Se FTF's jobpakke her

DOKUMENTATION: FTF har ligesom LO spillet ud med et forslag til en jobpakke, som kan inspirere regeringen i dens arbejde med den kommende konkurrenceevnepakke. Se FTF's 15 forslag her.

Her er FTF's 15 konkrete forslag til en samlet jobpakke:

Forslag der har en umiddelbar jobskabelseseffekt

1) En grøn boligjob-ordning

Den hidtidige boligjob-ordning, hvor private hustande kunne få et skattefradrag for håndværkerudgifter, er afskaffet pr. 1. januar 2013.

FTF foreslår etablering af en ny grøn boligjob-ordning målrettet grønne og energibesparende investeringer i private boliger.

Hvis den nye ordning når det samme omfang som den gamle havde ved sin afslutning, vil det betyde offentlige udgifter på ca. 1,8 mia. kr. årligt. Iflg. beregninger fra Dansk Byggeri skabte ordningen ca. 5.000 jobs, hvilket en ny ordning også forventes at kunne skabe.

2) Energirenoveringer i offentlige bygninger gennem ESCO-modellen
Energirenoveringer af offentlige bygninger indeholder et stort potentiale for både beskæftigelse i den private sektor, CO2-reduktion og kvaliteten af velfærden. DTU har fx vist, at bedre indeklima på skoler giver en bedre indlæringsevne.

FTF foreslår derfor at der sættes skub i offentlig-privat samarbejde om energirenoveringer efter ESCO-modellen. ESCO er en forretningsmodel, hvor et privat firma indgår en flerårig aftale med en offentlig part om energirenovering, hvor det private firma garanterer en energibesparelse. Investeringen finansieres gennem de opnåede energibesparelser, som på den måde "betaler" for energirenoveringen.

Selve investeringerne i energirenoveringer vil ikke medføre offentlige udgifter, da det som nævnt er energibesparelsen, der betaler for investeringen. Der skal afsættes midler til en pulje til kommunernes gennemførsel af udbud. I alt bør der afsættes ca. 50 mio. kr. til indsatsen.
Det skal også overvejes, om der kan lempes på lovmæssige barrierer mod øget brug af ESCO (fx kommunernes deponeringskrav).

Hvis indsatsen medfører fx 5 mia. kr. i energiinvesteringer i det offentlige, vil det forventes at give ca. 5.000 nye jobs i den private sektor. Derudover vil det medvirke til at konsolidere Danmarks styrkeposition på markedet for energi- og klimavenlige løsninger samt styrke konkurrenceevnen og vidensopbygningen vedr. grønne løsninger i bred forstand.

3) Udvidelse af videnpilot-ordningen
En videnpilot er en medarbejder med en uddannelse på bachelorniveau eller højere. Medarbejderen ansættes til at udføre et innovationsprojekt. Virksomheder med op til fem højtuddannede kan få en videnpilot, og en virksomhed kan have op til to forskellige videnpiloter indenfor tre år. Ansøgningen skal inkludere en beskrivelse af videnpilotens innovationsprojekt.

I 2013 har Videnpilotordningen 52 mio. kr. til rådighed. Heraf kan op til 20 mio. kr. bruges til videnpiloter med mellemlang videregående uddannelse (bachelorniveau). Resten anvendes til videnpiloter med lang videregående uddannelse (kandidatniveau). Den nuværende ordning giver således mulighed for ansættelse af 346 videnpiloter, heraf 133 med bachelorbaggrund.

FTF foreslår, at ordningen udvides til at omfatte 1.000 videnpiloter, som med deres faglighed og kvalifikationer kan bidrage til at skabe ny vækst i private virksomheder.

I den sammenhæng kan det også overvejes at gøre ordningen til en lovbunden bevilling, dvs. så der ikke som i dag er et fast loft over antallet af videnpiloter.

Ordningen rummer potentialet for at ledige kan ansættes og for at udvide virksomhedernes innovationspotentiale. Det gælder især for små og mellemstore virksomheder. Ordningen giver muligheder for at øge virksomhedernes produktion og afsætning og for flere ansatte. Det er desuden velkendt, at innovation og produktivitet stiger med antallet af højtuddannede.

Udvidelse til 1.000 videnpiloter vil umiddelbart koste 150 mio. kr. Hertil skal imidlertid fratrækkes udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, idet ordningen primært anvendes af højt og mellemuddannede ledige. Der skal derfor som minimum fratrækkes udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge, som her forudsættes til en gennemsnitlig sats på 700 kr. pr. dag, svarende til 182 mio. kr. på årsbasis for 1.000 personer. Den udvidede ordning vil derfor reelt kunne give nettobesparelse på 32 mio. kr.

Der vurderes ikke pt. at være kapacitet i hverken erhvervslivet eller administrationen til en større udvidelse af ordningen end her skitseret.

4) Fremrykning af større offentlige investeringer i infrastruktur mv.
Der er planlagt en række større offentlige investeringer i de kommende år bl.a. i kraft af energiaftalen fra 2012 og forskellige investeringer i broer, veje og jernbaner. Desuden har der i 2011 og 2012 været fremrykket investeringer i renoveringer af almene boliger.

FTF foreslår, at der i 2013 fremrykkes yderligere offentlige investeringer, fx i det intelligente elsystem, havvindmøller, elektrificering af jernbanenettet, samt bro- og vejprojekter. Det bør også overvejes, hvordan man kan fremme yderligere investeringer i den almene boligsektor, fx gennem endnu en forhøjelse af Landsbyggefondens investeringsramme. Endvidere bør der afsættes midler til at gennemføre nogle af de forslag fra Trængselskommissionens netop udgivne idekatalog, der kan realiseres på forholdsvis kort sigt.

