Debat

Tænketanken Europa: Meld Danmark ind i kampen om EU's digitale skattereform

DEBAT: EU-kommissær Pierre Moscovici foreslår en digital skattereform, der møder kritik af bl.a. Danmark. Og selv om forslaget ikke er den perfekte løsning, så kan reformen bidrage til at forbedre den digitale infrastruktur for alle europæere, skriver Bjarke Møller.

EU-kommisær Pierre Moscovici forslår en digital skattereform – og den bør Danmark støtte, mener Bjarke Møller.
EU-kommisær Pierre Moscovici forslår en digital skattereform – og den bør Danmark støtte, mener Bjarke Møller.Foto: Virginia Mayo/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bjarke Møller
Direktør i Tænketanken Europa

Så længe vi har 28 nationale regelsæt i EU-landene, er skalering af nye digitale teknologier og services langt sværere som følge af de mange nationale barrierer.

Derfor bliver de mest lovende digitale virksomheder i Europa stadig spist af Silicon Valley-giganter til morgenmad, før de overhovedet når at blive store. Dette er et strukturelt problem for Europas konkurrenceevne, som Europa-Kommissionen med sine forslag til at skabe et digitalt indre marked arbejder hårdt for at overvinde.

Desværre er medlemslandene fodslæbende, gamle nationale teleoperatører, der kæmper for deres særinteresser, forbrugerne føler sig stadig relativt usikre ved grænseoverskridende e-handel, frygt for misbrug af private data fører til nye beskyttelsesforanstaltninger, og de nationale regeringer vil hellere begrænse den nye deleøkonomi end omfavne den.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Slaget om digital beskatning
EU's reformforslag til at skabe et digitalt indre marked skal sætte turbo på udviklingen, men man har mødt flere stopklodser.

Det seneste slag er om den digitale beskatning. Den ansvarlige EU-kommissær, Pierre Moscovici, foreslår at beskatte de største digitale selskaber med en global omsætning på over 750 millioner euro med en omsætningsafgift på for eksempel 3 procent af, hvad de omsætter i EU på onlinereklamesalg, datasalg med videre.

Det er ikke en fair deal, hvis digitale giganter, som tjener styrtende med penge på det attraktive EU-marked, generelt betaler cirka 9 procent i selskabsskat, mens traditionelle europæiske virksomheder i snit betaler lidt over 23 procent.

Bjarke Møller
Direktør i Tænketanken Europa

Forslaget er udsat for hård kritik fra forskellige interesseorganisationer, fra Silicon Valley og enkelte medlemslande som blandt andet Danmark.

Det er rigtigt, at forslaget bryder med den hidtidige praksis i selskabsbeskatningen, at man ikke beskatter omsætning, men overskud. Og ja, der er teoretisk set risiko for dobbeltbeskatning. Så principielt kunne man mene, at det er en dårlig idé. Men man må også forholde sig pragmatisk til virkeligheden.

De mange WikiLeaks de seneste år har dokumenteret, at en række selskaber – herunder digitale giganter som Google, Facebook, Amazon, Apple med flere – har været dygtige til at begrænse deres selskabsskat til et ekstremt lavt niveau. Og det har skabt forargelse i både vælgerbefolkningen og blandt almindelige virksomheder, som betaler deres skat. EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager (R), har rejst flere konkurrencesager, hvor skattetænkning har skabt unfair konkurrence.

Det er ikke en fair deal, hvis digitale giganter, som tjener styrtende med penge på det attraktive EU-marked, generelt betaler cirka 9 procent i selskabsskat – nogle er endda helt nede i promilleklassen – mens traditionelle europæiske virksomheder i snit betaler lidt over 23 procent. Det viser Kommissionens impact assessment-rapport.

Advarsel om handelskrig
Silicon Valley og lobbyister advarer alligevel imod, at det digitale skatteforslag kan føre til handelskrig mellem EU og USA. Men Kommissionens forslag er ikke ensidigt rettet mod "amerikanske" selskaber. Man har fastsat en høj grænseværdi for omsætningen, der kan ramme alle selskaber af denne størrelse. Uanset geografisk ophav.

Forslaget kan ikke sammenlignes med Trumps handelsprotektionisme for stål- og aluminiumstold. Kommissionens forslag er ikke udtryk for protektionisme. Det er et forslag, der tager hul på en fælles udfordring for alle verdens skattesystemer:

Hvordan sikres fair selskabsbeskatning, så staterne ikke forvrider konkurrencen og giver delokaliserede, digitale selskaber urimelige fordel i forhold til lokaliserede og fysisk rodfæstede virksomheder?

Hvis vi ikke kan gøre noget i EU, før OECD aftaler nye globale regler, kan man lige så godt vente på Godot, der i Samuel Becketts berømte stykke aldrig ankommer. Det vil tage en evighed, ikke mindst under præsident Trump, at sikre fair beskatning af digitale selskabers overskud. Kræver man globale regler, fører det til handlingslammelse. Og så får man ikke adresseret de stigende folkelige protester og bekymringer over den økonomiske globalisering.

Et skridt på vejen
Moscovicis forslag om at indføre en midlertidig omsætningsafgift på de globale digitale giganter er ikke den perfekte løsning, men et mindre onde, end at nationalstaterne selv regulerer hver for sig. EU-landene bør enes om at lappe på et hul, der er alt for stort.

Det næste skridt bør være at skabe en fælles konsolideret selskabsskattebase og en fælles og fair europæisk selskabsskat, som også gør det muligt at beskatte overskud fra virksomheder, der ikke er fysisk til stede i EU-landene, men som genererer deres overskud i EU-markedet.

Indtil det er faldet på plads, må Danmark gerne melde sig positivt ind i kampen om Moscovicis forslag til en midlertidig og lav omsætningsafgift for de allerstørste digitale selskaber. Vi har interesse i at skabe mere fair konkurrencevilkår, så hæderkronede og etablerede danske selskaber ikke udkonkurreres af nye digitale konkurrenter, der skruer på skatten.

Digital infrastruktur
Samtidig bør man arbejde for, at de nye digitale skatteindtægter går direkte til investeringer i bedre digital infrastruktur i EU.

Langsomme og slæbende bredbåndsforbindelser skal erstattes af fiberoptiske kabler og hurtige 5G-mobilnetværker selv til yderregionerne, så alle europæere får gigabit-forbindelser. Den nye digitale skat i Europa bør ses i dette større billede og ikke som en eller anden straftold på nogle få succesfulde digitale frontløbere. Det er den ikke.

Den kan bidrage til en fair level playing field i EU's indre marked. Og mon ikke Google, Amazon og andre digitale frontløbere ville synes, at det kunne være en fantastisk idé, at vi i Europa brugte digitale skattepenge til at bygge nye lynhurtige fiberoptiske netværker og toptunede 5G-mobilnetværker langs alle motorveje, landeveje og i byerne? Det vil være en win-win for alle.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bjarke Møller

Direktør, Rådet for Grøn Omstilling
executive leadership (Columbia Uni. 2014)

0:000:00