Sygeplejersker: Det skal ikke være smertefuldt at gå på arbejde

Af Dorte Steenberg
Næstformand i Dansk Sygeplejeråd

Flere gange hver eneste uge har hver tredje medarbejder på det danske arbejdsmarked smerter. Godt fem procent har smerter, der bevirker, at de har svært ved at klare arbejdet. Alligevel er der mange, som ikke taler om smerter på deres arbejdsplads.

Smerter er en væsentlig årsag til sygemeldinger og til, at medarbejdere forlader arbejdsmarkedet. Det har store omkostninger for de mennesker, der bliver ramt, og også for arbejdspladsen og samfundet i form af både produktivitetstab, øget pres på øvrige medarbejdere, udgifter til sygedagpenge og, i yderste konsekvens, førtidspension.

Det hænger simpelthen ikke sammen med en politisk dagsorden om, at vi skal blive på arbejdsmarkedet, til vi bliver stadig ældre.

Hvis udviklingen skal ændres, er et første skridt at sikre, at medarbejdere og ledere begynde at tale om smerter i muskler og led som en del af den daglige arbejdsmiljøindsats.

Dorte Steenberg
Næstformand i Dansk Sygeplejeråd

Udviklingen går den gale vej
Til trods for et mangeårigt fokus på fysisk arbejdsmiljø, øget brug af hjælpemidler, færre tunge løft og politiske målsætninger om at reducere de fysiske påvirkninger, som kroppen bliver belastet af på arbejdet, går det den gale vej. I 2016 var der 4,4 procent flere, der havde smerter, end i 2014, og midtvejsstatus på regeringens 2020-mål for arbejdsmiljøet viser, at i stedet for en reduktion har 15 procent flere overbelastning af muskler og skelet.

Noget tyder på, at der er behov for at flytte opmærksomheden fra at tænke i årsager til i langt højere grad at tage næste skridt og finde løsninger.

Mange arbejdspladser har en stresspolitik – måske er tiden kommet til en smertepolitik?

Dorte Steenberg
Næstformand i Dansk Sygeplejeråd

Hvis udviklingen skal ændres, er et første skridt at sikre, at medarbejdere og ledere begynde at tale om smerter i muskler og led som en del af den daglige arbejdsmiljøindsats. Ledere skal have uddannelse i arbejdsmiljø og have kompetencer til at tage dialogen om, hvordan arbejdet kan tilrettelægges med hensyntagen til den enkelte medarbejder.

Og medarbejderne skal vide, at de trygt kan gå til lederen og tale om smerter og behov for ændring af arbejdsgange og opgaver. Mange arbejdspladser har en stresspolitik – måske er tiden kommet til en smertepolitik?

Sammenhæng mellem psykisk og fysisk arbejdsmiljø
Sidst, men ikke mindst, skal vi minde hinanden om, at der er viden om sammenhæng mellem det psykiske arbejdsmiljø og smerter i muskler og led. Forskning viser, at medarbejdere, der oplever høje krav i arbejdet kombineret med lav indflydelse, oftere har smerter.

Mangel på pauser i en gennemeffektivi­seret hverdag giver måske ikke de små pusterum, der kan give overskud til at give kollegaen en hånds­rækning, eller til at give kollegial støtte i forhold til mentalt krævende arbejdsopgaver. I stedet kan konflikter lure lige om hjørnet.

Arbejdet med fysisk og psykisk arbejdsmiljø skal gå hånd i hånd. Ideelt set er målet, at arbejdet bidrager til vores sundhed – og ikke det modsatte.