   Ydermere er der erfaring, som taler for, at raske og rørige afviste asylansøgere i langt højere grad end passiviserede asylansøgere er i stand til at agere på deres afvisning, hvorfor de ofte hurtigere vil kunne udsendes.  
   
   
2. Målrettet placering af flygtninge i kommuner
   Fordelingen af flygtninge til kommuner skal ske mere målrettet ved, at udlændingemyndighederne tager højde for mulige synergier og konkrete jobmuligheder, når flygtningene placeres i kommuner. 
   
   Kommuner skal i udgangspunktet få deres flygtningekvote opfyldt med flygtninge fra et asylcenter i samme region. Dette giver incitament til, at kommunerne kan involvere sig i integrationsindsatsen allerede i asylfasen, og det giver flygtningene mulighed for at knytte varige bånd til mennesker, arbejdspladser og lokalsamfund allerede i asylfasen.  
   
   Beskæftigelseshensyn skal efterkommes, hvor relevant. Hvis det for en flygtning er sandsynligt, at der er bedre jobmuligheder i en bestemt kommune, og hvis kommunen er klar til at tage imod vedkommende, skal et sådant ønske om boplacering efterkommes.   
   
   
3. Aktiv hverdag i asylfasen 
   Udgangspunktet skal være, at alle asylansøgere skal være i praktik på en arbejdsplads i lokalområdet eller udføre opgaver i asylcentret for at modtage kontantydelser i asylfasen. 
   
   Det giver værdighed for den enkelte, at man på den måde bidrager til det nærmiljø og det fællesskab, man er en del af. Ingen asylansøgere er jo vant til at være klienter og få alting serveret.  
   
   Asylansøgere med traumer eller andre psykiske eller fysiske lidelser skal naturligvis kunne undtages fra kravet.  
   
   
4. Hurtigere uddannelsesvurdering 
   Alle asylansøgere med en kompetencegivende uddannelse skal have bistand til at få deres uddannelseskompetencer vurderet i forhold til det danske arbejdsmarked allerede i asylfasen. 
   
   Dette skal iværksættes inden for tre uger, efter at asylansøgeren er ankommet til det asylcenter, hvor han/hun skal opholde sig i asylfasen. 
   
   
5. Kompetencescreening i samarbejde med virksomheder
   Ingen formår bedre end virksomheder at vurdere de konkrete kompetencer, som asylansøgere har i forhold til det danske arbejdsmarked. 
   
   Derfor skal der iværksættes partnerskaber med virksomheder om at foretage en indledningsvis screening af de arbejdsmarkedskompetencer, som asylansøgere har i forhold til det danske arbejdsmarked.  
   
   
6. Reel adgang til arbejdsmarkedet fra første dag 
   Asylansøgeres mulighed for at tjene deres egne penge har stor værdi for den enkelte såvel som for samfundet. 
   
   Derfor var det et vigtigt tiltag, da SR-regeringen gav asylansøgere mulighed for at arbejde. Men vi kan gøre det bedre endnu. 
   
   I dag har asylansøgere først lov til at arbejde efter seks måneder i Danmark. Det er en unødig begrænsning. Derfor vil vi gøre det lovligt for asylansøgere at arbejde fra dag 1 i asylcentret.  
   
   
7. Lettere adgang til engelsksprogede kurser på videregående uddannelser 
   Nogle asylansøgere kommer til Danmark med en videregående uddannelse i bagagen. Ofte er der dog brug for at supplere denne, før den kan anvendes i Danmark, blandt andet så man er sikker på, at uddannelsen lever op til arbejdsmarkedets krav til den pågældende profession i Danmark.  
   
   Med afsæt i Uddannelsesministeriets nye kendskab til asylansøgeres uddannelseskompetencer skal ministeriet gennem dialog med de videregående uddannelser sikre adgang til eksisterende engelsksprogede kurser for flygtninge.
   
   Derved kan de få de nødvendige kompetencer til at virke i deres profession i Danmark.  
   
   
8. Indslusningsløn eller lærlingepraktik til flygtninge 
   For at give flygtninge bedre mulighed for hurtigt at få fodfæste på arbejdsmarkedet, skal der indføres en vej ind på arbejdsmarkedet med en lavere tærskel for flygtninge for en afgrænset periode. 
   
   Vi er ligeglade med, hvad vi kalder det, men vi er nødt til at handle. Dette skal bidrage til, at flygtninge ikke holdes ude af arbejdsmarkedet, mens de lærer dansk og får kendskab til det danske arbejdsmarked. 
   
   En konkret model skal udvikles i trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter.

Tid til at tage stilling
Man får ikke bedre integration ved kun at tale om at begrænse antallet af flygtninge i Danmark. Uden held i øvrigt. Socialdemokraterne indrømmer endda at de seneste stramninger formodentlig endda skaber ringere forhold for integrationen. 

Dansk Folkeparti har meldt klart ud. De ønsker ikke integration. De ønsker internering af flygtninge i statslige lejre, uanset hvor længe de skal sidde der, uanset hvad det koster økonomisk (og det bliver dyrt!), uanset de menneskelige omkostninger. 

Det er tid til at Venstre-regeringen, Konservative, Liberal Alliance og Socialdemokraterne tager stilling. Det er tid til, at nogen i regeringen har tid til at være minister for integration. 

Vi medvirker gerne.