S i EU: Fasthold fælles dansk pres mod EU-mindsteløn

DEBAT: Danmark har presset EU-Kommissionens i arbejdet med en fælles mindsteløn. Ved at fortsætte kan vi sikre den danske arbejdsmarkedsmodel på længere sigt, skriver Marianne Vind (S).

Af Marianne Vind (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

For snart et år siden præsenterede kommissionsformand Ursula von der Leyen for første gang ideen om en fælleseuropæisk mindsteløn.

Lige siden har EU's ønske om at blande sig i medlemslandenes lønsætning bekymret alle os, der vil beskytte og styrke den danske model og sociale parters selvbestemmelse.

Onsdag satte EU-Kommissionen så gang i anden fase af lovprocessen ved at indkalde parterne til høring nummer to.

Oven på første høring konkluderer Kommissionen desværre, at der er behov for handling på europæisk niveau for at hæve mindstelønningerne på tværs af kontinentet.

Det er selvsagt en forstemmende konklusion for alle, der ønsker at værne om medlemslandenes traktatfæstede kontrol med social- og beskæftigelsespolitikken.

Men i bedet af tidsler spirer enkelte roser. Det er nemlig tydeligt, at der også er blevet lyttet til den modstand, som vi er mange, der har brugt de sidste ni måneder på at understrege. I Kommissionens oplæg til anden høring tegner der sig enkelte positive takter, som er værd at hæfte sig ved.

Kommission åbner for værktøjer
Hvor Kommissionen i månedsvis har stået stejlt på ønsket om hård lovgivning gennem et direktiv, åbner de nu forsigtigt for andre værktøjer.

Det er der god fornuft i, da flere eksperter har påpeget, at EU simpelthen ikke har lovhjemmel til at lovgive om løndannelse i medlemslandene. I oplægget nævnes nu muligheden for, at Rådet i stedet kan komme med en henstilling uden obligatoriske krav til medlemsstaterne.

Gennem erfaringsudveksling, fælles principper og et dedikeret benchmarking-værktøj integreret i Det Europæiske Semester kan EU vejlede om politiske tiltag med respekt for diversiteten blandt EU's arbejdsmarkedsmodeller.

Samtidig peges der på, at forhandlinger mellem arbejdsgiver- og fagforeninger fortsat er det bedste værktøj til at sikre alle lønmodtagere ordentlig løn og vilkår.

Gentaget løfte er positivt
Derfor kommer vi heller ikke uden om at se på, hvordan EU kan fremme de sociale parter og arbejdsmarkedsmodeller som den danske. Det er en klar anerkendelse af, at vi med vores danske model har fat i den lange ende.

Der lægges endnu engang vægt på, at såfremt en lovbestemt EU-mindsteløn bliver en realitet, så skal nationale arbejdsmarkedsmodeller respekteres. Vi har stadig til gode at se, hvordan det konkret skal ske. Men det er godt at se dette løfte gentaget.

Kommissionens oplæg afspejler også den voksende erkendelse, at en lovbestemt EU-mindsteløn ikke er nogen quick fix-løsning på problemet med, at alt for mange lønmodtagere tjener alt for lidt.

For en mindsteløn løser ikke de grundlæggende udfordringer, at flere og flere arbejder på nultimerskontrakter, og at kreative applikationsvirksomheder benytter sig af falske selvstændige for at betale mindre i løn.

Vedholdenhed giver pote
Det betyder ikke, at vi kan hvile på laurbærene. Tværtimod.

Der begynder at være hul igennem, så det er nu, at vi skal holde fast og holde ud. Processen for en fælleseuropæisk mindsteløn ruller videre, men oplægget til denne nye fase viser, at hårdt arbejde og vedholdenhed giver pote.

En af de helt store styrker for den danske modstand har været vores samlede røst. På tværs af parter og partier har der fra første færd lydt et stort rungende nej til forslaget om en lovbunden mindsteløn i EU.

Når arbejdsgivere, og fagforeninger såvel som venstre- og højrefløj står sammen i forsvaret for en arbejdsmarkedsmodel uden politisk indblanding i løn, bliver der lyttet.

Derfor er vores vigtigste opgave at fastholde det fælles danske pres og vise en anden vej ud af arbejderfattigdom end at ødelægge den danske model.

Forrige artikel Djøf: Coronakrisen truer overgangen fra studieliv til arbejdsmarked Djøf: Coronakrisen truer overgangen fra studieliv til arbejdsmarked Næste artikel 3F: Udvid de lediges ret til uddannelse 3F: Udvid de lediges ret til uddannelse