Sophie Løhde strammer grebet om chefbonusser
RESULTATLØN: Fjern engangsvederlag til departementschefer, lav interne retningslinjer, og skab mere klarhed om regler. Se regeringens seks anbefalinger til bedre brug af præstationsløn i staten.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktør- Præstationsafhængige løndele udgør i 2017 seks procent af de samlede lønudgifter til chefer i staten uden selvejesektoren. Det svarer til cirka 143 millioner kroner ud af de i alt 2,3 milliarder kroner, der blev brugt på løn til chefer.
- Til sammenligning udgjorde basisløn 58 procent af de samlede udgifter, faste og midlertidige tillæg 23 procent og pensionsbidrag 13 procent.
Brugen af chefbonusser i staten er steget markant siden 2002.
Mens cirka hver anden chef dengang fik præstationsløn, så gjaldt det sidste år ni ud af ti chefer.
Men det er langtfra alle steder, at der er en god praksis for at bruge resultatløn og engangsvederlag.