Selskabsforskrækkelse står i vejen for effektiv forvaltning

Af Jesper Bøge
Direktør i ASE (selvstændiges A-kasse)

Det havde stået på gennem længere tid, og vores jurister var ikke i tvivl om, at den var gal. Embedsværket i Beskæftigelsesministeriet fortolkede reglerne for, hvem der kunne få efterløn, mere og mere indskrænkende. Reglerne i sig selv derimod, ja, de var uændrede.
 
Myndighederne på området ville, trods mange forsøg fra ASEs side, ikke indgå i en relevant dialog med os med henblik på en afklaring af regelsættet. Resultat: En væsentlig krænkelse af retssikkerheden for de mange tusinde selvstændige, som indbetaler til efterlønnen. Til sidst besluttede vi hos ASE at anlægge sag mod Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Sagen endte i Østre Landsret og endte med, at det konkrete medlem, hvis situation vi førte sagen på, fik udbetalt knap 700.000 kroner. Eller sagt med andre ord: ASE vandt sagen.

Afgørelsen er interessant af flere årsager og rækker langt ud over en enkeltstående fejlfortolkning af reglerne i en efterlønssag. Ud over den konkrete afgørelse fremgår det nemlig af dommen, at regelsættet på flere områder er uklart. Altså en retslig anerkendelse af, at de frustrationer, vi og de selvstændige lever med, har rod i et rigtigt problem: Reglerne er uklare, og fortolkningerne af dem svingende og dermed ekstremt svære at navigere efter for vores jurister og ikke mindst for vores medlemmer. De 700.000 kroner taler for sig selv, hvis man er i tvivl om, hvorvidt reglerne har menneskelige omkostninger for borgerne. Det handler om almindelige menneskers eksistensgrundlag.

En bureaukratisk mur 
Østre Landsrets afgørelser har kun fat i en flig af den bureaukratiske mur af svære regler, selvstændige løber ind i, når de enten frivilligt eller ufrivilligt skal lukke forretningen for at gå på dagpenge eller efterløn. Mange selvstændige har ligefrem måttet opgive at få de ydelser, som uproblematisk tilfalder lønmodtagere. At retten nu har fastslået, at reglerne er så mangelfulde, at embedsværket selv har svært ved at navigere i dem, sætter streg under det tvingende behov for forbedringer over hele linjen.

At retten nu har fastslået, at reglerne er så mangelfulde, at embedsværket selv har svært ved at navigere i dem, sætter streg under det tvingende behov for forbedringer over hele linjen.

Jesper Bøge
Direktør i ASE

Et interessant spørgsmål er, hvordan det kan komme så vidt, at man må i retten med noget så umiddelbart banalt som en ansøgning om efterløn. Der er flere svar på spørgsmålet, men et af de centrale har at gøre med, at de regler, der gælder for selvstændige på efterlønsområdet (og dagpengeområdet), er skabt uden ordentlig indsigt i de vilkår, selvstændige skaber deres indkomst under. Embedsværket har ganske enkelt ikke den fornødne viden om, hvad det vil sige at have sin økonomi funderet på at drive en forretning frem for at være ansat på lønmodtagervilkår. Da vores advokat fremførte sagen i retten, brugte han det udtryk, at man i denne del af forvaltningen led af "selskabsforskrækkelse". Givet at det netop er i Beskæftigelsesministeriet, man udformer de regler, der sikrer, at alle borgere har samme vilkår på bl.a. dagpenge- og efterlønsområdet, er det ikke en problematik, der kan bagatelliseres.

Fra politisk side er man ikke blind for problemet. Der er således nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på netop de regler, selvstændige er underlagt, når de skal på dagpenge eller efterløn. Resultaterne af arbejdsgruppens anstrengelser var sat til at foreligge senest inden udgangen af 2011, men lader dog fortsat vente på sig. Hos ASE har vi og vores medlemmer kæmpe forhåbninger til, at arbejdsgruppen udarbejder substantielle forbedringer. Med Østre Landsrets dom ser vi det ikke som en reel mulighed at kaste håndklædet i ringen og levere en lappeløsning. Selvstændige har krav på præcis samme retssikkerhed som den øvrige del af befolkningen, og før man tager de regler, de er underlagt, op til gennemgribende revision, vil det ikke blive tilfældet.