Der skal også arbejdes med indførelse af mere bindende sociale klausuler om bl.a. oprettelse af praktikpladser, når der igangsættes store offentlige anlægsarbejder. Klausulerne skal i højere grad kunne gennemtvinges, fx gennem udstedelse af bøder.

Desuden foreslår FTF, at der udarbejdes modeller for, hvordan det offentlige bedre kan fremme større og hurtigere udbredelse af højhastighedsinternet i hele landet. Det vil have en gavnlig effekt for vækst, produktivitet og beskæftigelse. Beregninger fra Dansk Energi har vist, at der er en samfundsøkonomisk nettogevinst på ca. 16 mia. kr., hvis der udrulles fibernet i hele Danmark.

Endelig foreslås det, at der etableres grønne Kvarterløft-projekter. Formålet skal være at benytte den kendte Kvarterløft-model til at gennemføre ambitiøse renoverings- og udviklings-projekter i udvalgte områder, hvor man samtidig involverer og aktiverer de lokale beboere.
De rene fremrykninger af allerede planlagte projekter vil blot flytte udgiften fra et år til et andet. Derudover er det meget vanskeligt at estimere udgifts- og beskæftigelseseffekterne af sådanne investeringer. Initiativerne i fysisk og digital infrastruktur vil dog ret sikkert have en positiv effekt på konkurrenceevnen.

5) SKAT
SKAT har været underlagt markante krav om effektiviseringer de senere år. Antallet af årsværk i SKAT er således reduceret fra ca. 9.200 i 2006 til 6.300 i 2011, svarende til et fald på godt 30 pct. Finansloven for 2013 indebærer, at antallet af årsværk i SKAT vedbliver med at falde, og i 2013 er der udsigt til knap 5.900 årsværk.

En effektiv og velfungerende skatteopkrævning er en forudsætning for finansieringen af den danske velfærdsmodel, og de betydelige personalereduktioner på området - både de allerede realiserede og de forventede - medfører færre skatteindtægter. Det kan heller ikke udelukkes at de stadige beskæringer af antallet af ansatte i SKAT frister til at "fifle" med skatteindberetningerne. I skatteåret 2006 havde 42 procent af de kontrollerede virksomheder således rod i skattepapirerne. I 2008 var andelen steget til 52 procent, viser en rapport fra Rigsrevisionen.

Flere medarbejdere kan styrke bekæmpelsen af skatteunddragelse og gøre en større indsats i forbindelse med multinationale selskabers transferpricing. Desuden udgør SKAT gennem told- og kontrolindsats en vigtig del af indsatsen mod social dumping og ulovligheder på det danske arbejdsmarked.

Beregninger fra FTF har tidligere vist, at skattemedarbejdere på enkelte indsatsområder tjener deres løn hjem igen helt op til 35 gange. I gennemsnit vurderes medarbejderne at tjene lønnen mindst fem gange hjem.

FTF foreslår derfor en opnormering med 500 årsværk fra 2013, svarende til niveauet fra omkring 2010-2011. Det forventes, at opnormeringen af SKAT vil kunne øge skatteindtægterne således, at forslaget indebærer en offentlig nettogevinst.

6) Reelt løft af kommunernes anlægsloft
Kommunerne havde anlægsudgifter på op mod 20 mia. kr. i 2012. I 2013 er de imidlertid underlagt et anlægsloft på 15,5 mia. kr. Det har medført, at flere kommuner har måttet stoppe planlagte byggerier og renoveringer mv. Senest er regeringen og KL blevet enige om, at kommunerne kan hæve anlægsudgifterne med 2 mia. kr. i 2013 mod at deres serviceudgifter reduceres tilsvarende. Det kan altså meget vel betyde yderligere personalereduktioner i de offentlige institutioner i forhold til det budgetterede i 2013.

FTF foreslår, at der sker et reelt løft af kommunernes anlægsloft på 2 mia. kr. i 2013 uden modregning i serviceudgifterne. Det forventes at kunne skabe op mod 2.000 jobs. Samtidig bør staten også indføre nye attraktive låneordninger for kommunerne, så kommunerne hurtigt kan finansiere nye anlægsprojekter. Løftet af anlægsloftet og lånemulighederne kan evt. målrettes grønne anlægsinvesteringer, dvs. anlægsprojekter der giver energiforbedringer i kommunerne og dermed nedbringer driftsudgifterne på længere sigt.

7) Suspension af kommunernes regnskabssanktion i 2013
Kommunerne har i de senere år været udsat fra skrappe økonomiske sanktioner, hvis de har overskredet budgetterne. Det har medvirket til, at kommunerne har bremset så hårdt op og brugt betydeligt mindre end budgetteret. I 2011 brugte de ca. 5 mia. kr. mindre end budgetteret, og i 2012 bliver mindreforbruget formentligt i samme størrelsesorden. Det har således været en medvirkende årsag til, at der alene i kommunerne er forsvundet ca. 30.000 stillinger på tre år.

FTF forslår derfor, at regnskabssanktionen suspenderes midlertidigt i 2013. Det skal medvirke til, at kommunerne rammer tættere på budgettet i 2013 og dermed undgår flere offentlige fyringer.

Forslaget vil ikke give merudgifter i forhold til det, der allerede er budgetteret og aftalt for 2013. Hvis kommunerne udnytter budgetterne fuldt ud vil det kunne skabe op mod 10.000 jobs i den kommunale sektor i forhold til 2012. Det vil medvirke til at reducere den generelle jobusikkerhed og dermed øge forbrugertilliden og den indenlandske efterspørgsel.

Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00