Rasmus Nielsen: Altingets 25. netmedie skal holde os i politisk balance

ALTINGET.DK ER NEUTRALT, siger vi, og det bekræftes af langt de fleste læsere i målinger år efter år. Derfor vores lige dele røde og blå logo. Det er vores publicistiske adelsmærke. At alle synspunkter i demokratiet høres - især de velunderbyggede og fremadrettede argumenter. De spæde stemmer uden megen flyvehøjde skal også høres i skoven med store, gamle træer.

Dette medfører også, at vi nødvendigvis må beskæftige os med alle farver på politik-paletten og gerne fylde den ud på alle områder. Senest har vi introduceret to nyskabelser med nichemedierne Børn og Ældre. Politik efter alder, ikke efter vores normale faginddeling, der følger Folketingets udvalg og tilhørende ministerier.

Ja, vi er fornylig med Altinget Hovedstaden også begyndt at dække politik efter geografi. For sådan er det jo: Nogen arbejder med politik for aldersgrupper, nogen arbejder med politik bredt fra et bestemt fysisk sted som en kommune, og nogen arbejder nationalt og måske endda europæisk med et bestemt fagområde som klima eller sundhed. Altinget er med.

De to velfærdsmedier Børn og Ældre vil nødvendigvis være til den udgiftskrævende side. Det er som børn, unge og ældre, at samfundet gør mest for os, mens man i de mellemliggende år som offentligt eller privat ansatte skatteydere må se at betale tilbage til samfundskassen. Helst lidt mere i sit nettoregnestykke, hvis man er i stand til det.

Jamen, er der da ikke erhvervsdækning nok? Ikke min mening nej.

Rasmus Nielsen
Udgiver

Men ingen udgift uden indtægt, og derfor er det en stor glæde, at vi den 20. januar åbner et jubilerende netmedie, nr. 25. i rækken: Altinget Erhverv.

Alle vores 25 selvstændige netmedier føder hver uge små smagsprøver til selve forsiden af Altinget.dk, som utallige mennesker hver dag frit tilgår - uden krav om abonnement. Vores visitkort udadtil i egen, demokratisk ret.

Også derfor er det så afgørende med Altings-medier om de private samfundsdele i ædel udfordring om politisk opmærksomhed med velfærdsområdet. 

Jamen, er der da ikke erhvervsdækning nok? Ikke min mening nej, ikke i tv i hvert fald, hvor stort set kun TV 2 News tager virksomheder og iværksættere rigtig alvorlig. Men i dagbladene da? Jo, de gør det godt og fyldigt, og dertil kommer deres nyere nicheportaler, som vi også skal dele opmærksomheden med. Men de er mest faglige, hvor vi er mest politiske. Men intet fag uden politisk styring og støtte.
 
DERFOR HAR VI internt ganske præcist defineret, hvor Altinget Erhverv finder sin niche. Vi dækker erhvervspolitik, som den føres gennem Folketingets Erhvervsudvalg, Skatteudvalg og i nogen grad Europaudvalg.

Redaktionen har som altid fastsat en række nøgleord, det nye danske nichemedie skal tage journalistisk afsæt i. Lad os lige nævne dem alle, fordi de hver er gode at smage på, og til sammen udgør opskriften på en god, erhvervsrettet ret:

Afgifter. Analyse. Arbejdspladser. Brexit. Byrder. Erhverv. EU. Finans. Genopretning. Grøn omstilling. Industri. Innovation. Klima. Konkurrenceevne. Miljø. Rammevilkår. Regulering. Skatter. Teknologi. Vækst.

Med chefredaktør Jakob Nielsens ord:

”Der findes en række stærke erhvervsmedier i Danmark men ikke ét, der fokuserer benhårdt på erhvervspolitikken og dermed hele den politiske proces fra udspil til høringsfase og forlig. Vi kommer ikke til at give læseren seneste nyt om aktiekurser eller kvartalsregnskaber. I stedet holder vi erhvervslivet ajour på den politik, der påvirker dets rammevilkår.”

Det bliver i form af nyheder, debat, baggrund, kalenderbegivenheder, navnenyt, ministersvar til relevante folketingsudvalg osv. Gerne historier af nørdet, teknisk tilsnit, der betyder en helt masse for nogle få. Noget som andre måske overser i farten. Kort sagt: Altinget classic.

Med disse nøgleord og dette indhold forventer vores stærke og kompetente lead-, salgs- og markedsføringsafdeling at kunne tiltrække en række organisationer - udover naturligvis politikerne, som er uundværlige læsere. Men også embedsmænd, og ikke kun dem i staten.

