Svensk forligsinstitution: EU-mindsteløn får ikke social dumping til at forsvinde

DEBAT: En lovbestemt EU-mindsteløn kan svække den nordiske model og løser ikke problemet med social dumping, skriver Irene Wennemo, generaldirektør i Medlingsinstitutet (den svenske pendant til Forligsinstitutionen).

Af Irene Wennemo
Generaldirektør i Medlingsinstitutet

I løbet af nogle år har debatten om mindsteløn byttet fortegn. I tidligere årtier, i hvert fald i Sverige, handlede det mest om, at høje mindstelønninger øgede arbejdsløsheden.

Personer med lav produktionsevne risikerede at blive holdt uden for arbejdsmarkedet. Nu er der i flere delstater i USA, Storbritannien og EU stillet forslag om at hæve mindstelønnen. Motivet er blandt andet at mindske fattigdom og indkomst-ulighed.

Den nytiltrådte EU-Kommission har meldt ud, at den vil gennemføre forandringer på området. Det, der gør situationen særligt udfordrende inden for EU, er, at flere lande hverken har fastlagt mindsteløn eller nogen regler for parters kollektive aftaler.

Jævn lønfordeling i nordiske lande
Det slående er, at lande med kollektive aftalemodeller har en mere jævn lønfordeling. Resultatet kan synes paradoksalt. I Sverige viser nye analyser, at mindre end en procent af arbejdstagerne har en grundløn, som ligger under 60 procent af medianen. De fleste i denne lille gruppe er desuden enten under 20 år, arbejder deltid eller har løntillæg, som indebærer, at de kommer op på en højere løn.

Selv om ti procent af de ansatte ikke arbejder i virksomheder med kollektive aftaler, og selv om de fleste kollektive aftaler ikke fastsætter nogen mindsteløn, er forekomsten af rigtig lave lønninger i Sverige meget begrænset. De kollektivt aftalte lønniveauer lader endda til helt praktisk at påvirke de virksomheder, som ikke har nogen kollektiv aftale. 

Systemet med kollektivt aftalt mindsteløn i Sverige er fleksibelt. I udformningen af mindstelønnen sker en afvejning mellem arbejdsgivernes og arbejdstagernes behov og ønsker, og det ser ud til at sætte aftryk i hele branchen.

Løser ikke problemer med social dumping
Der er to spørgsmål, som bør stilles i alle lande med kollektive aftalemodeller. Det ene handler om, hvorvidt denne model er holdbar på lang sigt på et omskifteligt arbejdsmarked.

Den faglige organiseringsgrad blandt arbejderne er faldet over en længere periode i Sverige. Blandt tjenestemænd er faldet dog betydeligt mindre. På den anden side er omkring 90 procent af de ansatte omfattet af en kollektiv aftale. I og med at hele den offentlige sektor er omfattet af kollektive aftaler ligesom næsten alle virksomheder i bestemte brancher, betyder det, at det er betydeligt lavere andele i andre brancher.

Tendensen er imidlertid ikke, at dækningsgraden af de kollektive aftaler falder. Desuden lader kollektive aftaler som nævnt til at påvirke virksomheder uden sådanne aftaler. Det bør tilføjes, at Sverige præcis som mange andre lande, har problemer med usund konkurrence. Der er virksomheder, der ikke betaler skat og sociale afgifter, som systematisk bryder arbejdsmiljøreglerne og ansætter arbejdstagere, der ikke har arbejdstilladelse i Sverige.

Disse virksomheder har sjældent kollektive aftaler og undviger sikkert, hvis man indrapporterer udgifter til løn, hvis de overhovedet er registreret i Sverige. Men det virker ikke specielt sandsynligt, at disse virksomheder skulle følge regler om mindsteløn, når de ignorerer andre bindende regler. Spørgsmålet om social dumping og usund konkurrence skal løses på en anden måde og med andre midler. 

Kan svække nordisk model
Det andet spørgsmål berører, hvilken konsekvens indførelsen af lovbestemt mindsteløn skulle have i et land med en kollektivaftalebaseret model. Der findes dem, som hævder, at indførelse af mindsteløn ikke kommer til at spille nogen større rolle.

Desværre er det ikke så let. At svenske virksomheder vælger at indgå kollektive aftaler, beror blandt andet på, at branchen har mulighed for at gå i konflikt med dem. Med en mindsteløn risikerer legitimiteten i forhold til at gribe til faglig konflikt at mindskes.

Selvfølgelig kommer flere virksomheder til at hævde, at de følger loven, og at de ikke burde blive udsat for fagligt pres. Videre er mindstelønnen en vigtig del af løndannelsen, som parterne har det samlede ansvar for. Det går ikke at tage dele fra, medmindre man vil risikere modellens fulde balance.      

Lovbestemt mindsteløn risikerer på sin side at indebære, at kollektivaftalernes påvirkning af arbejdsmarkedet svækkes. I stedet for at parterne forsøger at blive enige om, hvordan mindstelønnen skal se ud i en bestemt branche, og om aftaler overhovedet er nødvendige, vendes interessen mod politik.

Fokus forsvinder fra parternes arbejde med at finde pragmatiske og fungerende løsninger for i stedet at blive et spørgsmål, som påvirkes af tilfældige politiske flertal og opgørelser.

Forrige artikel 3F: Grøn omstilling skal også være socialt bæredygtig 3F: Grøn omstilling skal også være socialt bæredygtig Næste artikel Lægeformand: KL fornægter forhold, der sender sygemeldte ud i selvmord Lægeformand: KL fornægter forhold, der sender sygemeldte ud i selvmord
Den røde regering vil spare på Arbejdstilsynet

Den røde regering vil spare på Arbejdstilsynet

FINANSLOV: Selv om regeringen lægger op til at øge Arbejdstilsynets budget en smule, vil konsulentbesparelser og effektivitetskrav reducere den samlede bevilling. FH råber vagt i gevær.