RAR-formand: Sæt form på samarbejdet

Af John Hermansen.
Formand for RAR Vestjylland

En vigtig opgave for de regionale arbejdsmarkedsråd i arbejdet med beskæftigelsespolitik er at bidrage til at sikre, at der er den kvalificerede arbejdskraft til rådighed, som virksomhederne og samfundet har brug for. 

Vi skal således være med til at forebygge manglen på arbejdskraft.

Jeg vil gerne begynde med at fastslå, at et grundlæggende princip for mig i beskæftigelsesarbejdet er, at en virksomhed selv har ansvar for at få den arbejdskraft, den har brug for, og at den enkelte borger selv har ansvar for at skaffe sig et arbejde, et job.

Inspirationen til dette debatindlæg fik jeg på et møde, hvor følgende udsagn blev sagt: 

“Nu må vi først fokusere på værksten, så kan vi se på beskæftigelsen bagefter.” 

Det kan ikke være rigtigt, at vi hver især først finder vores egen løsning og derefter involverer de andre politikområder.

John Hermansen
Formand for Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Vestjylland

Jeg sammenholdt dette udsagn med de formuleringer, der er både indenfor uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsespolitikken om vigtigheden af at skabe et dynamisk samspil mellem disse tre politikområder.

Jeg tænkte, hvis der er mange gode viljer til samarbejde, hvordan kommer vi da videre, så vi opbygger en samarbejdskultur, der er involverende, og hvor vi bruger hinanden med den viden og de erfaringer, der er til stede?

Målet skal være fælles
De organisatoriske rammer har vi gennem den gensidige repræsentation i RAR, Vækstforum og uddannelsesråd, og vi har også træning i at opbygge den gode dialog og relation.

Men vi har ikke fået aftalt, hvordan vi konkret skal samarbejde, hvad vi skal samarbejde om og under hvilke former. 

Det var måske konsekvensen af denne mangel, jeg oplevede ved mit møde.

At forebygge manglen på kvalificeret arbejdskraft er ikke kun en udfordring, som beskæftigelsessystemet har, det er også en uddannelses- og erhvervspolitisk udfordring. Altså en fælles udfordring.

Derfor kan det ikke være rigtigt, at vi hver især først finder vores egen løsning og derefter involverer de andre politikområder. 

Vi må samles og hver bidrage med viden, så vi skaber de bedste muligheder for at finde de optimale løsninger og den optimale timing.

Et reelt samarbejde med formelle aftaler
Vi skal sikre, at der er viden om, hvor de aktuelle job er nu, og hvilke job der vil udvikle sig fremadrettet. 

Samtidig skal vi have viden om virksomhedernes og den lediges kompetencebehov nu, og fremadrettet og om, hvordan erhvervene udvikler sig nu og i fremtiden. 

Endelig skal vi have viden om, hvordan vi sikrer en relevant opkvalificering af arbejdskraften.

Skal vi bidrage til at skabe balance på arbejdsmarkedet, er det bydende nødvendigt at få skabt et reelt samarbejde mellem de beskæftigelses-, uddannelses- og erhvervspolitiske aktører. 

Det reelle samarbejde skal stadig bygge på dialogen og de gode relationer, men vi skal i højere grad indgå konkrete formaliserede samarbejdsaftaler.

Viljen viser vejen
Konkret betyder det, at vi må skabe et dialogforum mellem RAR, Vækstforum og uddannelsesinstitutionerne, hvor vi får fastlagt, hvilke fælles udfordringer vi har, og hvordan vi gennem en fælles indsats og et reelt samarbejde kan finde løsninger på udfordringerne. 

Vigtige udfordringer kunne være det stigende antal forgæves rekrutteringer og dermed en begyndende mangel på kvalificeret arbejdskraft, uddannelsen af unge til det fremtidige arbejdsmarked, herunder praktikpladser og målrettet kvalificering af ledige i forhold til konkrete jobåbninger.

Vi må alle bidrage til at få ”siloerne” nedbrudt, så vi kan se værdien i samarbejdet og i relevansen i at involvere hinanden i løsningen af de fælles udfordringer.

Jeg ved, at der er god vilje til samarbejde, men det kan blot være svært at komme i gang på det konkrete niveau og i rammerne af beskæftigelsesreformen. 

Lad os komme i gang.