Var jeg erhvervschef i en kommune, ville jeg takke ja til i hvert fald et kort prøveabonnement. For bliver man ikke bare lidt bedre til at trække virksomheder til sit pastorat, hvis man følger med i erhvervsdebatten, erhvervspolitikken og kampen om rammevilkårene?

OG GLEM SÅ ikke virksomhederne themselves. Dem, det hele i sidste ende drejer sig om. Jeg ved udmærket godt fra 21 år med Altinget, at de desværre ikke er de nemmeste at få til at sige og mene noget offentligt, desværre - endsige få til at betale for niche-journalistik.

Men i hvert fald de største må og skal vi kunne tiltrække som abonnenter. Dem der har egne kommunikations- og måske endda noget så moderne og vigtigt som en public affairs-afdeling. Vi rækker hermed ud til jer.

De små og mellemstore virksomheder, der som bekendt med deres typiske familieeje og mange jobs reelt udgør rygraden i det private Danmark, er også mere end velkomne. Måske en ejer, formand, direktør, økonomichef og tillidsmand til sammen vil have glæde af at følge med. Vi skal have langt flere erhvervsstemmer i den offentlige debat, og et sted at starte er hér hos os.

Bliver Altinget Erhverv så erhvervslivet ven? Ja og nej. Vi vil forbeholde os retten, ja pligten til at være journalistisk nysgerrige og kritiske, på det omtalte uvildige, håndværksmæssigt kompetente grundlag.

Men når det er sagt, så plejer jeg at sige til vores fagredaktører, at de skal elske deres stofområde. En socialredaktør skal gerne have en snert af social indignation. En arbejdsmarkedsredaktør skal respektere den danske model og nære en grundsympati for fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer. Fødevareredaktøren skal prise gyldne kornmarker og innovation af avancerede ingredienser osv. osv.
 
LIGELEDES MED VORES nye erhvervsredaktør Christoffer Lund-Hansen. Han er blandt et stort, kompetent ansøgervalgt udvalgt af chefredaktøren, som venter sig meget af det yngre journalist-talent med fortid på dagbladet Børsen og senest som erhvervsredaktør på det ganske erhvervsrettede Computerworld.

Der mangler ganske sikkert erhvervsstemmer i Danmark, et højskatte-land med for lille vækst, innovation og iværksætterlyst. Kan vi konkurrere globalt på de vilkår, dansk erhvervsliv bydes? Kan vi? I dag og i morgen?

Tag eksempelvis sidste forårs revision af epidemiloven. Den kostede erhvervslivet en afgørende rettighed, når staten ønsker at spærre for den normalt ”frie næringsret” med forebyggende foranstaltninger af hensyn til f.eks. folkesundheden.

Den gamle epidemilov gav ret til erstatning for tab forårsaget af sådanne forebyggende foranstaltninger i tilfælde af økonomisk tab for virksomheden. Den ret blev sløjfet og erstattet af en ret til erstatning kun i tilfælde af simpel ekspropriation; en ret erhvervslivet naturligvis allerede har i Grundloven. For ellers var der jo rigtig nogen privat ejendomsret.

Hvor var debatten? Hvor var indsigelserne? Hvor var erhvervsstemmerne?

Denne grundlæggende magtforskydning mellem privat og stat blev gennemført af et stort set enigt Folketing på kun 22 timer. I frygt for ikke at ”tømme statskassen” væltede partierne fællesskabets kollektive ansvar over på de enkelte brancher og virksomheder, der nu står med risikoen og omkostningerne. Tag bare rejsebranchen og hotel- og restauration, snart også størstedelen af detailhandlen.

Den var nok ikke gået i dag, hvor det trods alt er lykkedes bl.a. DI og Dansk Erhverv at få lidt mere hensyntagen til økonomien i Corona-dilemmaet over for folkesundheden - eller sagt mere direkte: Frygten for stigende dødelighed.

Til sommer, når pandemien forhåbentligt er forbi og regningen gøres op, begynder et delikat politisk slagsmål på argumenter og synlighed: - Hvem skal så betale? Hvordan fordeles byrderne, og hvor hurtigt?

JO, DER ER brug for en stadig offentlig debat om erhvervslivets vilkår i et samfund med stor vilje til offentligt velfærd.

Med redaktionens ord: Erhverv er mere end børsen, business og finans. Erhverv er politik.

Tag godt imod erhvervsredaktør Christoffer Lund-Hansen og hans bagtropper på Altinget Erhverv. Det bli’r godt, som man siger. Ja, det gør.