2. september 2016 kl. 05.00

Regeringen vil afskaffe revalidering trods gode resultater

2025-PLAN: Tiden er løbet fra revalidering, som er for dyr i forhold til alternative ydelser, mener regeringen. Forslaget møder stærk modstand, fordi jobeffekten er dokumenteret høj sammenlignet med andre aktiveringstilbud.

Revalidering kan tilkendes personer personer med nedsat arbejdsevne. Målet er at forbedre muligheden for at blive selvforsørgende - for eksempel gennem uddannelse.<br> — Revalidering kan tilkendes personer personer med nedsat arbejdsevne. Målet er at forbedre muligheden for at blive selvforsørgende - for eksempel gennem uddannelse.
Foto: Bax Lindhardt/Scanpix

Søren Elkrog Friis

Magasinredaktør

Det ville være helt galt at afskaffe et af de få redskaber, som rent faktisk virker
Majbrit Berlau
Formand, Dansk Socialrådgiverforening

Fakta

Revalidering i kroner og øre
Ydelser angivet pr. måned for personer på 30 år eller derover

Revalideringsydelse: 17.928 kr.
Kontanthjælp, ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, forsørger: 14.575 kr.
Kontanthjælp, ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, ikke-forsørger: 10.968 kr.
SU, udeboende: 5.941 kr.
SU + handicaptillæg: 14.390 kr.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

6.383 personer med handicap eller nedsat arbejdsevne modtog revalideringsydelse i andet kvartal 2016.

Hvis det står til regeringen, vil personer i samme situation allerede fra sommeren 2017 i stedet blive placeret på kontanthjælp, ressourceforløb eller SU, og dermed få en ydelse, som er mellem 3.000 og 12.000 kroner mindre per måned end revalidering.

Forslaget om at afskaffe revalidering indgår i regeringens 2025-plan, og motiveres af regeringen selv med, at ydelsen er for høj, og at de indsatser, der kan gennemføres på revalideringsordningen i stigende grad er blevet tilgængelig på andre ordninger.

Dokumentation

Virker revalidering?

I 2012 foretog CABI* (Center for aktiv beskæftigelsesindsats, red.) en analyse af brug af og effekten af revalidering.

Her er konklusionen:

Som et redskab i beskæftigelsesindsatsen er revalideringen i høj grad blevet overhalet af den brede vifte af korterevarende aktive tilbud, der er til rådighed i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Og der er en tendens til, at revalidering først kommer på dagsordenen, hvis tilbuddene især for sygedagpengemodtagere ikke slår til.

Jobeffekten er høj i sammenligning med effekten af aktiveringstilbud – efter 12 måneder er 36,2 procent af dem, der har afsluttet et revalideringsforløb i ustøttet beskæftigelse eller på SU, mod 34,5 procent for personer i match 2, der har afsluttet aktivering i form af ansættelse med løntilskud, og omkring tre gange højere end beskæftigelseseffekten af de øvrige aktiveringstilbud.

Nordjyllandsanalysen viser, at det især er uddannelsesrevalidering, der har en høj beskæftigelseseffekt.

Set i et strategisk beskæftigelsespolitisk perspektiv indgår revalidering som et instrument, der kan skrues op eller ned for.

I et par af de interviewede kommuner har man i en periode anvendt revalidering med henblik på at nedbringe antallet af langvarige sygedagpengesager, og i en anden indgår revalidering fortsat i bestræbelsen på at reducere antallet af personer på førtidspension. Ligeledes er der et par af kommunerne, der nævner, at revalidering kan være et element i at højne uddannelsesniveauet i kommunen.

Omvendt er der ingen tvivl om, at revalidering som led i økonomisk prioriteringer også er et instrument, der kan skrues ned på.

* CABI er en selvejende institution under Beskæftigelsesministeriet, som vejleder jobcentre og virksomheder om beskæftigelsessystemet.

Læs hele analysen her.