Debat

S: Regeringens hemmeligholdelse af rapport er en bananrepublik værdig

DEBAT: Venstre har vist sig fra en desperat side med hemmeligholdelsen af en rapport om nedslidning og pressemødet 9. april, der forsøgte at tegne et forkert billede af Socialdemokratiets politik, skriver Peter Hummelgaard (S).

Peter Hummelgaard langer ud efter beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen for at hemmeligholde rapport om nedslidning under forhandlinger.
Peter Hummelgaard langer ud efter beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen for at hemmeligholde rapport om nedslidning under forhandlinger.Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Birgitte Søe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Hummelgaard Thomsen (S)
Medlem af Folketinget 

Regeringen misbruger i øjeblikket sin magt over embedsværket til at føre valgkamp.

Der er tale om en skandaløs mangel på respekt over for danskerne, når man bruger skattekroner til at forsøge at tegne et forkert billede af Socialdemokratiets politik.

Hemmeligholdt rapport 
Efterfølgende kom det også frem, at beskæftigelsesministeren, Troels Lund Poulsen (V), har hemmeligholdt en rapport om nedslidning på vores arbejdsmarked.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Rapporten viser, at folk med hårdt fysisk arbejde er markant mere syge og har længere perioder med arbejdsløshed end folk med mindre hårdt fysisk arbejde.

Det er jo meget vigtig information – ikke mindst når vi har forhandlet om, hvordan vi kan forbedre de nedslidtes muligheder for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Venstres misbrug af embedsværket og mangel på respekt over for Folketinget viser tydeligt, hvor presset Venstre er.

Peter Hummelgaard Thomsen (S)
Medlem af Folketinget

Så meget desto mere alvorligt er det, at regeringen har holdt rapporten hemmelig i fire måneder.

I stedet stod finansministeren, Kristian Jensen (V), for få uger siden og påstod, at der ikke var nogen sammenhæng mellem nedslidning og antallet af år på arbejdsmarkedet.

Man måtte nærmest forstå på finansministeren, at jo flere år man var på arbejdsmarkedet, jo mere rask og rørig blev man.

Men den nye rapport tegner jo et helt andet billede.

Nemlig at dem med hårdt fysisk arbejde har haft færre år på arbejdsmarkedet, fordi de på grund af sygdom og arbejdsløshed ikke har kunnet arbejde lige så meget som andre grupper.

Det er altså nu et helt andet billede, der står tilbage, end det, Kristian Jensen forsøgte at tegne.

Venstres groteske påstande
Det er skandaløst, at regeringen har tilbageholdt den viden for Folketinget og for den danske befolkning. Og samtidig har forsøgt at bilde os alle sammen ind, at der slet ikke er et problem med nedslidning.

Forløbet bekræfter for mig at se det, som vi hele tiden har haft mistanke om: At regeringen er langt mere optaget af at angribe Socialdemokratiet end i at finde en løsning for de nedslidte. 

Det er desværre langtfra eneste eksempel på, at regeringen misbruger sin magt over embedsværket i valgkampen.

9. april så vi, hvordan embedsværket blev misbrugt til at levere beregninger til et bizart Venstre-pressemøde, hvor tre ministre spredte groteske påstande om Socialdemokratiets udlændingepolitik.

Misbruget var så åbenlyst, at fagforbundet Djøf nu har krævet, at reglerne strammes.

Venstres misbrug af embedsværket og mangel på respekt over for Folketinget viser tydeligt, hvor presset Venstre er.

Mon ikke det er på høje tid, at Løkke får udskrevet det valg.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

0:000:00