Debat

Sygeplejeråd om psykisk belastning: Bland jer uden om privatlivet

DEBAT: Vi skal erkende, at et ringe psykisk arbejdsmiljø er en realitet. For mange politikere og ledelser vil individualisere problemet og placere ansvaret hos den enkelte, skriver Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd.

Ansvaret for problemer med et psykisk belastende arbejdsmiljø må aldrig placeres hos den enkelte, skriver næstformanden i Dansk Sygeplejeråd.
Ansvaret for problemer med et psykisk belastende arbejdsmiljø må aldrig placeres hos den enkelte, skriver næstformanden i Dansk Sygeplejeråd.Foto: Dansk Sygeplejeråd
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Dorte Steenberg
Næstformand i Dansk Sygeplejeråd

Tag dét der bliver sagt alvorligt og stop diskussionen om, hvorvidt den psykiske belastning skyldes arbejds- eller privatliv. Det er kun arbejdslivet, man er sygemeldt fra. Den erkendelse er første vigtige skridt, hvis vi skal skabe bedre psykisk arbejdsmiljø.

Når ansatte i arbejdslivet beretter om psykiske belastninger, er det ikke for at optræde som ofre for en grum virkelighed.

Det er tværtimod for at kaste et lys over de forhold, der hersker på mange, men ikke alle, arbejdspladser i dag. Det vil sige et ønske om at få politikere og ledere, hvad enten det er den private eller offentlige sektor, til at se situationen fra et andet ståsted end den fremherskende økonomiske logik.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Lad mig slå fast med det samme: De oplevelser ansatte har med et psykisk belastende arbejdsmiljø er desværre ikke enestående. Der er ikke tale om en ekstreme cases.

Ikke desto mindre går der en rød tråd gennem reaktionerne fra politikere og mange af de øverste ledelser i sundhedsvæsenet. En rød tråd, der drejer sig om at holde kritikken nede, individualisere problemerne og hægte dem sammen med privatsfæren og dermed placere ansvaret hos den enkelte. Lige netop, når det gælder politikere og topledelser, der har ansvaret for og magten til at udvikle et sundhedsvæsen, er den tilgang katastrofal.

Første skridt i retning af en løsning er at erkende, at et ringe psykisk arbejdsmiljø ikke er en konstruktion, men en realitet.

Dorte Steenberg
Næstformand i Dansk Sygeplejeråd

Meningsfuldhed, sikkerhed og værdighed
Forskere peger på tre mekanismer, der har betydning for velbefindende i arbejdslivet og dermed er relateret til vores oplevelse af kontrol over eget (arbejds-)liv.

Først at det at kunne skabe og handle giver oplevelsen af meningsfuldhed - at vi bidrager til samfundsmæssig nytte. Dernæst at vi har tillid til vores omgivelser og oplever sikkerhed og en vis kontinuitet. Den tredje mekanisme knytter sig til begreberne stolthed og værdighed.

Kernen i dette er, at disse mekanismer på en eller flere måder kommer under pres i de forandringer, der finder sted på både private og offentlige arbejdspladser.

Kompliceret at forbedre det psykiske arbejdsmiljø
Men når vi nu ved meget om både årsager til et belastet psykisk arbejdsmiljø, og hvad der skaber arbejdsglæde og trivsel, hvorfor sker der så så lidt? Og hvad skal der til for at ændre udviklingen?

For det første er det langt mere kompliceret at arbejde med forbedringer af et psykisk arbejdsmiljø end med det fysiske arbejdsmiljø.

For det andet har vi meget få historiske erfaringer at bygge videre på.

For det tredje er de psykosociale faktorer karakteriseret ved at ligge meget tæt på forhold, der anses for omfattet af ledelsesretten, og indenfor den offentlige sektor hænger området sammen med det politiske råderum.

Og endelig, for det fjerde, viser forskning, hvordan fagbevægelsen historisk set ikke har viet det psykiske arbejdsmiljø megen interesse.

Ikke en konstruktion, men en realitet
Den gode nyhed er, at det trods kompleksiteten er muligt at skabe løsninger på det solide fundament af viden, vi i dag har.

Første skridt i retning af en løsning er at erkende, at et ringe psykisk arbejdsmiljø ikke er en konstruktion, men en realitet.

Andet skridt er at indse, at et meget ensidigt fokus på økonomi og produktivitet skaber umenneskelige forhold, der gør os syge.

Tredje skridt er at skabe løsninger, der både omfatter opstramninger i lovgivningen og indsatser på arbejdspladserne. Arbejdstilsynet skal have en større og mere indgribende aktionsradius, og de årligt tilbagevendende besparelser på Arbejdstilsynet må høre op. Der skal etableres arbejdsmiljørådgivning – ikke kun som et påbudt ’tilbud’ - men som en mere udbredt ordning, der kan give rådgivning til virksomheder før skaden er sket.

Og endelig er fjerde skridt, at de forandringer, der sker på virksomheder, altid bygger på inddragelse af medarbejdere og deres erfaringer. For da ikke at glemme fagbevægelsens vigtige rolle i at skabe et stærkt sammenhold på arbejdspladserne og være medudviklende af holdbare løsninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dorte Steenberg

Sygeplejerske
sygeplejerske (Herlev Sygepleje- og Radiografskole 1986), master i voksenuddannelse

0:000:00