Debat

Rådgivere: Ny reform bør stille krav til alle virksomheder om obligatorisk “arbejdsmiljøregnskab”

Det bør være et krav i en ny arbejdsmiljøreform, at alle virksomheder i Danmark hvert år udarbejder et "årsregnskab" for arbejdsmiljøet. Det er i alles interesse, skriver Arbejdsmiljørådgivernes formand, Jan F. Steenhard.

Arbejdsmiljørådgiverne har vi med glæde noteret, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har slået fast, at han i forbindelse med finansloven vil fremsætte et forslag til en ny arbejdsmiljøreform, skriver Jan F. Steenhard.
Arbejdsmiljørådgiverne har vi med glæde noteret, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har slået fast, at han i forbindelse med finansloven vil fremsætte et forslag til en ny arbejdsmiljøreform, skriver Jan F. Steenhard.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Jan F. Steenhard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Flere og flere danske virksomheder udgiver både CSR-rapporter, ESG-rapporter og andre rapporter, som tager temperaturen på virksomhedens målsætninger om at agere samfundsmæssigt ansvarligt.

Men hvad med arbejdsmiljøet? Det bør da have førsteprioritet, da det er en forudsætning for, at virksomheden overhovedet fungerer.

I brancheforeningen Arbejdsmiljørådgiverne har vi med glæde noteret, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) tidligere på året slog fast, at han i forbindelse med finansloven for 2023 vil fremsætte et forslag til en ny arbejdsmiljøreform.

Den reform bør indeholde et krav om, at virksomhederne hvert år får udarbejdet et uvildigt "årsregnskab" for arbejdsmiljøet. Det kan nemlig skabe et langt større fokus på, hvordan virksomheder kan undgå, at medarbejderne bliver syge af at gå på arbejde.

Samtidig giver det virksomhederne en gyldig "sundhedsattest", der kan anvendes proaktivt i blandt andet employer branding-sammenhænge. 

Altinget spørger

Kan en ny reform sikre et arbejdsmiljø i topform?

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har meddelt, at arbejdsmiljø og social dumping bliver en topprioritet for regeringen i efterårets forhandlinger om næste års finanslov.

I en ny debat spørger Altinget Arbejdsmarked derfor en håndfuld centrale aktører om, hvad der ifølge dem skal til for at en ny reform sikre et arbejdsmiljø i topform.

Du kan løbende finde alle indlæg i serien her.

Opgørelse skal det præcise billede

Alt for mange bliver syge på grund af dårlige arbejdsstillinger, tunge løft, mobning eller et ringe psykisk arbejdsmiljø. Konsekvenserne viser sig blandt andet i form af stress, opslidning og sygemeldinger til stor gene for den enkelte, for virksomheden og for samfundet.

Alle har gavn af et større fokus på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, og hvis der hvert år skal udarbejdes et regnskab for arbejdsmiljøet, så vil vi uden tvivl se markante forbedringer.

Presset på sundhedsvæsnet vil aftage, trivslen på arbejdspladserne vil stige, og frem for alt vil langt flere medarbejdere gå glade på arbejde. Vi danskere vil blive endnu lykkeligere, sunde og velhavende.

En årlig opgørelse over arbejdsmiljøet bør bestå af både kvalitative og kvantitative data for at give et tilstrækkeligt præcist billede af forholdene. Det kan blandt andet være data om medarbejderrotation, sygefravær og målinger af medarbejdertrivsel.

For eksempel bør det rapporteres, hvor mange medarbejdere, der har eller har haft stress, for stress er et kæmpe samfundsproblem, der bør tages bedre hånd om, end tilfældet er i dag.

Læs også

Arbejdsmiljøregnskabet vil uden tvivl være en øjenåbner for mange, og det vil både internt og eksternt give et klart billede af, hvor der skal sættes ind. Vi skal have større fokus på årsagerne til, at arbejdsmiljøet halter, for det giver virksomhederne langt bedre muligheder for at forebygge sygemeldinger eller andre negative konsekvenser af et dårligt arbejdsmiljø.

Nuvel, vi er kommet et stykke med APV’erne. Mange gennemfører dem kun hvert tredje år, mens andre foretager dem hyppigere, og det har en mærkbar effekt. Det betaler sig at tage arbejdsmiljøet mere seriøst og tænke langsigtet for at undgå fysiske og mentale skader hos medarbejderne.

Gennemsigtighed gavner alle

Pointen er, at virksomhederne måles og anerkendes for de arbejdsmiljøforhold, de skaber. Hvis arbejdsmiljøet er bedre end gennemsnittet, kan nye medarbejdere have dette med i deres overvejelser, før de vælger en ny arbejdsgiver. Det gælder naturligvis også, hvis arbejdsmiljøet er for ringe.

Bæredygtighed og virksomhedernes økonomi får masser af opmærksomhed, men hvorfor har vi ikke allerede et større fokus på de mennesker, der skal drive udviklingen fremad i vores samfund?

Jan F. Steenhard
Formand, Arbejdsmiljørådgiverne

På den måde skabes der en større gennemsigtighed til gavn for både medarbejdere og virksomheder. Og lad mig gentage, at samfundets milliardudgifter til eksempelvis behandlinger og sygedagpenge på denne måde nedbringes.

Det er nemlig tankevækkende, at vi ikke har sammenlignelig indsigt om sammenhængen mellem virksomhedens indtjening og arbejdsmiljøet eller trivslen blandt de ansatte. Ved at dokumentere forholdene grundigere og mere sammenligneligt vil det forbedre effekten af indsatserne.

På baggrund af mange års erfaring med arbejdsmiljø er det min påstand, at der er en ganske klar sammenhæng, og at virksomheden også har en klar interesse i at gøre det bedre – også hvis vi kun retter blikket mod indtjeningen.

Udover den helt åbenlyse fordel ved at have mere tilfredse medarbejdere, som har lavt sygefravær og trives, kan virksomheder også opnå en højere effektivitet og dermed bedre konkurrenceevne, hvis de prioriterer arbejdsmiljøet højt. Men der skal handles nu.

Forventningerne er store, Hummelgaard

Der er behov for, at vi bliver længere på arbejdsmarkedet. Der er behov for at gøre presset på sundhedsvæsnet mindre, og der er behov for virksomhedernes vigtige bidrag til opretholdelsen af vores velfærdssamfund. Derfor vil et øget fokus på arbejdsmiljøet være til gavn for hele Danmark. 

Bæredygtighed og virksomhedernes økonomi får masser af opmærksomhed, men hvorfor har vi ikke allerede et større fokus på de mennesker, der skal drive udviklingen fremad i vores samfund? Beskæftigelsesministeren har heldigvis valgt at tage bolden, og vi har store forventninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

Jan F. Steenhard

Adm. direktør ogaktionær, Joblife A/S, forperson, Brancheforeningen for Arbejdsmiljørådgiver
B.sc. (CBS 1991)

0:000:00