Svensk dagpenge-model deler vandene

Men risikoen for, at velfærdsturisme måske kan udvikle sig til et reelt problem fik i sidste uge Socialdemokraternes spidskandidat til EU-Parlamentsvalget til at trodse partiets og regeringens linje.

Regeringens officielle linje er, at man bør nøjes med at se tiden an og følge udviklingen tæt. Men Jeppe Kofod (S) mener, at regeringen bør handle allerede nu. Og løsningen er at se på, hvordan svenskerne gør.

"Jeg mener, at vi allerede nu bør indrette os på en måde, så vi kan beskytte vores dagpengesystem mod utilsigtet adgang. Det kan eksempelvis være den svenske model," sagde Jeppe Kofod til Altinget.dk i sidste uge.

Sverige har en model, hvor man regner dagpengene ud fra den indtægt, man har haft i landet i et år inden ledighed. I Danmark beregnes dagpengene kun ud fra lønnen i de sidste tre måneder op til ledighed.

DA: Svensk model værd at overveje
Hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) ser man positivt på Jeppe Kofods forslag.

"Det er bestemt en overvejelse værd at se på, om man skulle beregne dagpengene på baggrund af 12 måneders indkomst. Det vil sende et signal om, at EU-borgere er mere end velkommen, men at vi ikke ønsker, at man skal have ret til den højeste dagpenge-sats efter en kort periode med beskæftigelse," siger Erik Simonsen, underdirektør i DA.

Den svenske model vil ikke begrænse antallet af EU-borgere, der er berettiget til danske dagpenge. Men de vil kun være berettiget til en noget lavere dagpengesats, indtil de har et års fuldtidsarbejde i Danmark bag sig.

I dag er reglerne sådan, at man kun kan få 82 procent af den højeste dagpengesats, hvis man ikke har tre måneders sammenhængende fuldtidsbeskæftigelse bag sig.

Den højeste dagpengesats er på cirka 17.600 kr. om måneden, mod cirka 14.400 kr. om måneden på den såkaldte dimmitend-sats, som især nyuddannede får.

FTF advarer imod følgerne
Men hos lønmodtagerne advarer hovedorganisationen FTF mod følgerne af at lade sig inspirere af den svenske model.

Det vil nemlig også betyde en lavere ydelse til mange ledige danskere. Og især nyuddannede vil få sværere ved at optjene ret til den fulde dagpengesats.

"Jeg vil ikke være særlig begejstret for flere forringelser, for dem har vi allerede haft rigeligt af. Jeg er bykymret for, at den slags opstramninger også vil ramme nogle danskere, som de ellers ikke var tiltænkt," siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.

Hun er dog ligesom andre fagbosser bekymret for, at Danmark kan blive tvunget til at give dagpenge til ledige EU-borgere allerede fra dag et.

Finsk sag bekymrer
Det kan ske, hvis Finland taber en sag ved EU-domstolen, hvor EU-kommissionen ikke mener, at finnerne må kræve, at andre EU-borgere først kan på dagpenge efter fire ugers arbejde i landet.

Taber Finland sagen, har Danmark et problem. I dag har vi den såkaldte 296-timers regel, der siger, at andre landes borgere skal have arbejdet på dansk jord i otte uger (296 timer) inden for de seneste tre måneder, før de er berettiget til danske dagpenge.

Den regel kan altså stå for fald. Ifølge juraprofessor Kirsten Ketscher fra Københavns Universitet er det sandsynligt, at Danmark bliver tvunget til at ændre den regel, fordi den diskriminerer på baggrund af nationalitet.

Bente Sorgenfrey fra FTF understreger, at velfærdsturisme ikke er et problem, sådan som det ser ud nu. Men hun anerkender bekymringen hos befolkningen.

"Det er ikke et problem lige nu og her. Men det udelukker ikke, at det kan blive et problem. Mange mennesker er bekymrede, og derfor er vi nødt til at forholde os til det. Vi må se på, om der er nogle steder, hvor vi eventuelt kan sætte nogle blokeringer ind. Vi må betrygge danskerne om, at hvis det bliver et problem, gør vi noget ved det," siger Bente Sorgenfrey.

LO er endnu uafklaret
Hos Dansk Arbejdsgiverforening er man enig i, at der ikke er noget presserende problem lige nu. Og overordnet set mener arbejdsgiverne, at man burde fokusere på andre end de østeuropæiske migrant-arbejdere, hvis man er bekymret for belastningen på de danske velfærdsydelser.

"Hvis man ser overordnet på tallene, ligner østeuropæerne borgere af dansk herkomst. Der, hvor vi har en udfordring, er de ikke-vestlige borgere, hvor der er et meget tydeligt billede af, at de trækker meget på kontanthjælp og dagpenge. Hvis man vil gøre noget for at sikre sig mod udlændinges adgang til danske ydelser, bør man fokusere på de ikke-vestlige borgere og ikke på EU-borgere," siger Erik Simonsen.

Hos LO ønsker man ikke at udtale sig om risikoen for velfærdsturisme, eller om den svenske model er værd at se nærmere på.

LO følger sagen om velfærdsydelser til EU-statsborgere tæt, men mener, at der er behov for yderligere analyser, før man kan vurdere de samlede udfordringer for det danske arbejdsmarked.