Statsrevisorer kritiserer røde jobreformer for hastværk
REFORMIVER: Beskæftigelsesministeriet havde under den tidligere regering alt for travlt med at implementere reformer, vurderer Statsrevisorerne. Enhedslisten kalder beskæftigelsesministeren i samråd for at undgå gentagelser.
Søren Elkrog Friis
MagasinredaktørAlle partier, der har stemt for de her reformer, bærer et ansvar for det her sjusk
Finn Sørensen
Beskæftigelsesordfører, Enhedslisten
Bemærkningen til Beskæftigelsesministeriets implementering af reformer er markeret med fed.
- finder det meget/særdeles positivt
- finder det positivt
- finder det tilfredsstillende/er tilfredse med
- påpeger/understreger/ henstiller/ forventer
- beklager/ finder det bekymrende/ foruroligende
- finder det utilfredsstillende/ er utilfredse med/ og indskærper
- kritiserer/ finder kritisabelt/ kritiserer skarpt/ og indskærper
- påtaler/ påtaler skarpt
- påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på
Den tidligere regering havde travlt med at vedtage reformer på beskæftigelsesområdet.
Lidt for travlt, vurderer Rigsrevisionen i en ny beretning.
Statsrevisorerne tildeler nu Beskæftigelsesministeriet og den tidligere regering et hak i tuden, fordi implementeringen af reformerne af førtidspension og fleksjob, kontanthjælp og sygedagpenge skete så hurtigt, at de kommunale jobcentre ikke havde en ærlig chance for at følge med.
I perioden januar 2013 - januar 2015 trådte tre reformer i kraft på beskæftigelsesområdet, som alle er rettet mod at skabe større incitamenter i beskæftigelsessystemet, så antallet af borgere i beskæftigelse øges.
Førtidspensions- og fleksjobreformen: Politisk aftalt juni 2012, endeligt vedtaget 23. december 2012, trådt i kraft mellem 1. januar 2013 og 1. juli 2013.
- Unge skal som udgangspunkt ikke på førtidspension. I stedet skal de have en individuel og helhedsorienteret indsats, der tager udgangspunkt i den enkeltes muligheder og behov.
- Fleksjobordningen målrettes til dem, der har størst behov.
Kontanthjælpsreformen: Politisk aftale april 2013, vedtaget i etaper fra 4. juli 2013 til 25. juni 2014, trådt i kraft mellem 1. oktober 2013 og 1. juli 2014.
- Unge skal have en målrettet indsats, der kan hjælpe dem i gang med en uddannelse.
- Borgere, der kan arbejde, skal mødes med klare krav og forventninger om, at de skal i arbejde eller skal arbejde for deres ydelse.
- Udsatte borgere skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der kan hjælpe dem videre i livet, så de på sigt kan komme i gang med en uddannelse eller komme i arbejde.
Sygedagpengereformen: Politisk aftale december 2013, endeligt vedtaget 25. juni 2014, trådt i kraft mellem 1. juli 2014 og 5. januar 2015.
- Sygemeldte skal modtage en tidligere indsats, der i højere grad støtter den enkelte i hurtigst muligt at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
- Indsatsen i kommunerne målrettes i forhold til de sygemeldte, der er i risiko for længerevarende sygemelding, og både indsats og opfølgning kommer til at ske tidligere i sygdomsforløbet.
- Sygemeldte skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb.
Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende
- at ingen af bekendtgørelserne og vejledningerne blev offentliggjort mere end 7 arbejdsdage før reformernes ikrafttræden
- at 4 bekendtgørelser blev offentliggjort efter lovens ikrafttræden, og de øvrige 46 bekendtgørelser blev offentliggjort sent – i gennemsnit 2 arbejdsdage før ikrafttræden
- at 13 ud af de 15 vejledninger blev offentliggjort efter lovens ikrafttræden og med en forsinkelse på i gennemsnit 67 arbejdsdage
- at rammerne for de kommunale IT-systemer, som er vigtige arbejdsredskaber for sagsbehandlerne, ikke var klar til tiden og ikke i tilstrækkelig grad var tilrettet nye krav i lovgivningen.
Læs hele beretningen fra Rigsrevisionen her
Arbejdsmarked
