Regering og fagbevægelse kaldte det en sejr: Men højere dagpenge kan let falde på gulvet efter valget

De tre måneders højere dagpenge, som regeringen fik vedtaget i juni, vil kun træde i kraft, hvis en ny beskæftigelsesminister udsteder en bekendtgørelse om det efter valget.

De højere dagpenge var en del af regeringens reformaftale "Danmark kan mere 1" fra januar, men skal betales af den lavere dimittendsats, som er omfattet af forlig med de borgerlige og kan først træde i kraft, hvis en ny regering udsteder en bekendtgørelse og får flertal bag den. 
De højere dagpenge var en del af regeringens reformaftale "Danmark kan mere 1" fra januar, men skal betales af den lavere dimittendsats, som er omfattet af forlig med de borgerlige og kan først træde i kraft, hvis en ny regering udsteder en bekendtgørelse og får flertal bag den. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Rikke Brøndum

Under overskriften ”Tryghed styrket i dagpengesystemet” udsendte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) før sommerferien en pressemeddelelse om, at ledige nu kan få op til 23.000 kroner i dagpenge i de første tre måneders ledighed.

En række fagforeninger og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har også beskrevet lovændringen som en sejr og peget på, at det vil træde i kraft efter et valg.

Men det er langt fra sikkert.

Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00