RAR-formand: Faglig fascination skal sikre fremtidens arbejdskraft

Af John Hermansen
Formand for RAR Vestjylland som DA’s repræsentant og administrerende direktør for SBK Scandinavia A/S

Beskæftigelsespolitikken er kommet på dagsordenen som aldrig før. Der er fokus på job og på jobskabelse i næsten alle politiske initiativer og dialoger. 

Vores opgave i RAR er at medvirke til, at virksomhederne kan få den kvalificerede arbejdskraft, de har brug for, og dermed bidrage til at undgå manglen på arbejdskraft.

For at kunne løse vores opgaver skal vi have fokus på hele arbejdsmarkedet. Både tilgangen, de, der er på arbejdsmarkedet, og på afgangen. 

Vi scanner og overvåger derfor hele arbejdsmarkedet med fokus på aktuelle og fremtidige jobåbninger og kompetencebehov for at kunne medvirke til at skabe et samspil, der både på kort og lang sigt og gennem en fokuseret indsats hos de mange aktører kan sikre kvalificeret arbejdskraft.

Reformer hjælper ikke de faglærte
Ser vi på situationen på arbejdsmarkedet, er der ingen tvivl om, at vi i fremtiden kommer til at mangle faglært arbejdskraft. Alle prognoser viser det, der er begyndende flaskehalse, og der er en stigning i forgæves rekruttering inden for det faglærte område. 

Den enkelte elev skal have mulighed for at opleve fascinationen af håndværket, for med den fascination får de et nyt grundlag for deres beslutning om det videre uddannelsesforløb.

John Hermansen
Formand for RAR Vestjylland

Ser vi på de unges valg af uddannelse efter folkeskolen, er det ikke de erhvervsfaglige uddannelser, der vælges, men i overvejende grad de gymnasiale.

Uddannelsespolitisk er der med folke- og erhvervsskolereformerne allerede taget initiativer, der skal ændre denne adfærd. Jeg tænker her på ændring af adgangskravene til både de erhvervsfaglige og gymnasiale uddannelser og på indførelse af udskolingsstrategier fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne, blandt andet 10. EUD. 

Reformer løser imidlertid ikke udfordringen omkring manglen på faglært arbejdskraft. 

Den skal brydes handlingsmønstre og kultur, og det er her, RAR kan gøre en forskel. 

Perspektivet
I vores rolle med at koordinere uddannelses- og erhvervsvejledningen kan vi være med til at tilføre ny viden om arbejdsmarkedet. Vi kan sætte refleksioner i gang om andre uddannelsesmuligheder og understøtte handlinger, der åbner jobperspektivet i det faglærte område.

På den måde kan vi i RAR være med til at styrke det såkaldte erhvervsuddannelses-perspektiv både for de unge i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. 

Vi har lige fået udmeldt de nye ministermål for beskæftigelsesindsatsen, og et af målene handler om at få flere unge til at vælge uddannelse som en vej til job og gerne en erhvervsfaglig en af slagsen.

Når vi skal opfylde dette ministermål, er det vigtigt, at vi får lagt en strategi, der på den ene side tager afsæt i vores egne kerneopgaver, og på den anden side sættes i samspil med strategierne på det uddannelses- og erhvervspolitiske område. 

Eleverne skal opleve håndværket
Med strategierne på plads må vi gennem en kombination af viden om vækst og udvikling i vore offentlige og private virksomheder, viden om udvikling på det fremtidige jobmarked og viden om kravet til de fremtidige kompetencer tilføre vejledningen i vore folkeskoler.

Det er viden og perspektiver, der kan skabe et andet grundlag for eleverne og deres forældre i beslutningen om uddannelse og fremtidige erhverv.

Igennem vores opgave med at koordinere uddannelses- og erhvervsvejledningen må vi medvirke til, at eleverne i folkeskolen får mulighed for at få en konkret personlig oplevelse af håndværket og både den praktiske og teoretiske del af det.

Den enkelte elev skal have mulighed for at opleve fascinationen af håndværket, for med den fascination får de et nyt grundlag for deres beslutning om det videre uddannelsesforløb.

En fælles indsats
Når vi skal rådgive kommunerne i beskæftigelsesindsatsen og koordinere vejledningen, er det således vigtigt, at vi har fokus på, hvad man kan kalde fødekanalerne til de erhvervsfaglige uddannelser, og at vi bidrager med det jobmæssige perspektiv.

Skal vi skabe kvalitet i løsningen af disse opgaver, må vi styrke dialogen mellem aktørerne inden for beskæftigelse, uddannelse og erhverv og gerne med inddragelse af andre relevante aktører inden for social- og sundhedsområdet. 

Vi må fastlægge den fælles udfordring, og hvordan vi hver især og sammen kan bidrage til, at flere unge vælger en erhvervsfaglig uddannelse.