Redaktør: Det er spil for galleriet, når Mette Frederiksen åbner for at kigge på højere løn i den offentlige sektor

Mette Frederiksen kan ikke gøre ret meget ved lønnen for de offentlige ansatte. Og derfor skal man heller ikke lægge så meget andet i hendes melding, end at vi er tæt på et valg.

Sådan lyder vurderingen fra Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Rikke Brøndum, efter statsminister Mette Frederiksen lørdag erklærede, at hun er parat til at tale om højere lønninger til medarbejderne i velfærdssektoren.

Det gjorde hun i et interview i Jyllands-Posten med ordene: "Alle de diskussioner, der ligger i det (lønspørgsmålet, red.). Det bliver nødt til også at være inde på det bord, hvor vi på Christiansborg sammen med kommuner, regioner og alle andre skal forsøge at løse nogle af de her grundlæggende spørgsmål."

Mette Frederiksen har hidtil forholdt sig tavs, når det har handlet om højere lønninger i den offentlige sektor. Det er alene et anliggende for lønmodtagere og arbejdsgivere, for sådan er den danske model, har det lydt fra statsministeren.

Så hvordan skal vi egentlig forstå i den nye melding fra Mette Frederiksen? Det har Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Rikke Brøndum, et bud på.

Hvad er det egentlig, hun siger?

"Det helt korte svar er ingenting. I hvert fald ikke noget nyt. Hun fortsætter med at lægge vægt på, at de offentlige udgifter skal følge med den demografiske udvikling, og at vi skal afskaffe bureaukratiet. Og så har hun en meget vag melding om, at lønnen for de ansatte også er en vigtig faktor, men bliver ikke mere konkret." 

Hvad kan Mette Frederiksen reelt gøre ved de offentlige lønninger inde fra Statsministeriet?

"Ikke ret meget, medmindre hun vil tage et opgør med princippet i dansk økonomi om, at lønningerne i det offentlige og private følges ad, og at fagforeningerne i det offentlige selv fordeler lønkronerne mellem sig. Hvis hun gør det, vil hele det private arbejdsmarked protestere højlydt, og hun vil blive anklaget for at sætte dansk konkurrenceevne over styr. Og det matcher dårligt med en regering, der gerne vil fremstå økonomisk ansvarlig. 

Hun kan afvente den lønstrukturkomité, som blev nedsat efter strejken, og som skal afrapportere inden udgangen af i år. Men de fleste regner med, at valget er udskrevet inden da."

Hvorfor kommer den her melding så netop nu, og hvad skal vi lægge i den?

"Den kommer, fordi der er et valg rundt om hjørnet, og meningsmålingerne ikke er gode nok. Op til sidste valg - og kort efter de offentlige overenskomstforhandlinger var tæt på sammenbrud i 2018 - gjorde Mette Frederiksen meget ud af at sige, at den danske model i det offentlige skulle have et servicetjek. Hun rykkede efterfølgende den udskældte Moderniseringsstyrelse over til Skatteministeriet og gav den et nyt navn. Men måden, som de offentlige ansatte forhandler løn på, er præcis den samme. Og derfor skal man heller ikke lægge meget andet i meldingen, end at vi er tæt på et valg. Det er spil for galleriet."

Dansk Arbejdsgiverforening har allerede været ude og advare mod, at Christiansborg begynder at blade sig direkte i løndannelsen. Hvorfor?

"Fordi de frygter, at der nu kan gå overbudspolitik i den op til valget. Det princip, som lønningerne har i Danmark har fulgt siden starten af 80’erne – altså at de offentlige og private lønninger følges af – er ifølge den private sektorafgørende for konkurrenceevnen. De frygter et lønpres til deres overenskomstforhandlinger, hvis det offentlige pludselig får en ekstra pose penge. Det blev indført for at undgå, at de offentlige lønninger stak helt af, men omvendt at de også fulgte med udviklingen i det private."

Omvendt har Dansk Sygeplejeråd og FOA umiddelbart rost Mette Frederiksens melding. Men hvorfor er det ikke hele fagbevægelsen, vi har hørt fra?

"Det har vi ikke, fordi de private fagforeninger – for eksempel Dansk Metal – ikke har nogen interesse i, at den private sektor mister konkurrenceevne, hvis politikerne udløser en ekstraordinær stor lønstigning i det offentlige. Selvfølgelig vil Dansk Metals medlemmer også gerne have mere i løn, men reelt er fagbevægelsen i den konkurrence-udsatte sektor meget opmærksom på konkurrenceevnen i forhold til udlandet og vil gøre alt for at undgå politisk indblanding i løndannelsen."

"Derfor er det her emne også svært for Fagbevægelsens Hovedorganisation at reagere på. Normalt forsvarer formand Lizette Risgaard den danske model mod politisk indblanding, men hun har også en stor medlemsskare nu, som arbejder i det offentlige. Og man skal ikke glemme, at der allerede sidste år var debat blandt sygeplejerskerne om, hvorvidt de skulle melde sig ud af FH."

Hvor stort et problem er det her for Mette Frederiksen?

"Som leder for et parti, der prædiker velfærd frem for skattelettelser er det selvfølgelig et problem, når servicen bliver dårligere – uanset hvad årsagen er. Presset om flere hænder er vokset, da det ikke længere kun kommer fra de private arbejdsgivere, men også fra KL. Andre analytikere har udlagt det som en desperat Mette Frederiksen, og det er nok ikke helt forkert."

Hvad kan vi forvente, der kommer til at ske nu?

"Emnet vil selvfølgelig blive diskuteret indgående den valgkamp, som de fleste forventer her i efteråret, men politisk handling får vi næppe at se. Det næste store, der kommer til at ske på det her område, bliver lønstrukturkomitéens afrapportering. Til gengæld er der ikke nogen tvivl om, at hvis den bliver forsinket på grund af et valg og ender med at lande oveni de private overenskomstforhandlinger, bliver det først rigtig speget. Og det vil både arbejdsmarkedets parter og politikerne nok i fællesskab gøre alt for at undgå."