Sådan kan man løse praktikplads-problemet
Per Bang Thomsen
JournalistParterne i forhandlingerne består af regeringen (Finansministeriet), de offentlige og private arbejdsgivere samt de offentlige og private lønmodtagere.
Forhandlingerne har fundet sted siden slutningen af 1800-tallet, og formået med at indgå trepartsaftaler er, at man derved kan løse større og mere komplekse samfundsproblemer med alle aktørerne på en gang.
Regeringen har allerede meldt ud, at målet med trepartsforhandlingerne er at øge det samlede arbejdsudbud. Regeringen ønsker at indgå en af aftale, som netto øger arbejdsudbuddet med cirka 20.000 personer frem mod 2020. Det vil forbedre de offentlige finanser med cirka fire milliarder kroner om året, og ifølge regeringsgrundlaget skal de penge skal blandt andet øremærkes "arbejdsmarkeds- og uddannelsesinitiativer i bredeste forstand."
I forhold til uddannelse skriver regeringen konkret, at den vil "drøfte med arbejdsmarkedets parter, hvorledes der kan ske en styrkelse af voksen- og efteruddannelsesindsatsen, bl.a. så flere ufaglærte får en kompetencegivende uddannelse." Ifølge regeringen er målet at løfte den samlede aktivitet, så flere personer får mulighed for at påbegynde en kompetencegivende uddannelse - enten på faglært eller videregående niveau.
De manglende praktikpladser for landets erhvervsskoleelever står højt på dagsordenen, når regeringen, fagforeningerne og arbejdsmarkedets parter om kort tid går i gang med trepartsforhandlingerne.
Regeringen fastslog i forbindelse med lanceringen af 2020-planen, at den snart vil præsentere en såkaldt ungepakke, som blandt andet skal se på, hvordan man på sigt kan få skabt flere praktikpladser. Og både fagforeningerne og arbejdsmarkedets parter har tilkendegivet, at de gerne vil finde en løsning på problemet.
Men hvilke mulige løsninger er der egentlig til stede lige nu? Altinget.dk har kigget på sagen.
Arbejdsmarked
