Rådmand: Der skal være plads til de syge

Af Steen Møller (K)
Rådmand i Odense Kommunes social- og arbejdsmarkeds-forvaltning

Valget er overstået, og partierne skal i arbejdstøjet. Det er nu, valgløfterne skal prioriteres og ikke mindst finansieres. 

Medierne har givetvis allerede tastet såkaldte løftebrud ind og mangler bare emnet, så kører den overskrift. 

For naturligvis kan man ikke finansiere alle de vidtløftige ønsker, partierne har disket op med i de 22 dage, valgkampen varede. 

Så lad os starte med at plukke en af de lavthængende frugter. En af de udfordringer, folketingspolitikerne skylder at tage fat på allerførst er, hvordan vi får flere ind på arbejdsmarkedet. 

Ledige skal i job, og det kan kun gå for langsomt. 

Vi stiller i Danmark høje krav til vores velfærd. Også derfor har vi ikke råd til, at velkvalificeret arbejdskraft bliver parkeret uden for arbejdsmarkedet.

Steen Møller (K)
Rådmand i Odense Kommunes social- og arbejdsmarkeds-forvaltning

Vi skal se mulighederne
Politikerne har chancen for fire-i-en. De kan levere varen til en gruppe borgere, der bliver bedre stillet ved at komme ud på arbejdsmarkedet. 

Samtidig kan de offentlige midler til forsørgelse bruges på noget bedre, der kommer flere skatteindtægter, og det hjælper vores virksomheder ved at skaffe den arbejdskraft, mange af dem kommer til at mangle i løbet af ganske få år. Vi har nemlig brug for alle de hænder, der kan bidrage.

Flexjob er en af de muligheder, der kan bringe en arbejdsstyrke på banen, som før blev parkeret på varig ydelse. 

I dag visiterer vi i kommunerne væsentligt flere end for få år siden. 

Det stiller krav til os som kommune, det stiller krav til virksomhederne og ikke mindst til landspolitikerne. Men det kræver også en holdningsændring i vores fælles indstilling til sygdom, begrænsninger og muligheder.

Sygdommen behøver ikke standse arbejdet
Når en person bliver begrænset i sin arbejdsevne på grund af sygdom, har vi i vores samfund en tendens til at se på sygdommen mere end på personen. Og til at definere, hvad den pågældende kan og ikke kan ud fra det sygdomsbillede, der nu helt per automatik bliver betegnende for personens arbejdsevne. 

Men sygdom rammer ikke ens og det, der kan sende én person til tælling arbejdsmæssigt, behøver ikke nødvendigvis at ramme en anden lige så hårdt. 

Derfor skal virksomhederne være opmærksomme på, at der er hjælp at hente til fastholdelse af en medarbejder, som er ramt af en sygdom, der er mere alvorlig, og som i nogle tilfælde vil føre til en stilling med særlige hensyn, et flexjob. 

Hvis sygdommen derimod rammer pludseligt, går et større bureaukratisk gitter ned, og så er frugten pludseligt ikke så lavthængende mere.

Virksomhederne giver op
Indrømmet, en del af dette gitter ligger hos kommunerne. 

Det arbejder vi i Odense Kommune målrettet på at fjerne ved at omorganisere. Systemet skal gøres langt mere smidigt. Væk med unødig lang sagsbehandling, ind med et system, der indrettes efter borgeren, ikke omvendt. 

Men en anden og vigtig del af gitteret ligger i lovgivningen. 

For eksempel reglerne omkring arbejdsafprøvning, der er så komplicerede og omfattende, at mange møder muren allerede ved startstregen. 

Og her taler vi om virksomheder, der enten opgiver undervejs, eller efter et langt forløb træffer den logiske beslutning, at det var sidste gang, de kastede sig ud i at fastholde en medarbejder via fleksjob-ordningen. 

Samme rettigheder for alle
Desværre oplever virksomhederne også en anden og væsentlig forhindring. 

Flexjob blev diskuteret i et fyldt telt hos Finanssektorens Arbejdsgiverforening på Folkemødet på Bornholm.  

Her tilkendegav Finanssektoren, at en række virksomheder afholder sig fra at ansætte medarbejdere på flexordninger, fordi medarbejderen bliver mere beskyttet mod opsigelse end virksomhedens øvrige medarbejdere.

Præcis denne problematik har jeg selv mødt på min tur rundt på de odenseanske virksomheder. 

Det kalder på et behov for, at lovgiverne finder den rette balance mellem flexjobbernes rettigheder og virksomhedernes mulighed for at agere.

Vi må og skal i fællesskab fjerne det bøvl og unødige bureaukrati, der står i vejen for både virksomhederne og den ansatte, der skal have et flexjob. 

Vi stiller i Danmark høje krav til vores velfærd. Også derfor har vi ikke råd til, at velkvalificeret arbejdskraft bliver parkeret uden for arbejdsmarkedet.

Der kunne den nye regering og det nye folketing passende starte arbejdet.